Parter

H1 A/S
(advokat Eduardo Panzeri Vistisen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsretsdommerne

Henrik Bitsch, M. Lerche og Janni Christoffersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Dom af 15. februar 2013 fra Byretten (BS 153-1056/2011) er anket af H1 A/S med endelig påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S for indkomstårene 2001 og 2002 er berettiget til at opgøre en fælles fradragskonto for de tre kommanditselskaber K/S H1.1, K/S H1.2 og K/S H1.3, samt at den talmæssige opgørelse hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

H1 A/S har for landsretten frafaldet påstanden, der blev gjort gældende ved byretten, om at være berettiget til at medtage en betalingsforpligtelse vedrørende A's personlige kautionsforpligtelse over for K/S G1 på en fælles fradragskonto.

Der er mellem parterne enighed om, at H1 A/S ikke har ført en fælles saldoværdikonto for selskabets anparter i de tre kommanditselskaber, og at afskrivninger vedrørende anparterne ikke er ført samlet.

De tidligere berammede hovedforhandlinger i landsretten den 5. maj 2014 og den 10. november 2014 er omberammet på grund af H1 A/S' forhold.

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under sagens behandling i landsretten.

Procedure

Parterne har for landsretten i forhold til deres endelige påstande gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. H1 A/S og Skatteministeriet har herunder uddybet det anførte i henholdsvis påstandsdokument af 27. april 2015 og 21. februar 2014.

Vedrørende omgørelse har H1 A/S yderligere gjort gældende, at opgørelse af en fælles saldoværdikonto og en deraf følgende fælles fradragskonto er en offentligretlig disposition, som ikke omfattes af skatteforvaltningslovens § 29.

Skatteministeriet har hertil anført, at der vil være tale om enten omgørelse omfattet af skatteforvaltningslovens § 29 eller selvangivelsesomvalg omfattet af skatteforvaltningslovens § 30. Af begge bestemmelser følger et krav om tilladelse fra SKAT efter forudgående anmodning fra den skattepligtige, hvorfor spørgsmålet ikke kan prøves under denne sag.

Landsrettens begrundelse og resultat

Både den oprindelige aftale af 12. februar 1990 om salg af H1.11x til K/S G1 ApS og tilbagekøbet, der gennemførtes ved aftale indgået den 2. september 1998, omfattede tre færger med tilhørende driftsaktiver.

Det lægges endvidere til grund, herunder efter registreret revisor PH's forklaring for byretten, at de tre kommanditselskaber K/S H1.1, K/S H1.2 og K/S H1.3, som overtog færgerne i henhold til tilbagekøbsaftalen, blev administreret af H1 A/S, der var eneste kommanditist i selskaberne og tillige ejer af de tre komplementarselskaber, og at hverken kommanditselskaberne eller komplementarselskaberne havde selvstændige bankkonti.

Endelig lægges det til grund, at alle tre færger i forbindelse med tilbagekøbet blev omfattet af en aftale med G1 om management, kommission og købsoptioner.

På denne baggrund finder landsretten, at H1 A/S' anparter i de tre kommanditselskaber må anses for en samlet virksomhed, og at aktiverne som følge heraf var omfattet af reglen om fælles saldoværdikonto med samlet saldoafskrivning, jf. afskrivningslovens § 5.

Det er imidlertid ubestridt, at H1 A/S for regnskabsårene 2001 og 2002, som påstanden omfatter, ikke har ført en fælles saldoværdikonto og heller ikke har foretaget fælles saldoafskrivning vedrørende anparterne i de tre kommanditselskaber.

Landsretten lægger endvidere til grund, at dette forhold ikke er anfægtet af skattemyndighederne.

Henset hertil, og idet opgørelsen af en fælles fradragskonto findes at forudsætte, at der er ført en fælles saldoværdikonto, kan H1 A/S ikke nu anses berettiget til for indkomstårene 2001 og 2002 at opgøre en fælles fradragskonto for anparterne i de tre kommanditselskaber, medmindre der foreligger tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 eller selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

Skattemyndighederne har ikke taget stilling til spørgsmålet om tilladelse efter skatteforvaltningslovens § 29 eller § 30. Landsretten finder ikke grundlag for at fravige hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, og spørgsmålet prøves derfor ikke under denne sag.

Landsretten stadfæster således byrettens dom.

H1 A/S skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 175.000 kr. inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet, der er til dækning af udgifterne til advokatbistand, er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 A/S betale 175.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.