Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 kan der mellem skyldner og RIM indgås en afdragsordning. Det beløb, som skal afdrages årligt, fastsættes med udgangspunkt i nedenstående tabel, hvis beløbsgrænser for nettoindkomstintervallet reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 41. Som meddelt i SKM2006.756.SKAT udgør satserne for 2007: 

Det fremgår af stk. 2, at det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til det i ovennævnte tabel fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede.

Videre fremgår det af stk. 3, at når afdragsordningen er fastsat efter stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Hvis der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst på grund af manglende slutligning, eller hvis gældens alder eller størrelse tilsiger det, kan afdragsordningen i stedet fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse.

Herudover kan afdragsordninger fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor.

Landsskatteretten har i SKM2006.558.LSR fastslået, at det ikke kan anses for at være "særlige forhold", at afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering efter kapitel 6 ville være større end afdrag fastsat efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1. I den pågældende sag havde et skattecenter foretaget en vurdering af betalingsevnen efter inddrivelsesbekendtgørelsen. Skattecenteret havde ikke nærmere begrundet, hvorfor afdraget var fastsat efter en betalingsevnevurdering efter bekendtgørelsens § 5, stk. 3, og ikke efter tabellen i § 5 stk. 1, der ville medføre et mindre afdrag. Alene den omstændighed, at skyldner har en højere betalingsevne end det afdrag, der kan fastsættes efter § 5, stk. 1, berettiger ikke RIM til at fastsætte afdraget efter en betalingsevnevurdering. I så fald skulle dette udtrykkeligt være fremgået af bekendtgørelsen. 

RIM kan endvidere tiltræde forslag til afdragsordninger fra skyldneren, når forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont.

RIM kan efter stk. 4 ændre afdragsbeløbet, når skyldneren økonomiske forhold ændres.

Af stk. 5, fremgår, at en afdragsordning efter stk. 1 eller 3, som overholdes af skyldneren, ikke er til hinder for, at RIM kan foretage og realisere udlæg, modregning og indtrædelse mv., når der tages forbehold herfor.

Endelig fremgår det af stk. 6, at er forældrene ikke samlevende, anses den af forældrene, som børnefamilieydelsen udbetales til, som forsørger.

På baggrund af en forespørgsel har SKAT Hovedcentret ved SKM2007.136.SKAT præciseret adgangen til at fastsætte afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen. Med hensyn til lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og andre henvises til afsnit I.3.6.1.

Med hensyn til afdragsordninger fremgår det af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at afdragsordninger for personer kan fastsættes som en procentdel af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4 nr 2 a, SP-bidrag, ATP og skat.

Det årlige afdragsbeløb fastsættes med udgangpunkt i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Når en afdragsordning er fastsat efter § 5, stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie.

Der er i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat og uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn fastsat en nedre nettoindkomstgrænse for, hvornår der normalt skal iværksættes inddrivelse. Den nedre indkomstgrænse reguleres hvert år.

Såfremt en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan der som hovedregel ikke iværksættes inddrivelse over for en skyldner, heller ikke i form af en afdragsordning. Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre indkomstgrænse, kan der på baggrund af de skematiske regler i tabellen fastsættes en afdragsordning.

Bøder

Med hensyn til bøder er der i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 9 fastsat særlige regler om inddrivelse af visse idømte og vedtagne bøder. Af bekendtgørelsens § 29, stk. 2, fremgår, at hvis skyldnerens nettoindkomst er mindre end 89.310 kr. (sats for 2007), fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder enten under hensyntagen til gældens størrelse eller på baggrund af konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6.

Særlige forhold

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, 3.pkt., at en afdragsordning kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor.

Særlige forhold i relation til kontanthjælpsmodtagere m.fl. antages alene at foreligge, hvor en persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er lave eller lig nul, således at personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til tabellens regler i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Særlige forhold antages derimod ikke at foreligge, hvor en person ikke opfylder pålagte forpligtelser eller ikke betaler sine faktiske udgifter og derved oparbejder restancer til inddrivelse:

• En person modtager forhøjet kontanthjælp som bidragsforpligtet, men undlader at betale bidraget til det bidragsberettigede barn og oparbejder således en bidragsrestance. Selvom kontanthjælpen er fastsat således, at der må antages at være plads til betaling af bidragsforpligtelsen, foreligger der ikke sådanne særlige forhold ved manglende betaling af forpligtelsen, at det kan begrunde en lønindeholdelse hos den pågældende.
• En person, der modtager kontanthjælp og hvis nettoindkomst er under den nedre grænse i tabellen, betaler ikke sin licens, eller bliver pålagt at betale kontrolafgifter i bus eller tog - måske gentagne gange - fordi den pågældende ikke har en gyldig billet, eller oparbejder på anden måde gæld til det offentlige. Selvom kontanthjælpen er fastsat således, at der må antages at være plads til betaling af licens og transport mv. vil der heller ikke i denne situation foreligge særlige forhold, der kan begrunde en lønindeholdelse hos den pågældende.