Parter
A
(v./ advokat René Bjerre)
mod
Skatteministeriet
(v./ advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)
Denne afgørelse er truffet af byretsdommer
Jette Christiansen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 6. januar 2020.
Sagen drejer sig om, hvorvidt A har haft rådighed over en større andel af stueetagen af ejendommen Y1-bopæl i årene 2013-2017, end han har betalt leje for.
Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstande:
Der nedlægges principalt påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2013 nedsættes med kr. 108.000, skatteansættelsen for indkomståret 2014 nedsættes med kr. 108.000, skatteansættelsen for indkomståret 2015 nedsættes med kr. 108.000, skatteansættelsen for indkomståret 2016 nedsættes med kr. 108.000 og skatteansættelsen for indkomståret 2017 nedsættes med kr. 108.000.
Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringerne er dog gengivet.
Oplysningerne i sagen
Skatteankenævn Y2-by traf den 4. december 2019 følgende afgørelse:
"…
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 2.372.000 kr. for værdien af delvis fri bolig i indkomstårene 2013 til 2017.
Skattestyrelsen har til støtte herfor anført, at:
"(…)
1. Værdi af fri bolig (…)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har som nævnt ovenfor fået oplysninger om, at du har fået stillet en bolig til rådighed af G1 ApS, CVR. nr. ...11. Det fremgår af årsregnskabet for G1 ApS, at værdien af boligretten muligvis kan anfægtes.
Du har ikke modtaget løn fra selskabet i 2014 og 2015, men har været eneste direktionsmedlem indtil d. 15. december 2015.
Ud fra de oplysninger, som vi har modtaget fra selskabets bank F1-bank så drejer det sig om Y1-bopæl, hvor du også har haft bopælsadresse i perioden 26. november 2011 til 7. december 2017 ifølge CPR-registret.
G1 ApS er ikke ejer af den pågældende bolig, men boligen er lejet af G2 ApS.
Vi har flere gange indkaldt dokumentation for selskabets lejeudgift på boligen, men har ikke modtaget det indkaldte materiale. Vi har derfor indkaldt kopi af bankkontoudtog direkte hos F1-bank, der er selskabets bankforbindelse, og kontaktet G2 ApS, der ejer Y1-bopæl for at få oplyst, hvor meget deres lejeindtægter vedr. ejendommen udgør.
Ud fra de modtagne oplysninger har vi opgjort de lejeindtægter, som vi mener, at du skal beskattes af i perioden 2013 -2017. I lejeindtægterne har vi modregnet de 9.500 kr. pr. mdr. som du tidligere har oplyst os om, at din egenbetaling har udgjort.
Du har indtil september 2013 været hovedanpartshaver i G1 ApS og i perioden ultimo 2012 til ultimo 2015 har du været ulønnet direktionsmedlem i G1 ApS. Skattestyrelsen mener, at du i den periode skal beskatte værdi af fri bolig i henhold til reglerne i ligningslovens§ 16, stk. 3, det vil sige, at du beskattes af markedslejen for boligen. Aflønning for dit arbejde som direktør i selskabet kan være sket i form af fri bolig i ejendommen Y1-bopæl.
Følgende fremgår af afsnit C.A.5.13.1.2.1. Beskatning af helårsbolig for hovedaktionærer mv. og personer med væsentlig indflydelse på egen aflønning:
Det er et krav, at arbejdsgiveren ejer den bolig, der stilles til rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer en bolig af en tredjemand og stiller denne til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., er der en markedsleje at beskatte den ansatte ud fra. Størrelsen af lejen skal svare til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter en "armslængdepris" for lejemålet. Er udlejer en uafhængig tredjemand, anses betalingen for lejemålet som udgangspunkt for at være fastsat til markedslejen. I sådanne tilfælde gælder hovedreglen i LL § 16 stk. 3, dvs. den ansatte hovedaktionær beskattes af markedslejen.
G1 ApS ejer ikke ejendommen Y1-bopæl, men det gør derimod G2 ApS, der anses for at være en uafhængig tredjemand og selskabets betaling for lejemålet anses dermed for at være lig med markedslejen.
I 2016 og 2017, hvor du stadigvæk bor i ejendommen Y1-bopæl, beskattes du af fri bolig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.
Trods gentagne anmodninger om, at fremsende kopi af lejekontrakt mellem G1 ApS og G2 ApS, så har hverken G1 ApS eller du ønsket at fremsende kopi af lejekontrakten.
Skattestyrelsen har derfor set sig nødsaget til at anmode G2 ApS om, at fremsende oplysninger om de lejeindtægter, som de har modtaget i forbindelse med udlejningen af ejendommen Y1-bopæl i den periode, hvor du har haft bopæl på adressen.
Den værdi af fri bolig, som vi har beskattet dig af for årene 2013-2017 er derfor lig med de lejeindtægter, som vi har fået oplyst fra tredjemand.
Vi kan se, at selskabet G1 ApS har haft adresse på Y1-bopæl i perioden 23. april 28. maj 2014 og ifølge selskabets stamdata, så har selskabet beskæftiget sig med at yde konsulentbistand. Selskabet har ikke haft ansatte ud over, at du har været direktør i selskabet.
Henset til den meget korte periode, hvor G1 ApS har været tilmeldt på adressen Y1-bopæl og henset til, at der ikke har været ansatte i selskabet udover dig som direktør, så er der ikke givet fradrag for eventuelle erhvervsmæssige lokaler i de lejeindtægter, som vi har fået oplyst fra G2 ApS, men du bliver beskattet af hele den faktiske lejeudgift for ejendommen.
Du har i mail af 4. april 2018 oplyst, at du betalte 9.500 kr. til G1 ApS for leje af ejendommen og at du mente, at det svarede til markedslejen. Du skrev endvidere, at du kun lejede en "begrænset del af ejendommen". ·
Skattestyrelsen har modregnet en egenbetaling på 9.500 kr. eller i alt 114.000 kr. pr. år, men da boligen er vurderet som almindelig beboelsesejendom da vi ikke kan se, at der har været erhverv registreret på ejendommen, ud over at G1 ApS har været registreret på ejendommen i ca. 1 måned i 2014 og da du ikke har fremsendt en lejekontrakt, hvoraf vi kan se, en fordeling af, hvor mange kvm. du har haft lejet og hvor mange kvm. der har været udlejet til aktive erhvervsvirksomheder så har vi beskattet dig af hele værdien.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at da du har været direktør i selskabet i perioden 24. oktober 2012 og frem til 15. december 2015, så beskattes du efter reglerne i ligningslovens§ 16, stk. 3 og efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b i 2016 og 2017.
Værdien af den fri bolig skal beskattes som B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis og der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. Lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 2, nr. 6 modsætningsvis.
(…)
Love og regler
Skatteansættelsen foretages med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet det som minimum anses for groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet værdien af fri bolig. Den korte ligningsfrist i BEK. nr. 534 af 22. maj 2013 (ændret ved BEK. nr. 374 af 8. april 2015) er derfor ikke gælende, jfr. § 3 i bekendtgørelsen.
Kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses tidligst for indtrådt i 19. juni 2018, hvor vi fik oplyst de huslejeindtægter, som G2 ApS har fået for udlejning af ejendommen Y1-bopæl."
Skattestyrelsen har den 10. september 2019 fremsendt en udtalelse til repræsentantens supplerende indlæg. Det fremgår af udtalelsen, at:
"(…)
• Selskabets revisor har i revisorerklæringen i årsrapporten anført, at selskabets direktør lejer en del af selskabets bolig og at værdien af boligen muligvis kan anfægtes af SKAT. Det er derfor vores opfattelse, at også selskabets revisor har sat spørgsmålstegn ved den værdi af fri bolig, som A har betalt.
• Vi har af flere omgange bedt om, at få en kopi af selskabets lejekontrakt, men dette har skatteyder eller selskabet ikke ønsket at fremsende.
• Det er korrekt, at SK har været tilmeldt adressen siden august 2013, men As ægtefælle og to mindreårige børn, har i perioden 2014 2017 været tilmeldt på adressen Y3-bopæl, hvilket også er den adresse, hvor SKs ægtefælle og børn er tilmeldt. As to børn er født i 2014. De har næppe alle boet på samme adresse på samme tidspunkt. Vi har ikke været bekendt med ransagninger på adressen mv. Alternativt har de ikke opgivet korrekte oplysninger til CPR-registret.
• Ved tillæg til lejekontrakt af 1/10 2013 skriver A under på, at han er enig i, at hans selskab skal betale 321.000 kr. for en badebro til Y1-bopæl. Selskabet har ikke erhvervsmæssigt brug for badebroen.
• Vi har forholdt os til de oplysninger, som vi har modtaget fra G2 ApS vedr. 2013-2017. G2 ApS har ejet ejendommen Y1-bopæl siden 2008 se vedlagte udskrift fra vores ejendomssystem. I mail af 19/6 2018 og i mail af 2/7 2018 har stats. aut. Revisor PE på vegne af G2 ApS bekræftet, at G1 ApS har betalt den leje, som er anvendt i vores beskatning. Om der har boet andre i ejendommen, har vi ikke set på, da det er det G1 ApS, som A var direktør/ ejer af i perioden og det er dette selskabs udgifter, som vi skal forholde os til.
• Vi har endvidere forholdt os til, at G1 ApS kun har været registreret på ejendommen i perioden 23. april 2014 - 28. maj 2014.
• A og SK er gamle forretningspartnere bl.a. i G3 ApS og A har tilsyneladende også hjulpet SK efter dennes konkurs se vedlagte artikel.
• Vi har forholdt os til de oplysninger, der fremgår af Erhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at A har været direktør i selskabet frem til 15. september 2015, men han har fortsat haft bolig på Y1-bopæl, der har været udlejet til G1 ApS. Allonge til lejekontrakten vedr. leje af badebro er ligeledes underskrevet af A og som værende gældende fra 1/10 2013"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med i alt 2.372.000 kr. i indkomstårene 2013 til 2017.
Till støtte for påstanden har repræsentanten anført i det supplerende indlæg, at:
"(…)
SUPPLERENDE ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A har betalt markedsværdien af den andel af ejendommen beliggende Y1-bopæl, som har stået til hans rådighed i årene 2014-2017.
As lejeaftale, vedrørende et værelse samt rådighed over dele af fællesarealerne i stuelejligheden på ejendommen Y1-bopæl, blev indgået med selskabet G4 ApS, som A ikke havde nogen form for indflydelse på eller kontrollerende eller minoritetsejerskab af.
Lejeaftalen er således indgået mellem uafhængige parter, og det må derfor som absolut udgangspunkt lægges til grund, at aftalen er indgået på markedsvilkår medmindre Skattestyrelsen fører bevis for andet. Der foreligger ingen indikationer af nogen karakter på, at markedslejen for den andel af ejendommen, som stod til As rådighed, ikke var korrekt fastsat.
Skattestyrelsens afgørelse gennemfører en beskatning af A af fuld rådighed over ejendommen Y1-bopæl. Det gøres gældende, at dette er en grundlæggende fejl, og afgørelsen skal alene på denne baggrund tilsidesættes.
Det forholder sig, som drøftet på vores behagelige kontormøde, således, at A, grundet sygdom og en betydelig arbejdsbyrde i perioden, hvor Skattestyrelsen behandlede sagen, ikke var i stand til, til fulde, at fremlægge den dokumentation, det nu har været muligt at indhente vedrørende sagen og som fremlægges ved dette supplerende indlæg. Imidlertid har Skattestyrelsen uden tvivl været i besiddelse af en lang række oplysninger, der med tydelighed har klargjort, at ejendommen ikke i sin helhed har været til rådighed for A i de omhandlede år 2013-2017. Ikke alene har andre personer haft registreret adresse på ejendommen, idet SK har haft fuld rådighed over ejendommens 1. sal siden medio 2013. Dette har tillige været Skattestyrelsen bekendt, idet SKAT via politiet har deltaget i og bidraget væsentligt til efterforskningen og tiltalen af SK i en sag om skattesvig. I forbindelse med denne sag blev der gennemført ransagning på ejendommen, som SK rådede over.
Det er endvidere dokumenteret, at selskabet, G5 ApS, havde sin adresse på selskabets 1. sal forud for SKs indflytning i sommeren 2013. Det kan således uden videre lægges til grund, at A ikke har haft rådighed over ejendommen Y1-bopæl for så vidt angår denne ejendoms 1. sal i den periode, som sagen vedrører. Det er vores opfattelse, at dette var eller burde være Skattestyrelsens sagsbehandler bekendt; hvorfor der selvsagt ikke har været nogen baggrund for at gennemføre beskatning af A for rådighed over den fulde ejendom.
A har endvidere ikke været anpartshaver i eller på anden måde haft en kontrollerende indflydelse i selskabet G1 ApS i den periode, hvor selskabet har været lejer og videreudlejer af ejendommen Y1-bopæl. Først i forbindelse med at A overdrog sine anparter i selskabet G1 ApS til KM, ved udgangen af september måned 2013, indtrådte G1 ApS i lejekontrakten med selskabet G6 A/S som ejer og udlejer af ejendommen Y1-bopæl.
Betingelserne for at gennemføre en beskatning af A af rådigheden over ejendommen, i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3 eller statsskattelovens § 4, litra b, i indkomstårene 2013-2014 udover den betaling, der allerede er foretaget på kr. 114.000 pr. år, er dermed ikke til stede.
Det påhviler Skattestyrelsen at dokumentere, at A har betalt en leje, der var lavere end markedslejen for den del af ejendommen, han havde til rådighed i overensstemmelse med den indgåede lejekontrakt. Der foreligger ingen dokumentation eller argumentation fra Skattestyrelsens side, der understøtter, at dette skulle være tilfældet. Det påhviler endvidere Skattestyrelsen at dokumentere, at A har rådet over en større del af ejendommen, end det fremgår af lejekontrakten. Dette er selvsagt ikke tilfældet, hvilket understøttes af de fremlagt bilag vedrørende benyttelsen af ejendommens 1. sal henholdsvis som kontor for selskabet G5 ApS og derefter som bolig for SK. Der er endvidere via ransagningsrapporten dokumentation for, at stueetagen var beboet af SKs ekshustru og hendes børn, samt at SKs papirer blev opbevaret delvist i ejendommens stueetage.
Sammenfattende er der ingen baggrund for at gennemføre en forhøjelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2013-2017 i relation til spørgsmålet om rådighed over ejendommen Y1-bopæl.
(…)"
Repræsentanten har den 25. september 2019 fremsendt sine bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse, hvoraf følgende fremgår:
"Skattestyrelsens bemærkninger indeholder i realiteten alene en accept af vores faktiske oplysninger, hvilket ikke umiddelbart giver anledning til supplerende bemærkninger.
Skattestyrelsen undlader reelt at kommentere på ret mange af de nye oplysninger, der nu foreligger i sagen. Skattestyrelsen forklarer alene, at man ikke tidligere har været i besiddelse af materialet men ikke, hvilken betydning dette skal tillægges.
I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at Skattestyrelsen fuldstændigt undlader at forholde sig, at A ikke har været ejer af selskabet G1 ApS i den periode, hvor selskabet har været lejer af ejendommen Y1-bopæl.
Aftaler om videreudlejning af ejendommen og lejekontrakten med G2 ApS er indgået af KM og har været håndteret og indgået af selskaber tilhørende KM i hele perioden. Skattestyrelsens forudsætning om at A har disponeret over eller håndteret ejendommen eller har haft kontrol over selskaber, hvori lejekontrakten på ejendommen har været placeret, er ganske enkelt ikke korrekt.
Det skal fremhæves, at det ligeledes ikke er As selskab, der har skrevet under på, at der skulle betales kr. 321.000 for en badebro til ejendommen beliggende Y1-bopæl. Det er KMs selskab, der har indgået lejekontrakten, og KM var ejer af G1 ApS på tidspunktet for lejekontraktens indgåelse.
Det skal videre fremhæves, at G1 ApS' erhvervsmæssige virksomhed blandt andet har bestået i fremleje af ejendommen Y1-bopæl. I det omfang det har været muligt at opnå en højere leje for ejendommen efter badebroens opførelse, er udgifterne hertil selvsagt fuldt ud erhvervsmæssige. Det bestrides således, at det er en korrekt vurdering, når Skattestyrelsen anfører, at selskabet ikke har "erhvervsmæssigt brug for badebroen".
Det kan endvidere for god ordens skyld oplyses, at der forudgående var en badebro på ejendommen, som gik tabt i en vinterstorm og derfor blev erstattet af den nye med den konsekvens, at lejen forhøjedes.
Det bestrides endvidere, at det, som anført af Skattestyrelsen, er afgørende for sagen, hvilke udgifter G1 ApS har afholdt i de enkelte indkomstår omfattet af sagen. Afgørende for sagen er, hvor stor en andel af ejendommen, A har haft rådighed over, og hvad markedslejen for denne del af ejendommen har udgjort.
A har ikke haft kontrol, i form af ejerskab, over selskabet G1 ApS eller selskabet G4 ApS med hvilke den oprindelige lejekontrakt blev indgået. På det foreliggende grundlag er der således en formodning for, at de aftalte lejer svarer til markedslejen for ejendommen eller den del heraf, som har stået til As rådighed.
Skattestyrelsen fremlægger kopi af en artikel, hvoraf det fremgår, at A er en forretningspartner til SK, og at han har købt OKs smykker fra SKs konkursbo. Oplysningerne i artiklen er korrekte. A har, som vi drøftede på vores behagelige kontormøde, et meget nært og godt forhold til SKs ekshustru, OK. For at undgå at OKs smykker skulle sælges på en tvangsauktion, indgik A en aftale med kurator og købte smykkerne ud af konkursboet. En del af smykkerne ejes fortsat af A, og det forventes, at de vil blive solgt tilbage til OK efterhånden, som hun får økonomisk mulighed for at generhverve de enkelte smykker.
Det skal for god ordens skyld fremhæves, at As private forhold og venskab med OK og til dels hendes tidligere ægtefælle, SK, ikke har nogen form for indflydelse på, hvor stor en andel af ejendommen, der reelt har været til As rådighed i de enkelte indkomstår, som nærværende sag vedrører."
Klagerens repræsentant har den 21. oktober 2019 fremsendt sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. Det fremgår følgende af bemærkningerne:
"Skatteankestyrelsen lægger i sit forslag til afgørelse til grund, at det påhviler A at sandsynliggøre, at han ikke har rådet over en større andel af stueetagen i ejendommen Y1-bopæl end angivet i lejekontrakten gældende fra 1. januar 2013.
Det bestrides, at det påhviler A at dokumentere sin indskrænkede rådighed over den ejendom, som han tidligere lejede den fulde stueetage af. A var ikke ejer af G1 ApS eller G4 ApS og havde på ingen måde bestemmende indflydelse over disse selskaber. Derfor er det absolutte udgangspunkt, at A har haft rådighed over ejendommen i fuld overensstemmelse med de indgåede lejekontrakter. KM, som drev og ejede G1 ApS og forud herfor G4 ApS, har kontinuerligt været ansvarlig for og haft den økonomiske fordel ved videreudlejningen af ejendommen Y1-bopæl i sin helhed.
Det gøres gældende, at det påhviler skattemyndighederne at dokumentere benyttelse og rådighed over ejendommen, der overstiger rådigheden i lejekontrakten, såfremt der skal være baggrund for at gennemføre en forhøjelse af As skatteansættelser. Der foreligger ingen dokumentation af nogen karakter, der godtgør eller sandsynliggør, at dette skulle være tilfældet. Tværtimod.
Det er, baseret på ovenstående, vores opfattelse, at Skatteankestyrelsens kvalifikation og forslag til afgørelse i sagen er grundlæggende forkert. A har ikke lejet værelset i stueetagen på ejendommen Y1-bopæl af et interesseforbundet selskab men af en uafhængig tredjemand. Derfor er det retlige udgangspunkt forkert. Uden selvstændig dokumentation fra Skattestyrelsens side af, at A har rådet over den fulde stueetage af ejendommen, skal det lægges til grund, at A har betalt markedsværdien af ejendommen og alene har haft rådighed over den del af ejendommen for hvilken, han har betalt.
Ejendommens lejer og fremlejer, G1 ApS, ejet af KM, har naturligvis haft en modstridende interesse i ejendommen og har udlejet den øvrige del af stueetagen."
Klagerens repræsentant har den 19. november 2019 fremsendt supplerende indlæg til sagen. Det fremgår heraf, at:
"Jeg fremsender uddrag fra As kontoudskrifter fra F2-bank med henblik på, at disse indgår i sagen og tjener som dokumentation for As private indkøb over flere perioder i henholdsvis 2013 og 2015.
Hensigten med fremlæggelse af kontoudskrifterne er at vise, at A, som udgangspunkt, har opholdt sig i Y4-by og ikke i Y5-by, hvilket fremgår af de indkøbsmønstre, som kontoudskrifterne viser.
Udover vedhæftede dokumentation påtænker jeg, til skatteankenævnsmødet, at medtage en fuld udskrift af de kontoudskrifter fra As konti, vi har fra juni måned 2013 til udgangen af 2017 i et enkelt udskrift, såfremt Skatteankenævnet måtte ønske at gennemgå dette mere dybdegående. Dette med henblik på at dokumentere, at der ikke er foretaget en særlig selektion af, hvilke perioder der fremlægges kontoudskrifter fra, udover at perioder hvor A har været bortrejst fra Danmark er fravalgt, idet de ikke viser et forbrugsmønster i Danmark.
(…)"
Skatteankenævn Y2-bys afgørelse
Værdi af helt eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.
Værdien af boligen ansættes til markedsværdien. Dette fremgår af ligningslovens 16, stk. 3.
Med hensyn til ansatte direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, gælder dog at den skattepligtige værdi fastsættes i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens 16, stk. 9, hvis den skattepligtige har rådighed over boligen, jf. dommen i SKM2009.93.ØLR.
Når der er tale om en lejebolig fastsættes værdien til markedslejen efter ligningslovens 16, stk. 3. Der kan henvises til SKM2006.506.ØLR og SKM2018.524.BR.
Klageren var hovedanpartshaver i G1 ApS frem til 30. september 2013, og han var direktør indtil 15. december 2015. Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren har betalt markedsværdien af den andel af ejendommen som har stået til rådighed for klageren i de enkelte indkomstår, idet klageren fra 1. januar 2013 alene havde rådighed over 23 kvm af de i alt 290 kvm bolig. Klageren har fra den 1. januar 2013 betalt 114.000 kr. årligt i husleje til henholdsvis G4 ApS frem til 30. september 2013 og herefter til G1 ApS som overtog lejeforpligtigelsen. Indtil den 1. januar 2013 havde klageren betalt 222.000 kr. årligt i husleje. G4 ApS og G1 ApS har frem til 29. september 2014 betalt mellem 513.000 kr. og 641.000 kr. årligt i husleje til G6 A/S og derefter til den nye ejer, G2 ApS.
Selskabet G5 ApS har ifølge Erhvervsstyrelsen været registreret på adressen i perioden 26. august 2012 til 14. maj 2013. G4 ApS har været registreret på adressen i perioden 17. september 2012 til 13. marts 2017. G1 ApS har været registeret på adressen i perioden 23. april 2014 til 28. maj 2014. Tredjemand har været tilmeldt adressen i perioden 29. august 2013 til d.d. Ejendommen er registreret som en beboelsesejendom.
Skatteankenævnet finder ikke, at klageren har dokumenteret at han kun har haft rådighed over et værelse på 23 kvm på Y1-bopæl i indkomstårene 2013 til 2017. Det er derimod skatteankenævnets opfattelse, at klageren må anses kun at have haft rådighed over stueetagen i de pågældende indkomstår, som ifølge lejekontrakten af 30. september 2011 består af 5 værelser på i alt 180 kvm.
Der lægges vægt på, at det ikke er dokumenteret at klageren har været afskåret fra at benytte den resterende del af stueetagen efter indgåelsen af den nye lejekontrakt af 19. december 2012. Der henses til, at stueetagen består af køkken og badeværelse udover de resterende fire værelser, at der er indrettet et soveværelse og et værelse med garderobe, lige som der er indrettet to børneværelser. Med henvisning til bl.a. ransagningsrapporten lægges der endvidere vægt på, at børneværelserne formodes at være indrettet til tredjemands børn såvel som klagerens egne børn når disse har samvær med klageren, og at det fremgår af lejekontrakten af 19. december 2012, at klageren har adgang til bad, køkken og have. Stuen er endvidere møbleret med sofaer og skriveborde, og skatteankenævnet finder ikke, at klageren har afkræftet formodning om at have haft rådighed over stueetagens faciliteter.
Det er ikke skatteankenævnets opfattelse, at klageren i de pågældende indkomstår har haft rådighed over boligens 1. sal. Der lægges vægt på, at selskaberne G5 ApS og G4 ApS har haft registreret adresse i perioden 26. august 2012 til 13. marts 2017, og at det fremgår af ransagningsrapporten af 29. januar 2014, at 1. salen var indrettet med flere skriveborde, flere reoler fyldt med ringbind, løse dokumenter og IT-udstyr. En tredjemand har endvidere været tilmeldt adressen fra den 29. august 2013, og det fremgår af ransagningsrapporten, at 1. salen havde eget køkken og bad, lige som der også var indrettet et soveværelse med seng og garderobe. Derudover lægges der vægt på de fremlagte ransagningsrapporter, hvor politiet har anført, at boligen er opdelt i to lejemål, hvoraf 1. salen står anført med tredjemands navn ved hoveddøren. Endelig lægges der vægt på, at klageren i henholdsvis 2011 og 2012 indgik lejekontrakter med selskabet G4 ApS, som ikke ses at være interesseforbunden med klageren.
Beskatningsgrundlag
Klageren lejede frem til den 30. september 2013 boligen af G4 ApS, som igen lejede boligen af G6 A/S. Den 30. september 2013 solgte klageren G1 ApS til KM, men klageren var frem til den 15. december 2015 registeret direktør i G1 ApS. Pr. 1. oktober 2013 lejede klageren boligen af G1 ApS, som havde overtaget lejeforpligtigelsen med G6 A/S.
1. januar 2013 til 30. september 2013
Klageren lejede i perioden boligen af en uafhængig tredjemand. Det er skatteankenævnets opfattelse, at klageren i perioden skal beskattes af markedsværdien, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.
1. oktober 2013 til 15. december 2015
Klageren lejde i perioden boligen af et interesseforbundet selskab, idet klageren i perioden var direktør i G1 ApS. Det er derfor skatteankenævnets opfattelse, at klageren i perioden skal beskattes af markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, idet der er tale om en lejebolig, og ikke en bolig som G1 ApS ejer.
16. december 2013 til 31. december 2017
Klageren lejede i perioden boligen af en uafhængig tredjemand. Det er skatteankenævnets opfattelse, at klageren i perioden skal beskattes af markedsværdien, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.
Det er skatteankenævnets opfattelse, at markedsværdien kan fastsættes til det beløb, som klageren, ifølge lejekontrakt af 30. september 2011, har betalt til G4 ApS for leje af 180 kvm af boligen, i alt 222.000 kr. årligt. Den af klageren allerede betalte husleje på 114.000 kr. skal således fratrækkes i det skattepligtige beløb.
Skatteankenævnet ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse.
..."
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A, KM og SK.
A har - forevist lejekontrakten, esktrakten s. 67 forklaret blandt andet, at han den 1. oktober 2011 lejede stueetagen af ejendommen på Y1-bopæl, da han kort forinden havde solgt sin andelsbolig på Y6-by. Han vidste ikke, hvor han skulle flytte hen. Han ville opbygge et hjem. Han flyttede ind alene, selvom han havde indgået ægteskab med sin nuværende ægtefælle i 2010. Lejemålet var møbleret. Han havde boet en del år på Y6-by i en lille lejlighed, og inventaret derfra havde ingen sønderlig værdi.
Han indgik lejekontrakten med KM, som han ikke rigtig kendte. Han var ved at opbygge et firma, og han havde meget rejseaktivitet. Det var nogle enormt travle år, og det viste sig hurtigt, at det ikke rigtig gav nogen mening at have lejligheden, da han var der for lidt. Han kunne dog godt lide området.
I slutningen af 2012 blev lejemålet på Y1-bopæl reduceret til et lejemål med kun et enkelt værelse i stueetagen. Han opholdt sig meget i Y7-land, Y8-land og Y9-land som følge af sit arbejde. Han brugte lejemålet til at koble af, også efter at han og hans hustru fik tvillinger i foråret 2014. Han valgte nogen gange at overnatte i lejemålet på Y1-bopæl i stedet for at overnatte sammen med hustruen og tvillingerne, som boede i en lejlighed på Y3-bopæl. Det gjorde han, når han arbejdede sent. Da lejemålet blev reduceret til et enkelt værelse, var lejemålet alene møbleret med en seng og et skab. Værelset havde været soveværelse i det tidligere lejemål.
Da lejemålet blev reduceret til et enkelt værelse, blev resten af stueetagen udlejet til SK, som havde børn, som gik på Y5-by skole. SKs yngste barn havde det vist svært med forandringer, og SK indgik lejemålet med det formål, at SKs ekskone og de to fællesbørn kunne bo i stueetagen. SKs ekskone gav udtryk for, at det havde været nogle turbulente år.
Han har kendt SK siden 1990’erne, hvor de lavede noget forretning sammen. Det var noget med nogle diskoteker og nogle fester. Han kunne godt leve med, at det var SK, som lejede resten af stueetagen. SK har altid virket som et pænt og ordentligt menneske.
1.salen blev benyttet af KM og ejendomsselskabet. 1.salen var til kontorformål. Måske IC også har gjort brug af 1. salen.
Hans hustru er stewardesse, og hun havde lejet sig ind i en lejlighed på Y10-vej i Y4-by, da hun syntes, at Y5-by lå for langt væk fra byen og lufthavnen. Han fokuserede på sin forretning. Da lejemålet blev reduceret til et værelse, havde han adgang til bad og køkken i stueetagen i SKs lejemål. Han har vist kun spist en enkelt gang på stedet. Når han opholdt sig i værelset var det enten for at arbejde eller sove. Han opfattede SK og dennes ekskone som nogle ordentlige mennesker.
Han er sikker på, at KM blev lidt irriteret, da han tilkendegav, at han ikke længere ønskede at fortsætte det store lejemål i stueetagen, men det endte med en løsning med en lejekontrakt på kun et værelse.
Forevist esktrakten s. 167ff, som er en udskrift af 19. marts 2020 fra Erhvervsstyrelsen vedrørende selskabet G1 ApS, har han forklaret, at han havde dette selskab, men han gør i dag brug af et andet driftsselskab i forbindelse med hans virksomhed, som driver hjemmesiden (red. link fjernet). Han fik aldrig gjort brug af selskabet G1 ApS. Det var hans revisor, som anbefalede ham at han oprettede et særskilt selskab, men han har som forklaret egentlig ikke gjort brug af det. Han solgte selskabet til KM den 30. september 2013, som det fremgår af Anpartsoverdragelsesaftalen af 30. september 2013, esktrakten s. 95. Der havde ikke været aktivitet i selskabet, og KM købte selskabet til kurs 100. KM sagde, at han ville lægge lejekontrakten over i selskabet, men der var kun perifer snak herom. Der var ikke snak om, at han skulle udføre arbejde for G1 ApS efter overdragelsen, men han medgiver, at han var registreret som direktør frem til den 15. december 2015. Han fik aldrig fulgt op på det.
Han medgiver, at han har underskrevet "Allonge Til Lejekontrakt for ejendommen Y1-bopæl" den 16. marts 2012, jf. esktrakten s. 94. Der skulle etableres en ny badebro til ejendommen, og der var brug for likviditet hertil. Han har også underskrevet et regnskab for selskabet. Her gik det op for ham, at han måtte gøre noget for at fratræde, og det gjorde han i efteråret 2015.. Han har ikke været involveret i driften af selskabet.
Forevist den af ham udarbejdede oversigt over betaling af husleje i 2013 (esktrakten s. 125), og hvoraf fremgår, at han den 20. februar 2013 betalte leje med et beløb på 133.000 kr., har han forklaret, at han havde en del penge stående efter hans salg af en andelsbolig på Y6-by, og han havde ikke noget imod at hjælpe udlejer med forudbetaling af leje med et beløb på 133.000 kr. Efterfølgende gav han overfor udlejer udtryk for, at han ikke ønskede at agere bank for udlejer, og derfor betalte han ikke ind. De to lån havde samme vilkår.
Forvist kontoudskrift af 1. november 2013, hvoraf det fremgår, at han den 1. november 2013 foretog en overførsel på 9.500 kr. til G4 (esktrakten s. 131) har han forklaret, at overførslen ganske givet har kørt via PBS.
Han og hans hustru havde mange snakke om, hvor de endeligt skulle bosætte sig, og de blev enige om, at det var bedst at bo i Y4-by. De har købt en lejlighed på Y11-vej, hvor det er glade for at bo. De har boet dér fra han fraflyttede Y1-bopæl. Han har haft kontoradresse på Y6-by i mange år.
Supplerende adspurgt af R1s advokat og forevist tegning over stueetagen på Y1-bopæl (esktrakten s. 183) har han forklaret, at han disponerede over et værelse ud mod Y10-vej. Han havde adgang til køkken og bad. Badet lå lige til venstre for trappen. Køkkenet var en integreret del af et køkken/alrum, som vendte ud mod Stræde-1. I stueetagen var der tillige to børneværelser og et pulterrum. OK benyttede pulterrummet som soveværelset. Det to børneværelser lå ved siden af det værelse, som han havde lejet. OK og SKs børn boede også i Y4-by.
Hans tvillinger blev først født flere måneder efter politiets ransagning af ejendommen, og de to børneværelser var indrettet som teenageværelser. Hans børn har været på Y1-bopæl ganske få gange. Han så børnene i Y4-by. Værelserne i stueetagen var ikke aflåst.
OK og SK blev gift helt tilbage i 1990’erne. Han har altid haft et fint forhold til OK, som var dygtig og ikke bleg for at smøge ærmerne op. OK kom fra Y12-land, og gennemførte en HD i regnskab. OK og børnene var meget på Y1-bopæl i hverdagene, da børnene gik i skole i Y5-by. OK havde ikke adresse i Y5-by, da OK havde fået lejekontrakt på en meget lækker lejlighed i Y4-by, og ikke ønskede ikke at opgive dette lejemål.
Han tror, at SKs lejemål på Y1-bopæl var en pragmatisk løsning i en tid, hvor SKs tilværelse var turbulent på grund af div. retssager mv.
KM har forklaret blandt andet, at han har været ansat i G5 ApS, som havde lokaler beliggende på Y1-bopæl på første sal.
G4 ApS havde indgået lejekontrakt om leje af ejendommen på Y1-bopæl, som det ses af lejekontrakten af 4. marts 2010, esktrakten s. 61 ff. G4 ApS var ejet af ICs selskab. ICs selskab istandsatte ejendommen, hvorefter 1. salen blev udlejet. Vidnet var ikke med til at forhandle vilkår i lejekontrakten. Snakken gik frem og tilbage i et halvt år, og han tror, at der har været forhandlinger om vilkårene. Foreholdt vilkår 11.7, hvoraf det fremgår, at lejer havde forkøbsret, har han forklaret, at han ikke var inde over forhandling af vilkår.
Stueetagen blev udlejet til A, som det fremgår af lejekontrakt af 30. september 2011, esktrakten s. 67. Det var vidnet, som udarbejdede kontrakten. Han mener ikke, at han var inde i drøftelserne med A i forbindelse med indgåelsen af lejemålet. Det er vidnet, som har underskrevet lejekontrakten på vegne af G4 ApS. Han har udfyldt lejekontraktens § 11, Særlige vilkår, da det var vigtigt, at der ikke kom problemer. Det var G4 ApS, som havde møbleret lejemålet.
Forevist lejekontrakt af 19. december 2012, hvor As lejemål blev ændret til leje af 1 værelse, (esktrakten s. 74f) har han forklaret, at det er vidnet, som har udarbejdet kontrakten. Det er altid træls, når en lejer siger op. Vidnet havde stort set ikke set A på lejemålet, og på den baggrund var der forståelse for, at A ønskede, at lejemålet blev reduceret.
Resten af stueetagen blev lejet ud til SK. Vidnet havde flere snakke med SK, som sagde, at han gerne ville have et sted til sine børn, da børnene gik i skole i Y5-by. SK sagde, at det var vanskeligt for børnene at se deres kammerater uden et sted at være i Y5-by. SK var på det tidspunkt ansat som konsulent i G5, og SK arbejdede en del i kontoret på 1. salen. Således kendte udlejer også den lejer, som kom ind i lejemålet. Lejemålet var stadig møbleret, da SK overtog lejemålet i stueetagen.
Forevist "Anpartsoverdragelsesaftale af 30. september 2013" omhandlende anparter i selskabet G1 ApS indgået mellem vidnet og KM (esktrakten S. 95) har vidnet forklaret, at ejendommen på Y1-bopæl blev lagt over i selskabet, da IC var ved at trække sig fra samarbejdet med vidnet. For ikke at skulle diskutere prisen for et selskab med IC, indgik vidnet aftale med A om køb af As selskab. Det ville have været dyrere, hvis vidnet selv skulle stifte et selskab.
Forevist "Allonge Til lejekontrakt for ejendommen Y1-bopæl" (esktrakten s. 94) har han forklaret, at lejemålet overgik til G1 ApS. Der var et opgør med IC under opsejling. Det var ikke positivt. Det fremgår, at den nye lejer skulle betale 10.000 kr. i leje om måneden for en ny badebro. Den gamle badebro var gået i stykker, fordi lejer ikke havde taget badebroen ind om vinteren, og det påhvilede lejer at skulle erstatte den gamle badebro. Vidnet købte selskabet af A, men ellers fik A ikke noget.
Forevist "Gældsbrev vedrørende lån" af 19. februar 2013 indgået mellem G4 ApS som låntager og A som långiver omhandlende lån stort 133.000 kr. (esktrakten s. 86) har vidnet forklaret, at vidnet var med i snakken; G4 havde nogle likviditetsproblemer. " IC var god til at bruge penge". Derfor lånte selskabet 133.000 kr. af A.
Forevist udateret "Gældsbrev vedrørende lån" indgået mellem G1 ApS som låntager og A som långiver omhandlende lån stort 127.000 kr. (esktrakten s. 111) har vidnet forklaret, at selskabet senere lånte 127.000 kr. af A. Det skyldtes igen likviditetsproblemer. Det var vidnet, som bad om lånet. Vidnet vidste, at A havde pengene. A var stadig direktør i selskabet. Det skyldtes slendrian, at A ikke var blevet udskiftet som direktør.
Forevist årsrapport 2014 for G1 ApS (esktrakten s.113f) har vidnet forklaret, at A stadig var direktør på dette tidspunkt, og man burde have taget hånd om direktørskiftet. Forevist den uafhængige revisors erklæringer i årsrapporten (esktrakten s. 118), hvoraf fremgår:
"…
Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi henlede opmærksomheden på, at direktøren i selskabet lejer en del af selskabets bolig. Skat vil muligvis anfægte lejens størrelse. Såfremt lejen anfægtes kan ledelsen ifalde ansvar.
Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi henlede opmærksomheden på, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet lån til kapitalejer, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Lånet er dog indfriet efter statustidspunktet.
…",
har vidnet forklaret, at vidnet syntes, at det var uberettiget, at revisor skrev, som han gjorde. Vidnet havde lånt nogle penge til et andet selskab. A havde ikke noget at gøre med driften af selskabet på dette tidspunkt.
Forevist As lejebetalinger (esktrakten s. 125ff) har vidnet forklaret, at As lån på 133.000 kr. kunne fratrækkes i de månedlige lejebetalinger. Vidnet var ikke tryg ved IC, og vidnet accepterede. Vidnet sad sammen med IC og de aftalte, hvordan man fik tilbagebetalt lånet til A.
Om økonomien i ejendommen har han forklaret, at der var tre lejekontrakter på ejendommen i 2013. SK havde to lejemål, henholdsvis i stuen og på 1. sal, og A havde ét lejemål i stueetagen. Der blev betalt leje. Vidnet var tilfreds som selskabsejer. Der kom indtægter ind. Der var mange andre selskaber, som havde adresse på 1. salen, bl.a. administrationsselskaber. Det var selskaber, som vidnet arbejdede sammen med på kontoret. Det var bl.a. selskaber, som vidnet var ejer af.
Fra 2013 og frem opholdt vidnet sig på 1. salen. SK boede på det lille værelse. ICs selskab flyttede ud. IC boede fysisk på Y13-bopæl, men flyttede sit selskab til Y14-by. Vidnet fik også et skrivebord i Y14-by, men det varede ikke længe. I stueetagen var et værelse lejet ud til A, men A var der ikke særligt meget. SK og SKs hustru og børn opholdt sig meget på adressen. Vidnet var tit nede og spise med SK, OK, NT og LT, hvis vidnet f.eks. sad og arbejdede længe om aftenen. Vidnet havde en lille lejlighed i Y15-by, men havde sin familie i Y16-by.
Supplerende adspurgt af R1 og forevist udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende G4 ApS (s. 158ff) har vidnet forklaret, at vidnet indtrådte i direktionen i 2011. Selskabet blev senere tvangsopløst. Vidnet mener, at IC og G5 gik konkurs på et tidspunkt.
SK har forklaret blandt andet, at han startede med at arbejde på Y1-bopæl nr. 404, mens IC var lejer. Vidnet havde sin daglige gang på adressen, da han var ansat som konsulent.
Forevist lejekontrakt 19. december 2012 indgået mellem G4 ApS og vidnet (esktrakten s. 80) har vidnet forklaret, at han lejede stueetagen på Y1-bopæl. Han boede i lejemålet. Lejemålet havde alle basale møbler. Vidnet har givetvis også indkøbt møbler. Vidnet havde lejemålet frem til maj 2019. Vidnet har gjort brug af lejemålet i hele perioden. A lejede et værelse i stueetagen. A stoppede med at bruge værelset for ca. 2 1/2 år siden, hvor vidnet fik rådighed over værelset. Der kom ikke nogen ny lejer ind efter A.
Forevist lejekontrakt af 29. juli 2013 indgået mellem G4 ApS og vidnet omhandlende lejemål på Y1-bopæl, 1. sal, (esktrakten s. 88), har vidnet forklaret, at han lejede et værelse i 2013. Det skyldtes, at G5 fraflyttede i løbet af sommeren. Han ville gerne sikre sig, at der ikke kom en vild fremmed ind. Lejemålet angik et separat soveværelse ud mod Y10-vej.
Foreholdt SØIKs ransagningsrapport af 29. januar 2014 (esktrakten s. 103ff):
"…
Vi gik herefter til boligen Y1-bopæl sammen med SK. Han oplyste, at han bor på 1. sal og påviste at der på hoveddøren til 1. salen stod "SK, Y1-bopæl", mens der på hoveddøren stod "….". Han oplyste samtidig, at han ikke havde nøgle til stueetagen, hvor A bor.
…",
har han forklaret, at hans børn havde et værelse på adressen. OK var der også tit. Børnene opholdt sig primært i Y5-by, da de gik i skole i Y5-by. Han havde ikke pligt til at fortælle sandheden til politiet. Han ville gerne skærme sin søn, som var syg og lå hjemme i stueetagen på Y1-bopæl. Vidnet ville gerne undgå, at sønnen skulle møde politiet. Sønnen var dengang ca. 12 år gammel.
Videre foreholdt ransagningsrapporten (esktrakten side 105), har han forklaret, at det var hans materiale, som blev beslaglagt i stueetagen. Han havde også et skrivebord i stueetagen. Det var materiale, som ikke havde relation til de selskaber, som havde til huse på 1. salen.
Vidnet så kun A ca. 1 gang om måneden på adressen. A rejste meget og havde en kone/kæreste, som boede et andet sted. Vidnet har kendt A i mange år, og A har boet hos vidnet tidligere. Det ligger mange år tilbage.
IC ville gerne leje bygningen, da han ønskede mere plads, og lejen var med forkøbsret.
Supplerende adspurgt af R1 har vidnet forklaret, at han før august 2013 overnattede i et værelse ud mod Y10-vej. Efterfølgende havde han yderligere et værelse. Hans ekskone kom der tit.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført følgende:
"… ANBRINGENDER
Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at A, efter 1. januar 2013, alene har haft rådighed over et værelse samt dele af stueetagens fællesarealer i ejendommen, Y1-bopæl, i overensstemmelse med den indgåede lejekontrakt (esktraktens. 74).
Det gøres gældende, at bevisbyrden for at A har rådet over en større andel af ejendommen Y1-bopæls stueetage, end det fremgår af lejekontrakten, påhviler sagsøgte, Skatteministeriet, jf. SKM2009.93Ø samt SKM2014.616B.
Det gøres gældende, at det ikke er korrekt, når Skatteankenævnet (esktraktens. 19, 3. afsnit) og sagsøgte anfører, at det påhviler A at dokumentere, at rådigheden over ejendommen alene har været i overensstemmelse med lejekontrakten, der er indgået mellem uafhængige parter.
Bevisbyrden påhviler sagsøgte, Skatteministeriet.
Det gøres gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at As benyttelse af og rådighed over ejendommen, overstiger rådigheden i den indgåede lejekontrakt.
Skatteministeriet har ikke fremlagt dokumentation for eller på anden måde sandsynliggjort, at As benyttelse af og rådighed over ejendommen, oversteg rådigheden i den indgåede lejekontrakt. Tværtimod støtter sagens faktiske omstændigheder i deres helhed, at A i overensstemmelse med den indgåede lejekontrakt fra 1. januar 2013 alene havde rådighed over et værelse på 23 m2 af ejendommen Y1-bopæl.
G4 ApS udlejede samtidig med, at A og selskabet indgik lejekontrakten vedrørende leje af et enkelt værelse i stueetagen af ejendommen Y1-bopæl, den resterende del af stueetagen til SK (esktraktens. 80).
At SK rent faktisk lejede og havde rådighed over den resterende del af stueetagen af ejendommen Y1-bopæl understøttes af, at SKs tidligere ægtefælle og børn opholdt sig på ejendommen den morgen, politiet gennemførte ransagning heraf den 29. januar 2014 (esktraktens. 109).
I den forbindelse skal det fremhæves, at det af ransagningsrapportens side 7 (esktrakten side 109) fremgår, at SKs søn, NT, opholdt sig på et af de to børneværelser i stueetagen af ejendommen.
Børneværelserne i ejendommen Y1-bopæl var indrettet til og blev benyttet af SKs børn og ikke af As børn. At børneværelserne stod til rådighed for og blev benyttet af SKs børn understøttes tillige af, at As børn ikke var født på tidspunktet for ransagningen den 29. januar 2014.
Endvidere understøtter det faktum, at SKs tidligere ægtefælle havde en nøgle til stueetagen af ejendommen Y1-bopæl, og at politiet efter ransagningen udleverede nøglerne til den nye lås i stueetagen til den tidligere ægtefælle (esktraktens. 109 og 110), at SK lejede og havde rådighed over den resterende del af stueetagen i ejendommen.
Det bestrides, at det, under de foreliggende omstændigheder, skal tillægges bevismæssig betydning, at SK, i forbindelse med politiets ransagning af ejendommen Y1-bopæl (esktrakten s. 104), tilkendegav over for politiet, at han ikke havde adgang til stueetagen.
Y17-bys Byret gav ved kendelse af 15. januar 2014 Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) ret til at foretage en ransagning af hele ejendommen Y1-bopæl (esktrakten s. 101).
Y17-bys Byret lagde således i sin kendelse af 15. januar 2014 til grund, at såvel stueetagen som 1. sal af ejendommen Y1-bopæl stod til SKs rådighed. Denne opfattelse kan retten alene være bibragt af SØIK eller skattemyndighederne.
SKs tilkendegivelse kan endvidere ikke tillægges betydning, når det med al tydelighed fremgår af politiets ransagningsrapport, at SKs tidligere ægtefælle og børn opholdt sig i stuetagen af ejendommen Y1-bopæl, ligesom politiet ved ransagningen af stueetagen fandt en lang række dokumenter og materiale tilhørende SK (esktraktens. 109).
Politiet beslaglagde ved sin ransagning af stueetagen i ejendommen Y1-bopæl, således blandt andet dokumenter vedrørende G7 og G8.
Y17-bys Byrets kendelse af 15. januar 2014 (esktraktens. 100) og ransagningsrapporten af 29. januar 2014 (esktraktens. 103) understøtter således, at SK, i overensstemmelse med den indgåede lejekontrakt (esktraktens. 80), rent faktisk lejede den resterende del af stueetagen af ejendommen Y1-bopæl, og at denne del blev benyttet af SKs selv samt dennes tidligere ægtefælle og børn.
Det er således dokumenteret, at SKs tilkendegivelser over for politiet på ransagningstidspunktet den 29. januar 2014 var i direkte strid med realiteterne.
Det bestrides, at det ved vurderingen af As rådighed over ejendommen Y1-bopæl kan tillægges betydning, at G4 ApS ved allonge har overdraget lejekontrakten vedrørende ejendommen Y1-bopæl, og de herved forbundne rettigheder og forpligtelser, til G1 ApS (esktrakten s. 94).
A overdrog ved anpartsoverdragelsesaftale af 30. september 2013 (esktraktens. 95) anparterne i G1 ApS til KM. Baggrunden for overdragelsen af anparterne var, at A aldrig havde startet drift af virksomhed i G1 ApS
G1 ApS blev, efter As overdragelse af anparterne den 30. september 2013, fuldt ud ejet og drevet af KM.
Det bestrides ikke, at A frem til den 15. december 2015 rent formelt, var registeret som direktør i G1 ApS. Derimod bestrides det, at As formelle registrering som direktør på nogen måde kan tages til indtægt for, at A har udført arbejde for eller på anden måde reelt været involveret i driften af G1 ApS.
As fortsatte registrering som direktør i G1 ApS efter overdragelsen af anparterne den 30. september 2013 skyldes alene, at hverken A selv eller KM, grundet travlhed, fik afmeldt A som direktør i selskabet. Afmeldelsen skete derfor først den 15. december 2015 (esktraktens. 169).
G1 ApS har, uanset As formelle registrering som direktør i G1 ApS, været drevet og ejet af KM, der siden den 30. september 2013 har truffet beslutning om og gennemført samtlige ledelsesmæssige beslutninger i G1 ApS.
Det var således KM, og ikke A, der traf beslutning om at overdrage lejekontrakten, og de herved forbundne forpligtelser og rettigheder, fra G4 ApS til G1 ApS.
As formelle registrering som direktør i G1 ApS kan derfor ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om As benyttelse af og rådighed over ejendommen Y1-bopæl, oversteg rådigheden i lejekontrakten.
Måtte retten - mod forventning - finde, at As registrering, som direktør i G1 ApS, efter overdragelsen af selskabet til KM, skal tillægges vægt i overensstemmelse med den formelle registrering, er dette uden betydning for kvalifikationen af As rådighed over ejendommen.
G1 ApS indtrådte ved G4 ApS' overdragelse af lejekontrakten i de samme forpligtelser og rettigheder, som G4 ApS havde haft, herunder retten til at udleje ejendommen Y1-bopæl. Ejendommens stueetage var på dette tidspunkt fuldt udlejet, og G1 ApS skulle respektere de indgåede lejekontrakter.
As lejekontrakt vedrørende leje af et enkelt værelse af ejendommen Y1-bopæl, fortsatte således efter overdragelsen af lejekontrakten fra G4 ApS til G1 ApS på uændrede vilkår. Vilkår som vel at mærke blev fastlagt i en lejekontrakt indgået af uafhængige parter.
Der er derfor ikke, selv i det tilfælde, hvor retten mod forventning måtte finde, at A var den reelle direktør i G1 ApS, grundlag for at anse As benyttelse af og rådighed over ejendommen Y1-bopæl for at overstige rådigheden, fastlagt i lejekontrakten.
Det fastholdes, som anført ovenfor, at A, uanset sin formelle registrering som direktør, på ingen måde var involveret i driften af G1 ApS i de omhandlede indkomstår.
A har alene haft rådighed over og benyttet et enkelt værelse på 23 m2 af stueetagen af ejendommen Y1-bopæl, samt de fællesarealer, han, i henhold til lejekontrakten, var berettiget til at benytte (esktrakten s. 74). Ligeledes har A i overensstemmelse med den indgåede lejekontrakt foretaget lejebetalinger for værelset i ejendommen Y1-bopæl.
As lejebetalinger i de omhandlede indkomstår er enten sket ved månedlige betalinger af lejen (esktraktens. 130-154) eller ved, at lejebetalingerne er blevet modregnet i de lån, som A ydede til henholdsvis G4 ApS (esktrakten s. 86) og G1 ApS (esktrakten s. 111 ).
Skatteministeriet har ingen dokumentation fremlagt for eller på anden måde sandsynliggjort, at As benyttelse af og rådighed over ejendommen Y1-bopæl, oversteg rådigheden i den indgåede lejekontrakt. Skatteministeriet har dermed ikke løftet den bevisbyrde, der i henhold til praksis, påhviler dem.
Måtte retten - mod forventning - finde, at bevisbyrden for, hvor stor en andel af ejendommens stueetage, A havde rådighed over, påhviler A, gøres det gældende, at A har dokumenteret og sandsynliggjort, at han alene har haft rådighed over et enkelt værelse af ejendommen Y1-bopæl siden 1. januar 2013.
Lejekontrakten, vedrørende As leje af et enkelt værelse i ejendommen Y1-bopæl, blev indgået mellem uafhængige parter. Lejekontrakten skal derfor som udgangspunkt lægges til grund.
Endvidere er det ved såvel SKs lejekontrakt med G4 ApS vedrørende den resterende del af stueetagen af ejendommen (esktrakten s. 80) som ved politiets ransagningsrapport af 29. januar 2014 (esktraktens. 103) dokumenteret, at SK samt dennes tidligere ægtefælle og børn havde rådighed over og benyttede den resterende del af stueetagen i ejendommen.
Det er således ved den fremlagte dokumentation og sagens faktiske forhold i øvrigt dokumenteret og tilstrækkeligt sandsynliggjort, at As benyttelse af og rådighed over ejendommen Y1-bopæl, ikke oversteg As rådighed i henhold til den indgåede lejekontrakt.
Der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af værdi af fri bolig i de omhandlede indkomstår 2013-2017 udover den markedsleje, han allerede har betalt.
Den subsidiære påstand er nedlagt, således at retten ved eventuel uenighed om værdiansættelsen eller ved forskellig kvalifikation af rådigheden over ejendommen i enkelte indkomstår har mulighed for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved skattemyndighederne med nærmere instruktioner om, hvorledes et eventuelt skøn over skatteansættelserne skal udøves…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:
"… 3. ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren har haft rådighed over hele stueetagen på ejendommen Y1-bopæl i indkomstårene 2013-2017, og at sagsøgeren således korrekt er blevet beskattet af denne værdi i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., og ligningslovens § 16, stk. 3.
Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, at skatteyderens samlede årsindtægter skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hvad enten indtægterne består i penge eller i formuegoder af pengeværdi, herunder f.eks. vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. bestemmelsens litra b, 1. pkt.
Ligningslovens § 16, stk. 1, præciserer, at goder i form af sparet privatforbrug eller vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder tilsvarende skal medregnes til den skattepligtige indkomst, når godet er ydet som led i et ansættelsesforhold.
Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at en ansat beskattes af værdien af fri bolig, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver, hvis den ansatte ikke betaler fuldt vederlag for sin brugsret. Ifølge § 16, stk. 3, 1. pkt., skal den skattepligtige værdi heraf, medmindre andet følger af bestemmelsens stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Værdiansættelsen af en helårsbolig skal således ske på grundlag af et objektivt markedsprincip, hvor der tages udgangspunkt i "markedslejen", forstået som det lejebeløb, som boligen kunne indbringe ved udlejning til tredjemand. Tilsvarende gælder også for beskatning af fri bolig efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., jf. bl.a. UfR.2003.150H.
Ligningslovens § 16, stk. 9, opstiller særlige regler for beskatning af personalegoder eller udbytte, der i form af helårsbolig stilles til rådighed for hovedaktionærer m.v. eller personer med væsentlig indflydelse på egen aflønning.
Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.13.1.2, at det er et krav for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9, at:
"Det er et krav, at arbejdsgiveren ejer den bolig, der stilles til rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer en bolig af en tredjemand og stiller denne til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., er der en markedsleje at beskatte den ansatte ud fra. Størrelsen af lejen skal svare til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter en "armslængdepris" for lejemålet. Er udlejer en uafhængig tredjemand, anses betalingen for lejemålet som udgangspunkt for at være fastsat til markedslejen. I sådanne tilfælde gælder hovedreglen i LL § 16 stk. 3, dvs. den ansatte hovedaktionær beskattes af markedslejen." (Mine understregninger).
Dette følger også af praksis, jf. bl.a. SKM2019.376.ØLR.
Sagsøgeren gør gældende, at han i den pågældende periode alene havde rådighed over et værelse på 23 kvm. Dette forhold bestrides, idet det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævn Y2-bys skøn over omfanget af sagsøgerens rådighed over og benyttelse af hele lejligheden på i alt 180 kvm i boligens stueetage.
Det bestrides, at bevisbyrden for at hele stueetagen har stået til sagsøgerens rådighed, påhviler skattemyndighederne. Sagsøgeren henviser til SKM2009.93.ØL. I sagen forelå der en formodning for ren erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. Dommen vedrører desuden beskatning af en hovedaktionær efter ligningslovens § 16, stk. 9, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.
Det gøres gældende, at bevisbyrden på baggrund af sagens faktiske omstændigheder derimod må påhvile sagsøgeren. Herom bemærkes følgende:
Sagsøgeren lejede oprindeligt hele stueetagen til beboelse. Dette forhold anser Skatteministeriet for ubestridt. Stueetagen blev ifølge lejekontrakten (esktrakten, side 71) udlejet møbleret til sagsøgeren. Det kan lægges til grund, at sagsøgeren i denne periode har anvendt hele stueetagen, og at lejligheden i denne periode ikke har været benyttet af andre personer.
Efter ca. et år indgik sagsøgeren en ny lejekontrakt (esktrakten, side 7479) om leje af kun et enkelt værelse i lejligheden. Det fremgår direkte af kontrakten, at sagsøgeren ikke kun havde adgang til værelset, men at han også kunne benytte sig af gårdanlæg, bad, køkken og have. Det er således ikke korrekt, at sagsøgeren kun har haft rådighed over værelset på 23 kvm, og det må lægges til grund, at han som minimum også har benyttet sig af køkken og bad.
Sagsøgeren har først i forbindelse med replikken fremlagt en lejekontrakt (esktrakten, side 80-85) som dokumentation for, at G1 ApS har udlejet den øvrige del af stueetagen til SK fra den 1. januar 2013.
Oplysningerne i lejekontrakten stemmer ikke overens med, hvad SK oplyste i forbindelse med ransagningen den 29. januar 2014. Det fremgår af ransagningsrapporten (esktrakten, side 104, 5. afsnit), at SK oplyste, at han boede på ejendommens 1. sal, hvor der på døren stod "SK, Y1-bopæl", og at han ikke havde nøgle til stueetagen, hvor A (sagsøgeren) boede. Politiet var herefter nødsaget til at bore låsen ud for at skaffe sig adgang til stueetagen, jf. esktrakten, side 109, 1. afsnit. Disse oplysninger stemmer altså ikke overens med, at SK på dette tidspunkt angiveligt skulle have lejet størstedelen af ejendommens stueetage.
SK bliver da også først tilmeldt adressen i august 2013, jf. esktrakten, side 73, i forbindelse med at han indgår lejeaftale om leje af et værelse på ejendommens 1. sal, jf. esktrakten, side 88.
De øvrige værelser i lejligheden udgjorde i 2014 ifølge ransagningsrapporten en garderobe/opbevaringsrum og to børneværelser, idet det lægges til grund, at sagsøgeren lejede det i rapporten omtalte soveværelse. Rumfordelingen bærer således ikke præg af, at der har boet andre personer i lejligheden. Derimod har der stået to møblerede børneværelser til rådighed.
I den forbindelse bemærkes det, at lejligheden i ejendommens stueetage - som denne fremgår af plantegningen i på side 183 i esktrakten samt beskrivelsen i ransagningsrapporten - ikke gør det muligt at foretage en opdeling af lejemålet således, at lejemålet har været egnet til brug for to eller flere familier. Tværtimod ses indretningen alene at gøre lejemålet egnet som enfamiliebolig. Dermed har sagsøgeren i kraft af lejlighedens indretning og rumfordeling ikke rent fysisk og faktisk været afskåret fra at have rådighed og hele stueetagen.
Sagsøgeren har oplyst, at lejligheden blev anvendt af overboens ekskone og børn, der imidlertid ikke betalte husleje. Hertil bemærkes, at sagsøgeren havde en tæt relation til og var gammel forretningspartner med overboen, SK, der boede på 1. salen og angiveligt lejede den resterende del af stueetagen. Sagsøgeren havde ligeledes et nært og tæt forhold til SKs ekskone, der efter det oplyste havde adgang til lejligheden.
Både SKs ekskone og børn samt sagsøgerens ægtefælle og børn boede ikke på adressen og betalte ikke husleje, men havde i stedet adresse på Y3-bopæl. Denne konstellation danner grundlag for, at lejlighedens to børneværelser kunne benyttes af både sagsøgeren og SK til deres børn ved besøg.
Sagsøgerens to børn blev født i 2014. Sagsøgeren bemærker i replikken (esktrakten, side 50, 4. afsnit), at hans børn havde adgang til værelser m.v. i stueetagen "i forbindelse med besøg på ejendommen". Sagsøgeren og dennes børn har altså haft rådighed over og rent faktisk benyttet de øvrige værelser i stueetagen. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om andre personer ligeledes kunne benytte og havde adgang til (dele af) lejligheden. Det afgørende er, at sagsøgeren (også) havde rådighed over hele lejligheden i stueetagen.
Ifølge sagsøgeren var værelserne indrettet til teenagere. Der er imidlertid ikke fremlagt nogen dokumentation for, at værelserne ikke kunne benyttes af børn ved besøg. Sagsøgeren har heller ikke redegjort for, hvorfor han lejede et lejemål med 2 møblerede børneværelser i 2011, dvs. på et tidspunkt, hvor han ikke selv havde børn.
Det gøres endvidere gældende, at der ikke har bestået et sædvanligt lejer/udlejerforhold.
Begge lejekontrakter blev oprindeligt indgået med G4 ApS, hvori KM var direktør. KM erhvervede sagsøgerens selskab, G1 ApS den 30. september 2013. I den forbindelse overtog G1 ApS lejemålet. Sagsøgeren var på dette tidspunkt fortsat direktør i selskabet. Det er endvidere uvist, hvilken relation der var mellem sagsøgeren og KM, herunder om de kendte hinanden på forhånd.
Det fremgår af Processkrift I (esktrakten, side 57, 2.-4. afsnit), at sagsøgeren den 19. februar 2013 har ydet et lån på 133.000 kr. til G4 ApS (esktrakten, side 86-87) samt et lån på 127.000 kr. den 6. juli 2015 til G1 (esktrakten, side 111-112), og at disse lån kunne modregnes i den løbende huslejebetaling.
Videre fremgår det, at sagsøgeren ikke betalte husleje for marts måned 2014, og at sagsøgeren for indkomstårene 2015-2017 alene betalte den månedlige husleje på 9.500 kr. den 2. januar 2015, jf. esktrakten, side 56, sidste afsnit side 57, 1. afsnit sammenholdt med oversigten på side125129 i esktrakten og kontoudskrifterne på side 130-154 i esktrakten. De resterende månedlige huslejebetalinger er angiveligt blevet betalt ved modregning på lånene.
Det fremgår endvidere af kontoudskrifterne, at huslejen, i hvert fald for så vidt angår huslejebetalingerne den 1. oktober 2013, 1. november 2013, 1. december 2013, 2. januar 2014 og 3. februar 2014, er sket til G4 på trods af, at G1 ApS pr. 1. oktober 2013 overtog lejemålet fra G4 ApS inkl. retten til videreudlejning til sagsøgeren jf. esktrakten, side 94.
I tilknytning hertil bemærkes, at G1 ApS på tidspunktet for den manglende huslejebetaling for marts 2014 samt for februar 2015 til juni 2015 var indtrådt som udlejer i stedet for G4 ApS. Imidlertid bliver der først den 6. juli 2015 indgået en låneaftale mellem G1 ApS og sagsøgeren, hvori det er muligt at modregne huslejebetalingen. Før dette tidspunkt har der således ikke eksisteret noget lån til G1 ApS, som sagsøgeren har kunnet modregne huslejebetalingerne i.
Ovenstående omstændigheder indikerer dermed, at udlejer ikke har været en hvilken som helst uvildig tredjemand. Sagsøgerens relation til udlejer har derimod været noget andet og mere end et sædvanligt lejer/udlejer-forhold.
Det gøres gældende, at der på baggrund af de fremhævede forhold er en formodning for, at sagsøgeren har haft rådighed over og benyttet hele stueetagen.
Efter sagens omstændigheder må det således påhvile sagsøgeren at bevise, at han ikke har haft rådighed over den resterende del af lejligheden i stueetagen. Dette er ikke godtgjort.
Skattemyndighederne har fastsat markedslejen for boligens stueetage til det beløb, som sagsøgeren ifølge lejekontrakten af 30. september 2011 (esktrakten, side 67-72) har betalt til G4 ApS, i alt 222.000 kr. årligt. Det lægges til grund, at denne skønnede markedsleje er ubestridt.
Af markedslejen (222.000 kr. pr. år) skal fratrækkes den hævdede allerede betalte leje (114.000 kr. pr. år). Det er derfor med rette, at sagsøgeren beskattes af 108.000 kr. pr. år i de pågældende indkomstår.
Sagsøgeren skal herefter beskattes som følger:
Ad perioden 1. januar 2013 til 30. september 2013
I perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. september 2013 lejede sagsøgeren ejendommen af G4 ApS. G4 A/S lejede ejendommen af G6 A/S, der ejede ejendommen.
Idet sagsøgeren lejede ejendommen af en uafhængig tredjemand og ikke fik stillet boligen til rådighed som led i et ansættelsesforhold, skal værdien af fri bolig for denne periode derfor beskattes efter statsskattelovens § 4, litra b.
Ad perioden 1. oktober 2013 til 15. december 2015
I perioden fra den 1. oktober 2013 til den 15. december 2015 lejede sagsøgeren ejendommen af G1 ApS samtidig med, at sagsøgeren var registreret direktør i selskabet.
At sagsøgeren indtil den 15. december 2015 var direktør fremgår af udskrift fra erhvervsstyrelsen (esktrakten, side 169 og 171). Det fremgår endvidere af G1 ApS’ årsrapport for 2014 (esktrakten, side 113-124), at selskabets direktion består af A, der også står som afsender af ledelsespåtegningen den 7. juli 2015 (esktrakten, side 115 og 116), samt at revisoren anfører, at direktøren i selskabet lejede en del af selskabets bolig, og at SKAT muligvis ville anfægte lejens størrelse (esktrakten, side 118). Selskabet var i øvrigt også stiftet af sagsøgeren, jf. esktrakten, side 168. Om sagsøgeren, som hævdet, ikke har været reelt involveret i G1 ApS’ drift og modtaget betaling for sin involvering i selskabet, er uden betydning for beskatningen.
Idet ejendommen ikke var ejet af G1 ApS, men derimod af G2 ApS, skal værdien af fri bolig i denne periode derfor beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, idet sagsøgeren i denne periode var direktør i G1 ApS.
Ad perioden 16. december 2015 til 31. december 2017
Den 15. december 2015 ophørte sagsøgeren med at være direktør i G1 ApS. Sagsøgeren lejede dog fortsat ejendommen af selskabet.
Sagsøgeren lejede således i denne periode ejendommen af en uafhængig tredjemand, hvorfor værdien af fri bolig for perioden beskattes efter statsskattelovens § 4, litra b…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Efter As og SKs forklaringer lægges det til grund, at de to har kendt hinanden i mange år. De har blandt andet boet sammen, og de har lavet forretninger sammen tilbage i 1990’erne.
A har videre forklaret, at han også har haft en langvarig relation til SKs ekskone. Det fremgår af sagen, at As hustru og SKs ekskone havde folkeregisteradresse i samme udlejningsejendom på Y10-vej i Y4-by, i hele den periode, hvor A havde lejemål på adressen på Y1-bopæl.
Efter KMs og SKs forklaringer lægges det videre til grund, at de to også har haft en langvarig relation med tilknytning til ejendomsbranchen, og at de i den i sagen omhandlede periode begge blandt andet arbejdede på Y1-bopæl.
A indgik den 30. september 2011 med virkning fra den 1. oktober 2011 lejekontrakt med G4 ApS om leje af 180 m2 af stueetagen på Y1-bopæl. Den månedlige leje udgjorde 16.000 kr. med tillæg af vand og varme, i alt 18.500 kr. Det er uomtvistet, at lejekontrakten er udarbejdet af og underskrevet af KM, som var direktør i G4 ApS.
A blev folkeregistertilmeldt adressen Y1-bopæl den 26. november 2011, og var tilmeldt adressen frem til den 7. december 2017.
A har forklaret, at han i 2011 tog bopæl på adressen i Y5-by, selvom hans ægtefælle havde bopæl på Y10-vej i Y4-by.
A indgik den 19. december 2012 med virkning fra den 1. januar 2013 ny lejekontrakt med G4 ApS om leje af 1 værelse på 23 m2 i stueetagen på Y1-bopæl. Den månedlige leje udgjorde 9.500 kr. Det fremgår af kontrakten, at A havde adgang og brugsret til fælles gårdanlæg, bad, køkken og have. Det er uomtvistet, at lejekontrakten er udarbejdet af og underskrevet af KM.
Der er under sagen fremlagt lejekontrakt af 19. december 2012, hvorefter SK med virkning fra den 1. januar 2013 lejede 157m2 af stueetagen på Y1-bopæl.
SK blev folkeregistertilmeldt på adressen Y1-bopæl den 29. august 2013.
Den 19. februar 2013 underskrev A og G4 ApS v/KM gældsbrev, hvorefter G4 ApS lånte et beløb på 133.000 kr. af A til dækning af forudbetalt husleje.
Den 30. september 2013 erhvervede KM As selskab G1 ApS. I den forbindelse overtog G1 ApS lejemålet på Y1-bopæl, jf. allonge. A var på dette tidspunkt fortsat direktør i G1 ApS, og han fortsatte som direktør frem til den 15. december 2015.
Ligeledes den 30. september 2013 underskrev KM og A gældsbrev, hvorefter KM lånte 80.000 kr. af A.
As huslejebetalinger den 1. oktober 2013, den 1. november 2013, den 1. december 2013, den 2. januar 2014 og den 3. februar 2014 skete til G4 ApS på trods af, at G1 ApS pr. 1. oktober 2013 overtog lejemålet fra G4 ApS.
A har forklaret, at han fortsatte med at være folkeregistertilmeldt og have bopæl på lejemålet i Y5-by, selvom han og hustruen i 2014 fik tvillinger.
A har i processkrift I af 6. juli 2010 oplyst, at han betalte leje i 2013 og 2014 i overensstemmelse med lejekontrakten, dog med udtagelse af marts 2014. På tidspunktet for den manglende huslejebetaling i marts 2014 var G1 ApS indtrådt som udlejer i stedet for G4 ApS, jf. ovenfor.
I 2015 ydede A et lån på 127.000 kr. til G1 ApS, jf. gældsbrev.
Af den under sagen fremlagte plantegning af stueetagen på Y1-bopæl fremgår det, at stueetagen ikke er opdelt.
Retten finder på denne baggrund, at der ikke er tale om et sædvanligt lejer/udlejer-forhold mellem A som lejer og G4 ApS/G1 ApS som udlejer.
Det er herefter A, som skal godtgøre, at han ikke har haft rådighed over hele stueetagen i perioden 2013-2017.
Under de ovenfor anførte omstændigheder, og efter en samlet vurdering af den øvrige bevisførelse, finder retten, at A ikke har godtgjort, at han ikke rådede over hele stueetagen på Y1-bopæl.
SKs forklaring om forløbet mv. i forbindelse med SØIKs ransagning af ejendommen i januar 2014 mv. kan under de anførte omstændigheder ikke føre til en ændret vurdering. Heller ikke KMs forklaring kan føre til en ændret vurdering.
Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Skatteministeriet frifindes.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.