Parter

A

(v/adv. Fm. Troels Troldtoft Henriksen, prøve)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/advokat Anders Roed)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Bitsch, Janni Christoffersen og Morten Juul Nielsen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstand

Byrettens dom af 20. februar 2014 (BS 23-47/2013) (SKM2014.432.BR) er anket af A med endelig påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A var hjemmehørende i Tyskland efter § 10 i bekendtgørelse nr. 504 af den 30. maj 2012 om registrering af køretøjer mv.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt As samlede flyvelogbog for 2012, som ligger til grund for den tidligere fremlagte flyveplan, og kopi af As pas med ind- og udrejsestempler svarende til flyveplanens angivelser.

Ved afgørelse af 2. juli 2015 afslog Skatteministeriet As anmodning om aktindsigt i det lovforberedende arbejde til to ændringer af § 10, stk. 4, i bekendtgørelse om registrering af køretøjer, som blev gennemført i henholdsvis 2011 og 2014. Ifølge ministeriets afslag var 9 dokumenter identificeret som omfattet af anmodningen om aktindsigt, herunder to dokumenter anført som "SKATs notat om regelmæssig tilbagevenden" og "Ministeriets notat om regelmæssig tilbagevenden".

SKAT har i en e-mailkorrespondance i oktober 2015 med A tilkendegivet, at det beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en ansøger opfylder betingelsen i registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 4, om "regelmæssig tilbagevenden".

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende partsforklaring af A.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han slet ikke var forberedt på, at han skulle dokumentere sit hidtidige opholdsmønster, fordi hans ansøgning til SKAT i 2012 vedrørte den fremadrettede situation. Det var først i forbindelse med et møde i landsskatteretten, at han på opfordring fremlagde flyveplanen, som viste, at han var hjemme 1-2 gange om måneden.

Han har talt flere gange med de tyske myndigheder om, hvordan han skal forholde sig med hensyn til dobbeltdomicil. På et møde oplyste de tyske myndigheder, at under de omstændigheder han angav, skulle han have en tysk indregistreret bil. Han havde oplyst over for de tyske myndigheder, at han realistisk vil opholde sig ca. 100 dage om året i Danmark fordelt over ca. 16 gange. De tyske myndigheder bad ikke om bagudrettet dokumentation. De tyske myndigheder oplyste også, at de ikke anerkendte de danske regler om dobbeltdomicil. Det var de tyske regler, der gjaldt. På den baggrund har han ment, at det ikke gav mening at køre en sag i Tyskland.

Han arbejder nu i Y1 i Aserbajdsjan for et andet selskab, men han har fortsat sin lejlighed og hele sin vennekreds i Tyskland. Han blev skilt i 2015. Han har stadig en registreret folkeregisteradresse i ...1. Han er i Danmark ca. 1 gang om måneden og skal have fornyet sit pas inden for et par måneder. Han er senest blevet opfordret til at søge et job i Y2, Tyskland. Hvis han får job i Tyskland igen, vil spørgsmålet om tysk- eller danskindregistreret bil igen blive aktuelt for ham.

Han var i Danmark lidt oftere i første halvår af 2012 end ellers på grund af sin daværende ægtefælles rygoperation. Fra september måned 2012 var han kun i Danmark en gang om måneden som udgangspunkt. Hans mor bor i Y3. Hans søster bor i Y4.

Han har to danske bankkonti. Den månedlige overførsel på 15.000 kr., som fremgår af den fremlagte kontoudskrift, var til den anden konto, hvorfra de faste udgifter blev betalt. Han har ingen dansk pensionsopsparing. Han er ikke klar over, hvorfor eller hvornår den tyske bank er begyndt at anføre hans danske folkeregisteradresse på kontoudskrifter. Under sit ophold i Tyskland har han tidligere været registreret med bopælsadresse i Y5, Tyskland og Y6, Tyskland. Det er rigtigt, at han underskrev sig med sin danske adresse, da han bad om aktindsigt hos SKAT. Det forekom mest naturligt. Han har i 2012 betalt moms for sin daværende ægtefælles selskab, fordi hun ikke tjente noget. Posteringen den 16. juli 2012 vedrører en webside - ....dk - hvor man kan stille spørgsmål om love og regler. Det var muligvis i forbindelse med denne sag, at han søgte vejledning på internettet. Posteringen vedrørende "U... G..." vedrører dyrlægeudgifter for hans daværende ægtefælles hest, som han overtog. Han har både et dansk og tysk mobilnummer.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har yderligere anført, at anvendelsen i den på det relevante tidspunkt gældende registreringsbekendtgørelses § 10, stk. 4, af formuleringen "mindst to gange om måneden" indebærer, at der kun undtagelsesvis eller under ganske særlige omstændigheder kan statueres registreringspligt, når der er tale om mindre end 2 månedlige besøg, og at den seneste tilføjelse til bestemmelsen under nærværende sag, hvorefter der skal foretages en konkret vurdering, var unødvendig, hvis det allerede var retsstillingen forud for denne tilføjelse.

Det er endvidere anført, at det må tillægges processuel skadevirkning, at Skatteministeriet ikke har ønsket at fremlægge oplysninger om baggrunden for ændringerne af registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 4, som blev foretaget i 2011 og senest under nærværende sag ved bekendtgørelse nr. 1315 af den 9. december 2014.

Skatteministeriet har yderligere anført blandt andet, at der ikke er grundlag for efter praksis eller efter ordlyden af registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 4, at konkludere, at der skal være særlige omstændigheder, førend et ophold på mindre end 2 gange pr. måned kan statuere "regelmæssig tilbagevenden", hvilket er det afgørende og eneste kriterium efter artikel 7 i direktiv nr. 1983/182 om afgiftsfritagelse inden for EU.

Det er endvidere bestridt, at A kan påberåbe sig processuel skadevirkning, da Skatteministeriet har besvaret de fremsatte opfordringer og medvirket til at fremlægge administrativ praksis, der imidlertid ikke støtter As anbringende om, at der er tale om mindstekrav.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, og da bevisførelsen for landsretten ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at A på det for sagen relevante tidspunkt havde sin private tilknytning til Danmark.

Efter de foreliggende oplysninger om omfanget og hyppigheden af ophold i Danmark findes A endvidere at være vendt regelmæssigt tilbage hertil, jf. § 10, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 504 af den 30. maj 2012 om registrering af køretøjer mv. Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at A måtte anses for hjemmehørende i Danmark i relation til spørgsmålet om registrering af køretøjer. Det bemærkes herved, at der hverken efter ordlyden af bestemmelsen på det for sagen relevante tidspunkt eller efter de foreliggende oplysninger om praksis var grundlag for at fastslå et absolut minimumskrav for antallet af ophold i Danmark.

Det lægges til grund, at A i en årrække har anvendt sin dansk indregistrerede bil til kørsel i Tyskland uden problemer. Herefter, og da det ikke ses dokumenteret, at de tyske myndigheder nu skulle anfægte bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 504 af den 30. maj 2012 om registrering af køretøjer mv., der må anses for at være i overensstemmelse med gældende EU-regler, finder landsretten ikke grundlag for at antage, at Landsskatterettens afgørelse er i strid med EU-retten.

Herefter, og da det af A i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, stadfæstes byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 20.000 kr. inklusiv moms. Ved fastsættelsen af beløbet, der er til dækning af udgifter til advokatbistand, er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes i det omfang, den er påanket.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.