| Med andre formidlingsydelser menes formidling af såvel varer som ydelser. Der er tale om formidlingsydelser, der ikke hører under de ydelser, som er omfattet af § 21, nr. 1-2, § 15, stk. 2, nr. 8, og § 34, stk. 1, nr. 13, jf. E.3.7.1, E.3.7.2, E.3.1.8, og I.1.7.
Momslovens § 21, nr. 3, vedrører formidlingsydelser, der leveres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning. Bestemmelsen gælder kun for formidlingsydelser, som vedrører transaktioner, der foretages her i landet eller i et andet EU-land. Se SKM2001.338.TSS.
Bestemmelsen gælder uanset, om formidlingsydelsen leveres til momspligtige personer, ikke-momspligtige juridiske personer eller privatpersoner. EF-domstolen har i dommen i sag C-68/03, D. Lipjes, i forbindelse med besvarelsen af sagens første spørgsmål udtalt, at sjette direktivs artikel 28b, punkt E, stk. 3 ►(Momssystemdirektivets artikel 44)◄ (momslovens § 21, nr. 3), ikke skal fortolkes således, at den kun angår tjenesteydelser, der leveres af formidlere, hvor aftageren af tjenesteydelsen er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person.
Formidling af persontransport inden for EU er omfattet af bestemmelsen, se SKM2006.395.SKAT.
Om formidlingsydelser i eget navn, men for en andens regning, se D.3.3.
Hvis hovedtransaktionen leveres her i landet
Efter bestemmelsen er leveringsstedet for formidlingsydelsen her i landet, når formidlingsydelsen vedrører en transaktion, der foretages her, dvs. den pågældende hovedtransaktion har leveringssted her i landet. Hvis aftageren af formidlingsydelsen er momsregistreret i et andet EU-land, er leveringsstedet for formidlingsydelsen dog i det EU-land, hvor aftageren er momsregistreret.
Der er med lov nr. 124 af 28. februar 2003 foretaget en tilpasning af § 21, nr. 3s ordlyd til sjette momsdirektivs artikel 28 b, punkt E, nr. 3.
Leveringsstedet for hovedtransaktionen fastlægges efter de almindelige regler i momslovens §§ 14-20 og § 22.
EF-domstolen har ved besvarelsen af det andet spørgsmål i sag C-68/03, D. Lipjes, taget stilling til, om det, når en formidlingstransaktion henhører under sjette direktivs artikel 28b, punkt E, stk. 3, er de almindelige bestemmelser i sjette direktivs artikel 8 eller specialbestemmelserne i samme direktivs artikel 28b, der skal anvendes med henblik på fastsættelsen af det sted, hvor den transaktion, der ligger til grund for formidlingsydelsen, er blevet udført.
EF-domstolen fastslår i dommens præmis 25, at det i denne henseende er tilstrækkeligt at fastslå, at det følger af sjette direktivs ordlyd, at stedet for erhvervelse inden for Fællesskabet af goder er reguleret i direktivets artikel 28b, punkt A og B, som således fraviger de almindelige bestemmelser i direktivets artikel 8, som regulerer levering af goder inden for en medlemsstat. En anden bedømmelse var under de i den nederlandske hovedsag foreliggende omstændigheder ikke påkrævet.
EF-domstolen besvarede det andet spørgsmål med, at når en formidlingstransaktion henhører under sjette direktivs artikel 28b, punkt E, stk. 3, skal direktivets artikel 28b, punkt A (stedet for erhvervelse inden for Fællesskabet af goder) og B (leveringsstedet ved fjernsalg), anvendes med henblik på fastsættelsen af det sted, hvor de transaktioner, der ligger til grund for formidlingsydelserne, er blevet udført.
På baggrund af EF-domstolens dom i sag C-68/03, D. Lipjes, har Told- og Skattestyrelsen besluttet at ændre praksis for fastlæggelsen af leveringsstedet for formidlingsydelser omfattet af momslovens § 21, nr. 3. Styrelsen har udsendt TSS-cirkulære 2004-35. Praksisændringen vedrører tilfælde, hvor formidler på vegne af køber formidler erhvervelsen af en vare. Praksisændringen vedrører ikke tilfælde, hvor aftageren af formidlingsydelsen er momsregistreret (registreringspligtig) i Danmark eller i et andet EU-land.
Den ændrede praksis betyder, at når en formidler, der handler i en andens navn og for en andens regning, leverer formidlingsydelser omfattet af § 21, nr. 3 (andre formidlingsydelser), på vegne af køberen, skal formidler anses for at have formidlet en erhvervelse og ikke en leverance. Stedet for erhvervelsen skal fastlægges efter momslovens § 14, nr. 2, 2. pkt., sidste bisætning, og 3. pkt., og nr. 3, samt § 22. Hvis varen transporteres fra et andet EU-land til Danmark er leveringsstedet for erhvervelsen således i Danmark. Hvis varen transporteres fra Danmark til et andet EU-land er leveringsstedet for erhvervelsen ikke i Danmark.
Hvis hovedtransaktionen leveres i andet EU-land
Efter bestemmelsen er leveringsstedet for formidlingsydelsen her i landet, når formidlingsydelsen vedrører en transaktion, der foretages i et andet EU-land, og hvis aftageren af formidlingsydelsen er momsregistreret her i landet.
Levering uden for EU
Hvis hovedtransaktionen har sit leveringssted uden for EU, vil formidlingsydelsen være momsfri, jf. § 34, stk. 1, nr. 13. Se I.1.7.
Fakturakrav
Om fakturakrav i forbindelse med formidling af ydelser efter § 21 henvises til N.2.3.4. |