Almindelige aktier defineres som aktier, der ikke er omfattet af reglerne i ABL kapitel 4 og 5.
De aktier, som ikke er omfattet af definitionen af almindelige aktier, men omfattet af reglerne i ABL kapitel 4 og 5, er,
- visse tegningsretter omfattet af ABL § 16
- næringsaktier omfattet af ABL § 17
- andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af ABL § 18
- aktier og investeringsbeviser mv. udstedt af et investeringsselskab omfattet af ABL §§ 19 - 19 D
- investeringsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger omfattet af ABL § 20
- investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ABL § 21
- investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ABL § 22.