| § 36, stk. 2, beskriver retsvirkningerne af successionen.
Skattemæssig ligestilling med boetDet fremgår af § 36, stk.
2, 1. og 2. pkt, at en udlodningsmodtager, der succederer, skattemæssigt skal
stilles på samme måde som den, der anskaffede aktivet, selv ville have
været. Ligestillingen gælder såvel for den løbende beskatning
af modtageren i dennes ejertid, fx. med hensyn til afskrivninger og nedskrivninger,
som for en eventuel avancebeskatning ved modtagerens senere afståelse af aktivet.
Der succederes også i den oprindelige erhververs spekulationshensigt eller
status som næringsdrivende.
Det er dødsboets skattemæssige stilling, udlodningsmodtageren succederer
i. Forud for denne succession ligger som altovervejende hovedregel dødsboets
succession i afdødes skattemæssige stilling efter § 20, stk. 1, eventuelt
i en ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2. Der er nu ved §
36, stk. 2, også udtrykkelig lovhjemmel for de skattemæssige konsekvenser
af succession i aktiver, der undtagelsesvis måtte være anskaffet af dødsboet.
Passivposter ved boafgiftsberegningFor skatterelevante aktiver skal der ved
beregningen af boafgifter i henhold til lov om boafgifter beregnes en passivpost,
der modsvarer den latente skattebyrde, som modtageren påtager sig ved udlodningen.
Beregningen sker efter BAL § 13 a.
►BAL § 13 a, er ændret ved lov nr. 166 af 24. marts 1999. Ændringen har virkning for boer og mellemperioder vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. jan. 2000 eller senere, på beskatning af efterlevende ægtefælle og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, der afgår ved døden den 1. jan. 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. jan. 2000 eller senere.
◄
Skattemæssig kvalifikation binderEr der ved udlodningen beregnet passivpost
efter BAL § 13 a vedrørende det pågældende aktiv, lægges
de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid, anskaffelsessum og anskaffelseshensigt,
som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen
af aktivet hos modtageren. Det betyder eksempelvis, at hvis et udloddet aktiv ved
passivpostberegningen er anset for at være erhvervet som led i næring,
vil aktivet ved modtagerens efterfølgende salg skulle beskattes som et næringsaktiv,
uanset hvor længe modtageren har ejet aktivet og uanset modtagerens forhold
i øvrigt.
HusdyrbeskatningslovenMed hensyn til succession i landbrugets besætninger
af husdyr henvises nærmere til § 8, stk. 10, i HUSDY.
Modtagerens skattepligt af børsnoterede aktierFor børsnoterede
aktier gælder en undtagelse i forhold til § 36, stk. 2, 3. pkt., jf. §
36, stk. 2, 4. pkt. Herefter opretholdes anskaffelsessummen for de børsnoterede
aktier kun så længe, modtageren selv er skattepligtig af fortjeneste på
børsnoterede aktier. Det vil sige, at hvis modtagerens beholdning af børsnoterede
aktier på et tidspunkt efter udlodningen ikke har oversteget beløbsgrænsen
i ABL § 4, stk. 2, i de tre forudgående år, skal afdødes anskaffelsessum
ikke længere lægges til grund ved beskatningen af modtageren. Hvis beløbsgrænsen
for modtagerens aktiebesiddelse senere overskrides, ansættes anskaffelsessummen
for aktierne til kursværdien på det tidspunkt, hvor beløbsgrænsen
overskrides, jf. ABL § 7, stk. 1.
►Lovændring◄Ved lov nr. 958 af 20. dec. 1999 (Justering af pinsepakken m.m.) er § 36, stk. 2, 3. pkt. ændret. Efter ændringen gælder det, at når der er beregnet en passivpost i forbindelse med udlodningen, er erhververen ikke bundet af den anvendte anskaffelsessum. Baggrunden for denne ændring er ændringen af BAL § 13 a. I følge den nye affattelse af BAL § 13 a skal der ved beregningen af passivposten altid anvendes den lavest mulige avance. Dermed sikres, at det ikke vil være muligt at spekulere i forskellige indgangsværdier. Bliver passivposten negativ, skal denne sættes til 0 kr. I bestemmelsen bibeholdes reglen om at den anskaffelseshensigt og -tidspunkt, som blev lagt til grund ved passivpost beregningen, skal anvendes ved en senere avanceopgørelse.
Som en konsekvens af ovennævnte ændring af § 36, stk. 2, 3. pkt.,
er § 36, stk. 2, 4 pkt., ophævet. Når erhververen ikke længere
er bundet af anskaffelsessummen ved passivpostberegningen, er det ikke længere
nødvendigt at undtage aktier omfattet af ABL § 7, stk. 1, hvor der blev
beregnet en særlig indgangsværdi ved overskridelse af bundgrænsen
for skattefrie aktieavancer.
Lovændringerne har virkning for boer vedrørende
personer, der afgår ved døden den 1. jan. 2000 eller senere, på beskatning
af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning efter personer, der
afgår ved døden den 1. jan. 2000 eller senere samt på skifte af uskiftede
boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodningen
om skifte indgives den 1. jan. 2000 eller senere. |