Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for omladning og transport gennem et land eller et område, som ikke er en del af Unionens toldområde.
- Omladning til EU-fiskerfartøj eller EU-fabriksskib
- Omladning til fartøjer der ikke er et EU-fiskerfartøj eller EU-fabriksskib
- Omladning og transport gennem et land eller område, som ikke er en del af Unionens område
Omladning til EU-fiskerfartøj eller EU-fabriksskib
I tilfælde af omladning af produkter og varer til et EU-fiskerfartøj eller EU-fabriksskib, skal fiskerilogbogen eller omladningsopgørelsen fra EU-fiskerfartøjet eller EU-fabriksskibet indeholde fulde navn på skibsføreren samt navn, flagstat og registreringsnummer for det modtagende fartøj, som varerne blev omladet til, jf. DF art. 130, stk. 2.
Omladning til fartøjer der ikke er et EU-fiskerfartøj eller EU-fabriksskib
I tilfælde af omladning af produkter og varer, til modtagende fartøjer, som ikke er EU-fiskerfartøjer eller EU-fabriksskibe, skal den toldmæssige status som EU-varer gives ved hjælp af et udskrift af omladningsopgørelsen fra det modtagende fartøj ledsaget af et udskrift af fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen og dataene fra skibets overvågningssystem, afhængigt af hvad der er mest relevant, fra EU-fiskerfartøjet eller EU-fabriksskibet, som produkterne blev omladet fra, jf. DF art. 131, stk. 1.
Omladning og transport gennem et land eller område, som ikke er en del af Unionens område
Når produkter og varer omlades og transporteres gennem et land eller et område, som ikke er en del af Unionens toldområde, skal der for at bevise den toldmæssige status, sammen med en udskrift af omladningsopgørelsen, hvor dette er relevant, fremlægges et udskrift af fiskerilogbogen fra EU-fiskerfartøjet eller EU-fabriksskibet med angivelse af følgende oplysninger, jf. DF art. 133, stk. 1:
a) en påtegning fra toldmyndigheden i det pågældende land eller område
b) datoen for produkternes og varernes ankomst til og afgang fra det pågældende land og område
c) det transportmiddel, der anvendes til videreforsendelse til Unionens toldområde
d) adressen på den i litra a) nævnte toldmyndighed
Toldmyndighederne fra det pågældende tredjeland skal kunne attestere, at varerne har været under toldtilsyn, men de var opbevaret i landet, samt at de ikke har været genstand for nogen behandling, bortset fra hvad der er nødvendig for deres konservering, jf. GF art. 214, stk. 1
►◄
►◄