Undtaget fra vurdering er befæstningsanlæg bortset fra arealer og bygninger inden for befæstningsanlæggets rammer, der udnyttes erhvervsmæssigt, jf. VUL § 7, stk. 1, nr. 3.

BefæstningsanlægVed befæstningsanlæg i bestemmelsens forstand forstås militære anlæg, der har karakter af "kampetablissementer", dvs. anlæg, hvorfra der i tilfælde af krig skal kunne udføres egentlige kamphandlinger. Arealer og bygninger, der overvejende tjener til uddannelse og ophold for militære styrker, f. eks. kaserner og øvelsespladser, omfattes ikke af bestemmelsen ►og er således vurderingspligtige◄.

Der lægges afgørende vægt på, om anlægget er etableret og opretholdes med den hensigt, at det skal befæstes i krigstid. Forter, der umiddelbart kan gøres kampklare, kanon- og raketstillinger, radarstationer, ammunitionsdepoter og kommandocentraler er blevet anset som befæstningsanlæg.

Undtagelsesbestemmelsen omfatter også Civilforsvarets kommandocentraler, se ►TfS. 1989.560◄. 

Militære flyvestationer ►I SKM 2006.731.HR fandt Højesteret, at en militær flyvestation i sin helhed ikke kan anses for et samlet befæstningsanlæg, der er undtaget fra vurdering. At en bygning eller et anlæg er udpeget til at blive befæstet i tilfælde af krig kan således ikke tillægges betydning, idet det er forholdene på vurderingstidspunktet, der er afgørende.◄ 

Arealer og bygninger inden for flyvestationernes område, der ikke tjener militære formål, skal vurderes.

►Af militære flyvepladser og lufthavne anses rulle- og startbaner for vurderingspligtige, men de hertil anvendte arealer kan efter omstændighederne vurderes til 0 kr.◄