Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), bestemmer, at forvaltning af investeringsforeninger er momsfritaget.
Dette gælder, uanset om denne forvaltning udføres af foreningen selv, af et administrationsselskab eller af et godkendt depotselskab eller andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret.
Fritagelsen omfatter ydelser, der er forbundet med sædvanlig formueforvaltning.
Der forekommer 3 typer af investeringsforeninger:
- kontoførende investeringsforeninger
- certifikatudstedende - udloddende investeringsforeninger
- certifikatudstedende - akkumulerende investeringsforeninger.
For en nærmere beskrivelse, se Ligningsvejledningen; Selskaber og aktionærer, S.A.1.8.
I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger er investeringsforeninger i § 4, stk. 1, defineret som foreninger, hvis virksomhed består i fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i instrumenter i overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 13, og som på forlangende af en deltager indløser deltagerens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne. Loven indeholder i andre bestemmelser definitioner på andre typer af foreninger, der efter en konkret vurdering skatteretligt kan betragtes som investeringsforeninger, se Ligningsvejledningen, S.A.1.8.
Forvaltning af investeringsforeninger omfatter blandt andet:
- Den daglige administration af porteføljen, herunder bogholderi.
- Rådgivning og beslutning om placering af midlerne og effektuering af køb og salg af værdipapirer for foreningen.
- Beregning af investeringsbevisernes indre værdi.
- Udstedelse og indløsning af investeringsbeviser.
- Andre administrative ydelser, herunder IT, prospekter m.m., markedsføring, ledelse samt udvikling og analyse.
- Aktiviteter udført af andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret, herunder af depotbanken, såsom afvikling af investeringsaktiviteterne, indkassering af dividender og renter, afstemning af positioner med korrespondenter, opbevaring af værdipapirer, salg og rådgivning, opbevaring af investeringsbeviser, VP, prisstillergebyr og aktiebog.
EF-domstolen blev i sag C-8/03, BBL, omtalt i afsnit C.1.4, af en belgisk domstol forelagt spørgsmålet, om visse ydelser i forbindelse med forvaltning af investeringsforeninger var omfattet af 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra e) (Momslovens § 15, stk. 2). EF-domstolen blev tillige forelagt spørgsmålet, om de pågældende ydelser var omfattet af fritagelsen i direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6 ►(nu Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g)◄ (momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), såfremt de ikke var omfattet af artikel 9, stk. 2, litra e). EF-Domstolen fandt, at de pågældende ydelser var omfattet af artikel 9, stk. 2, litra e), idet domstolen bemærkede, at 6. direktivs artikel 9, stk. 2, litra e), tredje og femte led (momslovens § 15, stk. 2, nr. 3 og 5) dækker såvel rådgivningsydelser som bank- og finansieringstransaktioner. Da ydelserne derfor ikke havde leveringssted i Belgien, men i Luxembourg, var det ikke nødvendigt for EF-domstolen at tage stilling til, om de pågældende ydelser var omfattet af fritagelsen i direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6 (momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f).
EF-domstolen har i dommen i sag C-169/04, Abbey National plc, udtalt, at begrebet »forvaltning« af investeringsforeninger i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, er et selvstændigt fællesskabsretligt begreb, hvis indhold medlemsstaterne ikke kan ændre. Domstolen udtalte videre, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, skal fortolkes således, at de administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, som leveres af en tredjepartsadministrator, er omfattet af begrebet »forvaltning af investeringsforeninger« som omhandlet i denne bestemmelse, hvis de, set under ét, udgør en særskilt helhed og er specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeninger. Derimod er tjenesteydelser, der svarer til en depositars opgaver, som dem, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611, ikke omfattet af dette begreb. SKAT overvejede ved redaktionens slutning dommens betydning for dansk praksis.