Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1990, 293 HRD

En skatteyder ydede sin afdøde fars tidligere samlever et rente- og afgiftsfrit lån. Der blev købt obligationer for beløbet og låntager fik renterne af dem. Skatteyderen havde håndpant i obligationerne, der lå i et bankdepot som sikkerhed for lånet. Retten fandt, at hele arrangementet måtte ses i sammenhæng. Herefter måtte renterne af obligationerne anses som en til låntageren overført løbende indtægt. Da fradragsretten efter den dagældende LL § 14, stk. 4, på maksimalt 10.000 kr. var udnyttet, var renteafkastet med rette medregnet til skatteyderens skattepligtige indkomst.

Ved et rentefrit lån i familieforhold, hvor låntager købte obligationer for lånet, og hvor långiver bestemte om obligationerne kunne sælges af låntager, skulle renter beskattes hos långiver.

Rentefrit lån

TfS 2000, 184 HRD

En skatteyder havde indsat penge på en uforrentet konto i en spareforening. Til gengæld fik skatteyderen stillet låneretter til rådighed. Landsretten fandt, under de konkrete omstændigheder, at de i sagen omhandlede renteindtægter måtte anses for oppebåret af spareforeningen på skatteyderens vegne, og skatteyderen var derfor skattepligtig af renteindtægterne. Højesteret stadfæstede dommen.

En skatteyder havde sat penge på en uforrentet konto mod at få andre fordele. Skatteyderen blev anset for skattepligtig af renterne.

Landsretsdomme

SKM2010.280.ØLR

Sælger skulle beskattes af renteindtægter, som fremgik af en korrigeret refusionsopgørelse udarbejdet af køberens advokat i forbindelse med skatteyderens salg af fast ejendom i 2002. Landsretten lagde til grund, at renteindtægterne var forfaldne til betaling i 2002, og at skatteyderen ikke havdesandsynliggjort, at den manglende betaling skyldes misligholdelse fra skyldnerens side. Betingelserne i LL § 5A, stk. 1, for at nedskrive de forfaldne, men ikke betalte renteindtægter til 0 kr. var derfor ikke opfyldt.

En person havde efter en refusionsopgørelse krav på renter for 2002, og da betingelserne for at nedskrive renteindtægterne til 0 kr. ikke var opfyldt, skulle indtægten beskattes i 2002.

Nedskrivning

Skatteyderen, der var hovedanpartshaver, havde udlånt midler til sit selskab. Selskabet betalte ikke de renter, der blev beregnet af lånene, og spørgsmålet var, om skatteyderen alligevel skulle beskattes af renteindtægterne.

Den omstændighed, at der forud for forfaldstidspunktet var ydet henstand med betaling af renterne, kunne ikke føre til, at skatteyderen ikke skulle beskattes heraf, fordi han som hovedanpartshaver skulle periodisere renteindtægterne til de perioder, de vedrørte, jf. LL § 5, stk. 4, sidste punktum, og stk. 5, første punktum.

Skatteyderen kunne ikke i medfør af LL § 5 A nedskrive renteindtægterne til nul. Retten henviste herved til, at renterne ikke var forfaldne, at selskabet ikke var i misligholdelse, og til at skatteyderen som hovedanpartshaver var forpligtet til at periodisere renteindtægterne i medfør af LL § 5, stk. 4, sidste punktum, og stk. 5, første punktum.

Skatteyderen havde ikke godtgjort, at renteindtægterne var uerholdelige, hvorfor han heller ikke kunne undgå beskatning med henvisning hertil. Retten anførte i den forbindelse, at den fandt det godtgjort, at skatteyderen, der over en årrække vedblev med at yde selskabet lån, var af den opfattelse, at selskabet ville blive i stand til at betale skyldige renter.

Landsskatteretskendelser

TfS 1987, 367 LSR

For at undgå en tvangsauktion, der var berammet til 1. juli 1983, indgik en skatteyder 21. juni 1983 en aftale om, at lade sine nødlidende pantebreve i ejendommen indfri til kurs 55. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at ansætte markedskursen lavere end 55, hvorefter indfrielsessummen ikke kunne antages at rumme dækning for rentetilgodehavendet pr. 11. juni 1983.

Indfrielsessummen for et nødlidende pantebrev oversteg ikke handelsværdien, og dækkede derfor ikke rentetilgodehavende.

Nødlidende fordring

TfS 1987, 154 LSR

Et medlem af en golfklub indskød i lighed med andre medlemmer 10.000 kr. i golfklubben i et forsøg på at retablere klubbens økonomi. Beløbene skulle senest tilbagebetales efter 10 år og blev ikke forrentet. Medlemmerne fik til gengæld en kontingentreduktion på 1.150 kr. Kontingentreduktionen blev anset for skattepligtigt afkast af indskuddet.

En skatteyder fik til gengæld for et rentefrit lån kontingentreduktion. Kontingentreduktionen skulle beskattes. 

Rentefrit lån - andre fordele

TfS 1986, 439 LSR

Ved overtagelse som ufyldestgjort panthaver på tvangsauktion opgøres anskaffelsessummen som summen af kursværdien på auktionstidspunktet af restgælden af de overtagne prioriteter samt af panthavers restfordring med tillæg af omkostninger. Ved vurderingen af om skyldige renter kan anses dækket er det afgørende, om ejendommens reelle værdi overstiger anskaffelsessummen. Er ejendommen videresolgt, vil salgssummen ofte være udtryk for ejendommens reelle værdi. I den foreliggende sag oversteg anskaffelsessummen ejendommens værdi på overtagelsestidspunktet, og der var derfor ikke opnået dækning for påløbne renter. Endvidere blev det fastslået, at renteudgifter, der var påløbet, inden skatteyderen havde overtaget ejendommen, ikke kunne fradrages.

Tvangsauktion

TfS 1985, 162 LSR

På en tvangsauktion overtog en ufyldestgjort panthaver som eneste bydende en ejendom for 110.000 kr. Restgæld og restancer vedrørende foranstående prioriteter androg 109.000 kr., og den overtagende panthavers samlede fordring var 192.000 kr. Ejendommen blev videresolgt 3 måneder senere for 245.000 kr. kontant. Antaget at panthaver var skattepligtig af renter vedrørende de nødlidende pantebreve, 13.592 kr., som han måtte antages at have fået fuld dækning for ved overtagelse af ejendommen. Landsskatteretten udtalte, at anskaffelsessummen ved en ejendoms overtagelse på tvangsauktion skal opgøres som summen af restgælden af de overtagne prioriteter, kursværdien for restgælden af klagerens egne pantebreve efter kursen på erhvervelsestidspunktet samt omkostningerne i forbindelse med auktionen, (i det foreliggende tilfælde i alt 221.439 kr.). Denne anskaffelsessum skulle sættes i relation til ejendommens faktiske værdi ved overtagelsen, hvorved den kontante salgssum, 245.000 kr., ved det efterfølgende salg i det foreliggende tilfælde kunne tjene som rettesnor.

Anskaffelsessum på ejendom erhvervet ved en tvangsauktion, ansås at dække de ikke betalte renter, som derfor skulle beskattes hos kreditor.

Tvangsauktion

LSRM 1980.199

Landsskatteretten udtalte, at beskatning af renteindtægter normalt sker i det år, hvor renterne er forfaldne. I det omhandlede forhold, hvor kreditor havde indrømmet henstand med renterne før forfaldstid, kunne renterne ikke anses for forfaldne i 1976, og kreditor skulle derfor ikke beskattes af renteindtægter i 1976.

Renteindtægter skulle ikke beskattes før forfald.

Henstand med betaling før forfald

LSRM 1977.180

Kreditor havde givet debitor henstand, og kreditor skulle derfor ikke beskattes af renteindtægter før de forfaldt i henhold til aftalen.

Kreditor skulle ikke beskattes før forfald.

Henstand med betaling før forfald

LSRM 1972.69

Klageren sad i uskiftet bo med sin mor. I en årrække var der opbygget en formue, som blev administreret af faren, og efter farens død af moren, og som blev forrentet. Under skiftet gav klageren afkald på rente. Landsskatteretten fandt, at klageren skulle beskattes af den normale årlige forrentning.

Uanset at der var givet renteafkald, skulle et beløb svarende til den normale rente beskattes.

Renteafkald

LSRM 1934.95

Landsoverskatterådet fik forelagt spørgsmål om, hvordan henstand med betaling af renter skal behandles. De svarede følgende:

Hvis henstand først er givet efter forfaldstid, har det ingen betydning for indkomstopgørelsen, idet det forfaldne beløb på sædvanlig måde skal medregnes hos kreditor og fradrages hos debitor, medmindre beløbet allerede på forfaldstidspunktet måtte anses for uerholdeligt på grund af debitors insolvens.

Gives der henstand med rentebeløbet inden renten er forfalden, beror det på de nærmere omstændigheder, herunder om der ved henstanden må siges at have fundet en egentlig ændring af betalingsvilkårene sted, så renteterminerne er blevet udsat. 

Henstand

Andet

Skd. 1980.345

En far havde i 1977 lånt sin søn 100.000 kr. Lånet var rente- og afdragsfrit i 10 år, hvorefter det skulle forrentes med en rente svarende til diskontoen 2 pct. og afdrages med 5.000 kr. halvårligt.

Ministeriet tog bekræftende til genmæle ved Vestre Landsret, da der ikke var hjemmel til at beskatte et formueafkast, han ikke havde haft.

Der var ikke hjemmel til at beskatte et formueafkast, skatteyderen ikke havde haft, da renten var 0 kr.