Indhold

Dette afsnit beskriver regler, formål og lovgrundlag, når et bundfradrag skal fastsættes og opgøres inden beregning af CO2-afgift.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Formål
  • Lovgrundlag
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Siden den 1. januar 2010 har momsregistrerede ikke-kvoteomfattede virksomheder, som anvender afgiftspligtige brændsler til formål, der er omfattet af proceslisten, kunnet få et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter efter CO2-afgifsloven af forbrug af brændsler og elektricitet, der anvendes til procesformål, og som er godtgørelsesberettigede efter el-, gas-, kul- eller mineralolieafgiftsloven.

Reglen gælder ikke for brændsler, der er anvendt til fremstilling af fjernvarme og bestemt til procesformål omfattet af proceslisten. Pr. 1. januar 2014 gælder reglen heller ikke for elektricitet, jf. lov 903 af 4. juli 2013.

Bundfradraget er et fast beløb, der kan fratrækkes virksomhedens udgift til CO2-afgift af energiforbrug til procesformål. Bundfradraget kan ikke ændres ved fx produktionsudvidelser.

Bundfradraget er baseret på historisk energiforbrug og afgiftsbetaling i en basisperiode.

Der er tale om det historiske energiforbrug af afgiftspligtige brændsler (mineralolieprodukter, naturgas og kulprodukter) til processer, der er omfattet af proceslisten (tunge processer) i en basisperiode.

For tung proces i momsregistrerede ikke-kvoteomfattede virksomheder betyder bundfradraget, at afgiftsbetalingen er uændret for virksomheder, der ikke ændrer adfærd.

Basisperioden er enten perioden 2003-2007 eller året 2007.

Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Det vil sige, at der anvendes samme begreb som indenfor CO2-kvoteordningen.

Ved en driftsleder forstås i denne sammenhæng den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål, der er omfattet af proceslisten vedrørende tung proces.

Formål

Formålet med reglerne om bundfradrag er at sikre, at betaling for udledninger af CO2 uden for og inden for kvotesystemet bliver sammenlignelig.

Inden for kvotesektoren bliver der uddelt gratiskvoter til virksomheder. Det gør der ikke uden for kvotesystemet. Derfor er der indført et bundfradrag for virksomheder uden for kvotesystemet, der har processer som er omfattet af proceslisten, for at sikre en vis ligestilling af virksomheder inden for og uden for kvotesystemet.

De ikke-kvoteomfattede virksomheder, der har processer omfattet af proceslisten, er typisk mindre og mellemstore energiintensive virksomheder indenfor gartnerierhvervet og fremstillingsindustrien.

Lovgrundlag

Bestemmelserne om bundfradrag i relation til CO2-afgift fremgår af CO2AL § 9 c. Kravene til dokumentation for retten til bundfradrag fremgår af CO2AL § 12, stk. 3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2022.61.LSR

Som led i samme produktionsproces fremstillede et selskab to produkter, hvoraf det ene var til brug for fremstilling af dyrefoder og biodiesel.

Skattemyndighederne havde for dette produkt truffet afgørelse om, at selskabet ikke var berettiget til bundfradrag for betaling af kuldioxidafgift ved energiforbrug til procesformål, jf. kuldioxidafgiftslovens § 9 c.

Landsskatteretten anførte, at det af lovens forarbejder fremgik, at der ved forbrug, der anvendtes "direkte ved fremstilling", skulle forstås den del af energiforbruget, som var indgået direkte i de maskiner, der blev brugt i fremstillingsprocessen.

Hverken loven eller dennes forarbejder indeholdt en definition af "foderstoffer". Ud fra en naturlig sproglig forståelse fandt Landsskatteretten, at foderstof er et næringsrigt stof, der anvendes til eller i dyrefoder. Landsskatteretten fandt derfor, at produktet var omfattet af kuldioxidafgiftslovens bilag 1, nr. 4, i det omfang det solgtes direkte til brug som foderstof, herunder til dyrefoderproducenter, hvor det uden yderligere forarbejdning ud over eventuel pilletering indgik i foderblandinger. Energiforbruget var derfor anvendt direkte ved fremstilling af foderstoffer, der var omfattet af bilag 1, nr. 4, uanset at udskillelsen af foderstofferne var et led i selskabets produktion af det andet produkt.

Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på at fastslå, om selskabet opfyldte de øvrige betingelser for bundfradrag og i givet fald fradragets størrelse.