Efter SL § 6 a sidestilles ordinære afskrivninger med driftsomkostninger.
Bestemmelsen er for de fleste erhvervsaktivers vedkommende blevet afløst af
særlovgivning, jf. AL.
Herudover findes der særlige afskrivningsregler i
se
E.K.2.15.
Ved siden af disse særlige afskrivningsregler kan der i et vist omfang afskrives
med hjemmel i SL § 6 a. Dette gælder f.eks. afskrivning på rationaliseringsudgifter,
se nærmere afsnit
E.C.5.3.7.
I
en højesteretsdom gengivet i Skat 1987.493 (TfS 1987, 315), blev et vognmandsfirmas
udgifter til indskud i en fragtmandshal anset for afskrivningsberettigede efter
SL § 6 a.
I UfR 1985.134 H (Slusedommen) besluttede et skibsværft på grund af afsætningsvanskeligheder
at omlægge produktionen fra fiskekuttere til mindre fragtskibe, hvilket nødvendiggjorde
en udbygning af en kommunalt ejet sluse. Skibsværftet påtog sig at afholde
en del af anlægsudgifterne til bygningen af en ny sluse og påtog sig yderligere
visse forpligtelser med hensyn til slusens drift og nedrivning. Højesteret
fandt, at udgiften udelukkende var en erhvervsmæssig udgift, der tjente til
sikring af værftets fremtidige indkomst, og at udgiften derfor ikke havde en
sådan karakter, at den kunne fratrækkes fuldt ud som en driftsomkostning
i afholdelsesåret. Efter det oplyste om værftets forpligtelser med hensyn
til drift og eventuel nedrivning af slusen fandtes udgiften derimod at have en sådan
forbindelse med værftets fremtidige indtægtserhvervelse, at udgiften kunne
afskrives efter SL § 6 a, idet det fandtes uden betydning, at værftet
ikke var ejer af slusen, hvilket alene skyldtes bestemmelse truffet af en anden
offentlig myndighed.
Se også ToldSkat Nyt 1993.4.148 (TfS 1993, 54), hvor Landsskatteretten
fandt, at en forpagters udgifter til miljøforbedrende foranstaltninger på
den forpagtede landbrugsejendom ikke var omfattet af AL § 21 A om straksafskrivning,
men at udgifterne skulle afskrives efter SL § 6 a.
Efter Højesterets dom må erhvervsdrivendes bidrag til anlæg af offentlige
gågader og parkeringspladser anses for afskrivningsberettigede efter SL §
6 a. Afskrivningsperioden kan i almindelighed sættes til 30 år. Det forudsættes,
at anlæggene er udsat for en sådan fysisk forringelse, at værdien
ikke kan opretholdes gennem normal vedligeholdelse, se Skat 1987.2.144 (skd.) (TfS
1987, 109) (HRD).
Se i modsætning hertil Skat 1988.8.493 (TfS 1988, 444), hvor en virksomhed
blev nægtet afskrivningsadgang på bidrag til offentlige parkeringspladser.
Kommunens vedligeholdelsesforpligtelse var her ikke begrænset til vedligeholdelse
i dette begrebs skattemæssige forstand, men bestod reelt i, at kommunen skulle
sørge for, at parkeringspladserne var til stede og kunne benyttes af virksomhedens
kunder i en ubestemt fremtid. Statsskattedirektoratet fandt, at de afholdte udgifter,
der tilførte virksomheden et »aktiv« i form af en nytteværdi
for driften af virksomheden, bevarede sin værdi for indkomsterhvervelsen i
en ubestemt fremtid, hvorfor der ikke indtrådte nogen værdiforringelse
af »aktivet«. Der kunne derfor ikke foretages skattemæssige afskrivninger
på nogen del af de afholdte udgifter.
Selskaber, der som lejere afholdt udgifter til udskibningsanlæg og udgifter
til forbedringer af en sejlrende, kunne afskrive udgifterne over 10 år i medfør
af SL § 6 a, se Skat 1987.2.144 (skd.) (TfS 1987, 109).
I Skat 1987.12.853 (TfS 1987, 559) havde et selskab afholdt udgifter til anlæg
af en rørledning og et jernbanespor i tilslutning til selskabets tanklager,
der blev anvendt til opbevaring af flydende ammoniak. Projektet måtte imidlertid
opgives bl.a. som følge af miljømæssige protester. Østre Landsret
lagde til grund, at anlægget, herunder projekteringsudgifterne, i fuldført
stand ville have været afskrivningsberettiget. Da selskabet desuden havde afholdt
udgifterne ud fra berettigede forventninger om at kunne opnå de fornødne
tilladelser fra myndighederne til projektets gennemførelse, og da alene kommunens
ændrede holdning til projektet havde hindret dets udførelse, fandt Landsretten,
at selskabet kunne afskrive de forgæves afholdte udgifter i medfør af
SL § 6 a.