Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende, beskattes af gevinst og tab på fordringer.

Afsnittet indeholder

Regel
Hovedaktionærer
Nærtstående
Valutakursændringer på fordringer ejet af hovedaktionærer og nærtstående
Manglende udbetaling af løn - arbejdsgivers konkurs
Bagatelgrænsen
Omfattede valutakursgevinster og -tab på fordringer
Betingelser for, at der er fradrag efter KGL § 14
Eksempler på situationer, hvor det skal vurderes, om der er fradrag for tab
Fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere
Fordringer erhvervet inden den 27. januar 2010
Oversigt over lovændringer
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

C.B.1.7 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer - KGL kapitel 5
C.B.1.7.5 om tab på debitorer
C.B.1.2 om hvilke fordringer der er omfattet af KGL - KGL § 1
C.B.1.4.2.3 om fradrag betinget af oplysning til Skattestyrelsen om erhvervelsen - KGL § 15
C.B.1.4.2.4 om fordringer erhvervet som vederlag i næring mv. - KGL § 17
C.B.1.4.2.5 om tab på fordringer omfattet af en DBO - KGL § 18.

Afsnittet beskriver de gældende regler, der er indført med virkning for fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Se LV 2010-1 afsnit A.D.2.3 for en beskrivelse af de tidligere gældende regler.

Regel

Personer er som altovervejende hovedregel skattepligtige af gevinst og har fradrag for tab på fordringer. Se KGL § 14, stk. 1.

Skattepligten henholdsvis adgangen til fradrag er betinget af, at gevinsten/tabet ikke ligger under bagatelgrænsen på 2.000 kr. Årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og tab på gæld i fremmed valuta og på beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ABL § 22 anses for obligationsbaserede, skal overstige 2.000 kr. Overskrides bagatelgrænsen på 2.000 kr., er hele gevinsten skattepligtig henholdsvis hele tabet fradragsberettiget. Fordringen skal være erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Se nedenfor.

Adgangen til fradrag omfatter gevinst og tab på alle pengefordringer. Se afsnit C.B.1.2 om afgrænsningen af pengefordringer omfattet af kursgevinstloven. En kautionists tab på regreskrav som følge af en stillet kaution er også omfattet af bestemmelsen. Der er således ikke forskel på adgang til fradrag for tab i tilfælde, hvor der er tale om direkte udlån og tilfælde, hvor der er stillet kaution.

Den skattepligtige kan dog ikke fradrage tab på fordringer i følgende tilfælde:

Hovedaktionærs fordring på selskabet
Fordringer mellem nærtstående.

Se KGL § 14, stk. 2.

Der er ikke fradrag for tab omfattet af SL § 5, stk. 1, litra a.

Hovedaktionærer

Hvorvidt ejeren af fordringen er hovedaktionær, afhænger af, om den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste fem år ejer, eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Her medregnes bl.a. aktier, der tilhører, eller har tilhørt selskaber, som aktionæren har bestemmende indflydelse over. Se ABL § 4 og C.B.2.1.3.2.4 om hovedaktionærbegrebet.

Nærtstående

Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Se KGL § 14, stk. 2, 2. pkt.

Valutakursændringer på fordringer ejet af hovedaktionærer og nærtstående

Begrænsningen af adgangen til fradrag for hovedaktionærer og nærtstående omfatter ikke tab som følge af valutakursændringer. For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikke-fradragsberettigede tab på grundlag af valutakurserne på det tidspunkt, hvor fordringen blev erhvervet. Se KGL § 14, stk. 2, 3. pkt.

Bemærk

Den almindelige adgang til fradrag efter KGL § 14 er også fraveget ved KGL §§ 15, 17 og 18. Se afsnit C.B.1.4.2.3 - C.B.1.4.2.5.

Manglende udbetaling af løn - arbejdsgivers konkurs

I forbindelse med behandlingen af personers manglende udbetaling af løn, når arbejdsgiveren fx er gået konkurs, gælder følgende.

Efter praksis er det en forudsætning for fradrag for et tab efter KGL § 14, at skatteyderen har selvangivet sin lønindkomst for den periode, der ønskes fradrag for, jf. SKM2014.212.LSR og SKM2014.242.SR.

Hvis hele lønindkomsten er selvangivet, kan skatteyderen, for den del af lønnen, han ikke får udbetalt, vælge mellem fradrag for et tab i den personlige indkomst, jf. C.A.3.1.1.5, eller efter KGL § 14 i kapitalindkomsten.

Hvis tabet ønskes fradraget efter KGL § 14, forudsætter det, at tabet opfylder betingelserne for at kunne fradrages efter KGL § 14, og at der ikke er sket fradrag efter andre regler. Fradragets størrelse og fradragstidspunktet følger af reglerne og praksis efter kursgevinstsloven.

Eksempel 1

Et selskab er gået konkurs og en ansat har et lønkrav på 100.000 kr.

Selvangivet løn	100.000 kr.
Modtaget fra Lønmodtagernes Garantifond	-40.000 kr.
Modtaget udbetaling fra konkursbo	-20.000 kr.
Tab	40.000 kr.

Tabet på 40.000 kr. kan enten fradrages i den personlig indkomst eller i kapitalindkomsten, men der kan ikke opnås fradrag i både personlig indkomst og kapitalindkomst for samme løn på 40.000 kr., som lønmodtageren ikke får.

Eksempel 2

Et selskab er gået konkurs og en ansat har et lønkrav på 100.000 kr.

Selvangivet løn	60.000 kr.
Modtaget fra Lønmodtagernes Garantifond	-40.000 kr.
Modtaget udbetaling fra konkursbo	-20.000 kr.
Tab	0 kr.

Bagatelgrænsen

Skattepligten henholdsvis fradragsretten gælder kun, hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og tab på gæld i fremmed valuta og på beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ABL § 22 anses for obligationsbaserede, overstiger 2.000 kr.

Overskrides bagatelgrænsen på 2.000 kr., er hele gevinsten skattepligtig, henholdsvis hele tabet fradragsberettiget.

Omfattede valutakursgevinster og -tab på fordringer

Ved vurderingen af, hvorvidt en valutagevinst eller et valutatab skal beskattes henholdsvis fradrages, er det først fra retserhvervelsen af fordringen, at der skal fastsættes en valutakurs som anskaffelsessum.

I SKM2013.337.LSR fandt Landsskatteretten, at løn fra en arbejdsgiver, der indsættes på en konto i fremmed valuta, skal anses for anskaffet til kursen for den pågældende dag, svarende til den kurs, som indtægten beskattes med. Når der hæves på kontoen, eksempelvis en kontanthævning, benyttes kursen for den dag, hævningen foretages som afståelsessum. Det vil i praksis være den kurs pengeinstituttet benytter. Gebyrer, som betales i forbindelse med hævninger, fratrækkes som en handelsomkostning.

I SKM2018.344.LSR fandt Landsskatteretten, at kravet på overskydende skat først kunne anses for stiftet ved årsopgørelsen, hvor beløbet udbetaltes. Derfor forelå der allerede af denne grund ikke noget fradragsberettiget valutakurstab.

Bemærk

For erhvervsdrivende personer kan tabet være omfattet af KGL § 17, jf. C.B.1.4.2.4.

Betingelser for, at der er fradrag efter KGL § 14

Det fremgår af KGL § 1, stk. 1, nr. 1, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve. Det fremgår af KGL § 14, stk. 1, at personers gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For at der kan foretages fradrag efter KGL § 14, skal følgende tre betingelser være opfyldt:

a. Der skal være et pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven.

b. Der skal være et tab som følge af, at man ikke har fået dækket hele det pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven.

c. Tabet skal kunne konstateres endeligt.

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Et retligt krav betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Hvis kravet ikke er startet som et pengekrav, men fx som et krav på en tjenesteydelse, skal der ske kursfastsættelse på det tidspunkt, hvor pengekravet opstår, og fordringen bliver omfattet af kursgevinstloven.

Hvornår et krav bliver omfattet af kursgevinstloven, afhænger af den konkrete situation. I mange situationer har det dog ingen betydning for kursfastsættelsen, præcist hvornår en fordring overgår til at blive omfattet af loven, da debitor uanset det konkrete tidspunkt, vil have samme betalingsevne.

Hvis kreditor oprindeligt har indgået en kontrakt om en tjenesteydelse, som debitor ikke leverer, og debitors erstatningsansvar først fastslås ved dom, vil pengekravet først opstå ved dommens afsigelse. På dette tidspunkt skal pengefordringen så kursfastsættes.

Et tab omfattet af KGL § 14 kan først fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres endeligt. Om tabet er endeligt konstateret, beror på en konkret vurdering. Tabet kan således ikke fradrages i det indkomstår, hvor man kan konstatere, at man har krav på en fordring omfattet af KGL § 14, som man muligvis ikke vil få. Tabet kan først fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres endeligt.

Hvis debitor er et selskab, som er gået konkurs, skal tabet anmeldes i konkursboet, og tabet kan konstateres endeligt i det indkomstår, hvor kurator i selskabet giver meddelelse om, hvor stor dividenden vil blive.

Hvis debitor er en person, kan tabet ikke konstateres endeligt, blot fordi debitor i fogedretten har afgivet insolvenserklæring en eller flere gange.

Tabet kan fradrages, når tabet realiseres, hvilket fx kan ske ved afståelse af fordringen eller frigørelse af gælden.

Det er bl.a. en betingelse for at kunne foretage fradrag, at der har været iværksat effektive inddrivelsesskridt.

Af KGL § 14, stk. 2, fremgår, at tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i ABL § 4, ikke kan fradrages. Dette omfatter også tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikke fradragsberettigede tab efter KGL § 14, stk. 2, på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

Eksempler på situationer, hvor det skal vurderes, om der er fradrag for tab

Det bemærkes, at det i alle de situationer, hvor der efter eksemplerne kan opnås fradrag efter kursgevinstloven, forudsættes, at der er tale om en pengefordring, som er omfattet af kursgevinstloven, at der er lidt et tab, og at tabet er endeligt konstateret. Har skatteyderen fx fået erstattet tabet af et forsikringsselskab, Rejsegarantifonden eller andre, har skatteyderen ikke lidt et fradragsberettiget tab.

Alle de former for pengefordringer, der er omhandlet i Landsskatterettens afgørelser, anses for omfattet af kursgevinstloven.

Hvornår der opstår en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstloven, afhænger af misligholdelsestidspunktet. I SKM2016.459.LSR fandt Landsskatteretten, at fordringen blev omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der skete misligholdelse af fordringen på den ydelse, som klageren havde indgået aftale om.

Om vurderingen af, hvorvidt SKM2016.459.LSR er en praksisskærpelse eller -lempelse henvises der til SKM2019.631.SKTST.

Eksempel 1 - Forudbetalinger/erstatninger

Landsskatteretten fandt i SKM2016.459.LSR, at tab på en fordring/et erstatningskrav ikke kunne fradrages efter KGL § 14. Landsskatteretten lagde vægt på, at der først var etableret en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på tidspunktet for misligholdelse af den ydelse, som klageren havde indgået aftale om. Anskaffelsestidspunktet for pengefordringen er tidspunktet for misligholdelsen, hvor kursfastsættelsen af fordringen skal foretages.

I det følgende gennemgås situationer, hvor en forudbetaling er foretaget efter den 13. maj 2016, dvs. ikrafttrædelsestidspunktet for praksisændringerne i styresignalet SKM2016.173.SKAT.

Efter ændringen af praksis, som blev fastsat i SKM2016.173.SKAT, blev forudbetalinger relateret til formuesfæren anset for at være omfattet af SL § 5, stk. 1, litra a, og forblev i denne bestemmelse, også når der skete misligholdelse, når den aftalte ydelse ikke blev leveret. Det medførte, at der ikke var fradrag for tab, og eventuelle betalinger fra debitor var også den skattepligtige indkomst uvedkommende.

Landsskatteretten fandt i SKM2016.459.LSR, at tab på en fordring/et erstatningskrav ikke kunne fradrages, da der ikke var et tab på den pengefordring, der var omfattet af kursgevinstloven. Der blev lagt vægt på, at der først var etableret en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der var sket en misligholdelse af fordringen på den ydelse, som klageren havde indgået aftale om. Da kursværdien af pengefordringen på misligholdelsestidspunktet måtte anses at være 0, var der ikke lidt et fradragsberettiget tab.

I samme afgørelse tiltrådte Landsskatteretten, at når debitor var en fysisk person, var det ikke tilstrækkeligt til at anse et tab for endeligt konstateret, at skyldneren to gange i fogedretten havde oplyst, at han ikke var i stand til at foretage betaling, idet kravet fortsat bestod.

Landsskatterettens afgørelse medfører, at når der er sket betaling/forudbetaling for en privat ydelse, overgår kravet til at blive en pengefordring omfattet af kursgevinstloven, hvis der sker misligholdelse af den private ydelse. Der opstår en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på misligholdelsestidspunktet. Er der fx tale om en betalt flybillet, hvor man ikke får flyrejsen, sker der misligholdelse på det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at man ikke får sin flyrejse.

Hvis en person fx har betalt 3.000 kr. for en flyrejse og ikke får flyrejsen, fordi selskabet går konkurs, og fordringen på misligholdelsestidspunktet (= anskaffelsestidspunktet efter kursgevinstloven) har en kursværdi på 0 kr., så kan skatteyderen ikke foretage fradrag for tabet efter kursgevinstloven. Viser det sig senere, at konkursboet udbetaler dividende, så skal beløbet beskattes, da fordringen er blevet omfattet af kursgevinstloven med en anskaffelsessum på 0 kr.

Hvis en rejse er dækket af Rejsegarantifonden, og personen ikke får sin rejse, fordi rejseselskabet går konkurs, men får dækket hele det betalte beløb af Rejsegarantifonden, skal det modtagne beløb ikke beskattes, og skatteyderen har ikke et fradragsberettiget tab. Der er heller ikke et fradragsberettiget tab, hvis fx et forsikringsselskab dækker tabet.

Hvis en skatteyder ved domstolene får tilkendt en erstatning på fx 500.000 kr., fordi en håndværker har gjort skade på skatteyderens hus, og håndværkeren ikke betaler erstatningen, medfører Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.459.LSR, at på det tidspunkt, hvor der opstår en pengefordring (dvs. retserhvervelsestidspunktet for erstatningskravet), overgår fordringen til at blive omfattet af kursgevinstloven. Hvis fordringen på det tidspunkt fx vurderes at have en kurs på 5, og skatteyderen slet ikke får nogle penge, så kan skatteyderen få fradrag for tabet på 25.000 kr. på det tidspunkt, hvor tabet kan konstateres endeligt. Dette er en lempelse i forhold til den i styresignal SKM2016.173.SKAT beskrevne praksis. Får personen derimod 50.000 kr. af håndværkeren, så vil der være tale om en skærpelse i forhold til tidligere praksis, da han så skal beskattes af en kursgevinst på 25.000 kr.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at denne situation meget sjældent vil medføre, at der enten er fradrag for et tab, eller at der skal ske beskatning, idet kursværdien på pengefordringen sjældent vil ændre sig væsentligt fra stiftelsen til realisationen.

Eksempel 2 - Tab på fordringer relateret til drift af en personligt drevet virksomhed

Landsskatteretten fandt i SKM2017.522.LSR, at en person, som har drevet en personligt drevet erhvervsvirksomhed, kan anvende KGL § 14, hvis et tab på en pengefordring omfattet af kursgevinstloven ikke kan fradrages efter KGL § 17.

Det betyder, at hvis tab på en fordring er opstået i forbindelse med en personligt drevet virksomhed, og tabet ikke kan anses for en driftsomkostning og derfor ikke kan fradrages efter KGL § 17, så kan tabet fradrages i henhold til KGL § 14, hvis betingelserne for fradrag efter KGL § 14 i øvrigt er opfyldt.

Hvilket beløb, der kan fradrages efter KGL § 14, afhænger af, hvad fordringens anskaffelsessum var, da fordringen blev omfattet af kursgevinstloven.

Eksempel 3 - Tab ved bedrageri, tyveri mv.

Landsskatteretten fandt i SKM2018.12.LSR, at tab opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet, i den konkrete sag ikke kunne fradrages.

Landsskatteretten fandt, at den omtvistede fordring angiveligt var opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet. Debitor kunne ikke identificeres, og fordringen var derfor ikke søgt inddrevet. Der forelå ikke objektive beviser for fordringens eksistens, eller for at fordringen kunne anses for tabt. Anskaffelsessummen måtte anses for at være 0 kr., og fordringen kunne ikke anses for erhvervet for en højere kurs. Klageren havde under disse omstændigheder ikke godtgjort at have ret til fradrag efter kursgevinstloven. I SKM2016.459.LSR fandt Landsskatteretten, at fordringen blev omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der skete misligholdelse af fordringen på den ydelse, som klageren havde indgået aftale om.

SKM2018.12.LSR ligger i forlængelse af SKM2016.459.LSR og er udtryk for samme princip som SKM2016.459.LSR. Derfor må SKM2016.459.LSR anses for den første underkendende afgørelse fra Landsskatteretten, hvori det fastslås, at når en fordring misligholdes, og der opstår en pengefordring omfattet af kursgevinstloven, så skal fordringen ansættes til værdien på misligholdelsestidspunktet. Værdien på misligholdelsestidspunktet danner herefter grundlag for, om der efterfølgende bliver et fradragsberettiget tab efter KGL § 14 eller gevinst til beskatning efter KGL § 14.

Det er således værdien på misligholdelsestidspunktet, som har betydning for, om der efterfølgende kommer et tab eller en gevinst omfattet af KGL § 14.

Eksempel 4 - Tab ved svindel

Når debitor er ukendt, kan der ikke foretages fradrag.

Hvis debitor kendes, skal der ske en kursfastsættelse på det tidspunkt, hvor der sker misligholdelse. Hvis fordringen på misligholdelsestidspunktet har en kursværdi på mere end 0 kr., og der ikke sker betaling, kan dette tab fradrages, når tabet kan konstateres endeligt.

Får skatteyderen mere fra debitor end værdien på misligholdelsestidspunktet, skal det beløb, som overstiger kursværdien på misligholdelsestidspunktet, beskattes.

Eksempel 5 - Tyverier af private genstande, herunder cykeltyveri

Når debitor er ukendt, kan der ikke foretages fradrag for tabet.

Hvis debitor kendes, skal der ske en kursfastsættelse på det tidspunkt, hvor der opstår en pengefordring mod tyven. Hvis fordringen på dette tidspunkt har en kursværdi på mere end 0 kr., hvilket forudsætter at kreditor (ejeren af genstanden) kan dokumentere, at tyven havde hel eller delvis betalingsevne, og der ikke sker betaling, kan tabet (dog kun forskellen mellem værdien på tidspunktet for pengefordringens opståen og 0 kr.) fradrages, når tabet er forsøgt inddrevet og kan konstateres endeligt.

Der foreligger dog ikke et fradragsberettiget tab i det omfang, de private genstande er dækket af en forsikring. Får kreditor i denne situation mere fra debitor end værdien på tidspunktet for pengefordringens opståen, skal det beløb, som overstiger værdien på dette tidspunkt, beskattes.

En skatteyder får fx stjålet sin cykel, som har en værdi på 6.000 kr., og har en forsikring, som dækker 4.500 kr., fordi der er en selvrisiko på 1.500 kr. Tyven bliver kendt fx i forbindelse med en straffesag om cykeltyveriet. Pengefordringen mod tyven skal værdiansættes på det tidspunkt, der opstår et pengekrav, hvilket vil være det tidspunkt, hvor kravet ikke længere er et krav om tilbagelevering af cyklen. Der vil alene skulle gives fradrag for tab på fordringen i det sjældne tilfælde, hvor kursværdien ændres efterfølgende, at skatteyderen kan dokumentere dette og realiserer tabet ved fx at eftergive gælden (helt eller delvist). Skatteyderen skal ikke beskattes af det beløb, der modtages fra forsikringsselskabet.

I de fleste tilfælde, hvor en skatteyder får stjålet sin cykel, forbliver tyven ukendt. I den situation skal et beløb, som skatteyderen eventuelt modtager fra sit forsikringsselskab heller ikke beskattes, og et eventuelt yderligere tab kan ikke fradrages, da der ikke er en debitor.

Eksempel 6 - Forsikringsselskab går konkurs

Hvis man har tegnet en privat forsikring, og forsikringsselskabet går konkurs i den periode, forsikringen gælder for, og der ikke er et andet forsikringsselskab, som overtager forsikringsforpligtelsen, er spørgsmålet, om man kan foretage fradrag for den del af forsikringspræmien, som man ikke får dækning for.

I denne situation har man krav på at få penge retur fra forsikringsselskabet for den periode, hvor forsikringen ikke dækker.

Hvis man fx har tegnet en forsikring den 1. januar 2017, som skulle dække kalenderåret 2017, og forsikringsselskabet gik konkurs den 1. juli 2017, således at det kun er halvdelen af forsikringsperioden, man var dækket for, har man krav på at få halvdelen af den betalte forsikringspræmie tilbagebetalt fra forsikringsselskabet.

Anskaffelsessummen efter kursgevinstloven er værdien på det tidspunkt, hvor der opstår et pengekrav. Det vil sige, at værdien beror på forsikringsselskabets betalingsevne på det tidspunkt, hvor kravet overgår til at blive omfattet af kursgevinstloven. Anskaffelsessummen er således ikke den andel af præmien, der er betalt for anden halvdel af året.

Tabet kan anses for endeligt konstateret i det indkomstår, hvor kurator i forsikringsselskabets konkursbo oplyser, hvor meget der højst vil blive udbetalt i dividende.

Hvis dividenden bliver mindre end fordringens anskaffelsessum ved overgang til kursgevinstloven, kan differencen fradrages.

I eksemplet er det forudsat, at kunderne ikke er dækket af Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber, eller alligevel er forsikringsdækket, fx fordi de har tegnet to forsikringer for samme skader.

Det vil sige, at selv i de tilfælde, hvor skatteyderen reelt mister sin forsikringsdækning, og ikke får erstatning for dette, kan der alene foretages fradrag, hvis fordringen taber i værdi efter det tidspunkt, hvor der opstår en fordring omfattet af kursgevinstloven. Tilsvarende vil der alene ske beskatning, i de tilfælde hvor fordringen stiger i værdi.

Fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere

Den generelle beskatning af gevinster og adgang til fradrag for tab gælder kun fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.

Fordringer erhvervet inden den 27. januar 2010

For fordringer erhvervet inden den 27. januar 2010 gælder de hidtil gældende regler. Se lovbekendtgørelse 1002 af 26. oktober 2009. En eventuel gevinst er fx skattefri, hvis en fordring i DKK er erhvervet inden den 27. januar 2010, og mindsterenten er opfyldt. Se LV Almindelig del 2010-1 afsnit A.D.2.3 om de tidligere gældende regler.

Tilsvarende er tab på fordringer ikke fradragsberettiget, hvis fordringen er erhvervet inden den 27. januar 2010.

De gældende mindsterenter er offentliggjort i Bekendtgørelse nr. 1489 af 10/12/2009.

Ved tab på indskud på en indlånskonto som følge af bankens konkurs, hvor der er foretaget indskud og hævninger både før og efter den 27. januar 2010, skal tabet opdeles i tab på indskud foretaget før den 27. januar 2010 og tab på indskud foretaget den 27. januar 2010 eller senere. De første indskud anses for de først hævede. For konti dækket af indskydergarantien anses garantibeløbet at dække de indskud, der er foretaget først. Garantibeløbet dækker altså først de indskud, der er sket før den 27. januar 2010.

Se Skatteministeriets styresignal SKM2011.358.SKAT om Aktier, indskud og fordringer i Amagerbanken A/S. Se også SKM2011.568.SR hvor skatteyder havde tre konti med positive saldi i en bank, der gik konkurs. To af kontiene var oprettet før den 27. januar 2010. Der er kun fradrag for tab på indskud foretaget den 27. januar 2010 eller senere.

Det gælder et FIFO-princip, hvorefter de beløb, der tidligst er blevet indsat på kontoen, bliver betragtet som hævet først. Er der foretaget hævninger den 27. januar 2010 eller senere, skal de første indskud på kontiene anses for hævet først, da der vil være tale om fordringer udstedt på samme vilkår af samme udsteder. Alle indskud foretaget inden den 27. januar 2010 anses for foretaget den 26. januar 2010.

Indskydergarantien dækker efter "FIFO-princippet" - de første indskud bliver altså dækket først af indskydergarantien. Der skal med andre ord ikke ske en forholdsmæssig fordeling af garantien på henholdsvis det ikke-fradragsberettigede og det fradragsberettigede tab.

Dividenden skal fordeles forholdsmæssigt på det, der herefter bliver til indskud henholdsvis før den 27. januar 2010 og indskud den 27. januar 2010 og senere.

Oversigt over lovændringer

KGL § 14 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Lov nr. og dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
387 af 30. maj 2005	Ændring af § 14, stk. 3, så et aktieselskab omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut også omfattes af bestemmelsen. Konsekvensændring som følge af omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab.	§ 4, nr. 2
577 af 6. juni 2007	Ændring af § 14, stk. 2, så hovedaktionærer ikke kan opnå skattefrihed efter mindsterentereglen. Tilsvarende gælder, hvis debitor er næringsdrivende ved finansiering, og kreditor er nærtstående til debitor. Ændring af § 14, stk. 3, således, at overtagelse af lån med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller med garanti fra centralregeringer m.v. ydet af selskaber, af en person eller af et dødsbo, der er næringsdrivende ved finansiering, ikke anses for påtagelse af en ny forpligtelse. Ændringerne har virkning for obligationer m.v., der udstedes og lån, der ydes eller overtages den 1. juli 2007 eller senere.	§ 11, nr. 4 og 5
724 af 25. juni 2010	Ophævelse af mindsterentereglen for fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Bestemmelsen omfatter herefter såvel fordringer i DKK og fordringer i fremmed valuta. Indførelse af bagatelgrænse på kr. 2.000. Videreførelse af fradragsbegrænsningsregel vedr. hovedaktionærer og nærtstående.	§ 1, nr. 6
433 af 16. maj 2012	Investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger ændres til: "investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning".	§ 7, nr. 1

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2022.106.ØLR	Retten fastslog, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at der forelå et gældsforhold mellem ham og et selskab, og at de pengeoverførsler, som han foretog i årene 2010-2013, udgjorde betaling af pligtige renter vedrørende et sådant gældsforhold. Der var ikke fremlagt dokumentation for, at skatteyderen havde optaget et lån, hvad størrelsen på et sådant lån i givet fald var, eller hvilken rente der måtte være aftalt. Det var herefter ikke godtgjort, at skatteyderen var berettiget til et rentefradrag i medfør af SL § 6, stk. 1, litra e. Der var ikke en klar sammenhæng mellem skatteyderens påstande om tabsfradrag og det spørgsmål om berettigelsen af rentefradrag, som Landsskatteretten havde taget stilling til, og da der i øvrigt hverken var grundlag for at anse det for undskyldeligt, at spørgsmålet om tabsfradrag ikke havde været inddraget, eller grundlag for at antage, at en nægtelse af tilladelse til prøvelse ville medføre et uforholdsmæssigt retstab for skatteyderen, blev skatteyderens påstande om tabsfradrag afvist.	Tidligere instans: SKM2020.221.BR.
SKM2021.590.VLR	Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fradrag for tab på fordringer i indkomståret 2017. Skatteyderen overførte i 2017 i alt 121.404 kr. til udlandet med henblik på investeringer. Skatteyderen modtog aldrig et afkast og kunne heller ikke få midlerne tilbagebetalt, da hans henvendelser ikke blev besvaret. Skatteyderen forsøgte herefter i august 2017 at inddrive pengene via en udenlandsk advokat, hvilket ikke lykkedes. Landsretten fandt, at der ikke var ført bevis for, hvem rette debitor i sagen var, herunder om debitor var et selskab eller en eller flere fysiske personer. Der forelå ikke oplysninger om, hvad skatteyderen siden august 2017 havde foretaget sig for at søge fordringen inddrevet. Det var derfor ikke bevist, at skatteyderen havde realiseret et tab på en fordring, jf. KGL § 25, stk. 1. Allerede af denne grund blev Skatteministeriet frifundet. Landsretten stadfæstede derved byrettens dom.	Tidligere instans: SKM2021.138.BR.
SKM2017.243.ØLR	Spørgsmålet i sagen var, om appellanten i 2009-2011 skulle beskattes af gevinster på en fordring mod et selskab, som han havde bestemmende indflydelse over via sit ejerskab til nogle overliggende selskaber. Efter dagældende KGL § 14, stk. 2, 4. pkt., beskattes gevinst på en fordring, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. ABL § 4. Appellantens standpunkt var, at han ikke kunne være hovedaktionær i debitorselskabet i denne forstand, når han ikke ejede aktier direkte i debitorselskabet. Byretten (3 dommere) fandt, at han var hovedaktionær i debitorselskabet, og dette var Østre Landsret enig i. Landsretten fandt således, at KGL § 14 efter sin ordlyd og sit formål måtte fortolkes således, at den omfatter fordringer på selskaber, hvorover kreditor har en bestemmende indflydelse som omhandlet i ABL § 4. På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.	Tidligere instans: SKM2016.593.BR.
SKM2019.305.VLR	Sagsøgeren indfriede i 2015 et boliglån, som han og hans tidligere ægtefælle hæftede solidarisk for. Han fik derfor en regresfordring mod sin tidligere ægtefælle. På dette tidspunkt var den tidligere ægtefælle insolvent. For landsretten gjorde sagsøgeren gældende, at han havde lidt et fradragsberettiget tab på fordringen efter KGL § 14, jf. § 26, stk. 2. Han gjorde videre gældende, at regresfordringen måtte anses for at være stiftet på tidspunktet for oprettelsen af det oprindelige fælleslån, og at kursværdien på dette tidspunkt udgjorde 100. Landsretten lagde efter forklaringerne til grund, at sagsøgeren ikke betalte gælden med henblik på at erhverve en fordring mod sin tidligere ægtefælle, men som følge af den solidariske hæftelse for boliglånet. Landsretten fandt, at regresfordringen først blev erhvervet ved indfrielsen af det fælles boliglån i 2015, og da den tidligere ægtefælle på dette tidspunkt var insolvent, udgjorde kursværdien 0 kr. Landsretten fandt videre, at sagsøgeren ikke havde godtgjort at have erhvervet regresfordringen for et højere beløb end kursværdien.	Tidligere instans: SKM2017.606.LSR.
Byretsdomme
SKM2018.208.BR	En skatteyder ydede lån til sit selskab med en hovedstol på 11 mio. kr., men selskabet fik ud fra kursværdibetragtninger kun lånene udbetalt med ca. 4,2 mio. kr. I forbindelse med selskabets tilbagebetalinger af lånene gjorde skatteyderen gældende, at forskellen mellem det udbetalte beløb og lånebeløbet var skattefrie kursgevinster i medfør af den dagældende KGL § 14, stk. 2. Da lånene var af usædvanlig karakter og måtte antages at være ydet ud fra skattemæssige overvejelser, fandt retten, at forskelsbeløbet ikke var kursgevinster, men maskeret udlodning i henhold til LL § 16 A, stk. 1, der skulle beskattes, når betalingen skete.	Dommen er relevant i forhold til vurderingen af, hvorvidt afdrag er omfattet af kursgevinstloven eller maskeret udlodning.
Landsskatteretskendelser
SKM2018.495.LSR	Der kunne ikke godkendes fradrag for tab på anparter og tab på konvertibel obligation, da der ikke var sket registrering af kapitalforhøjelse og udstedelse af konvertible gældsbreve i Erhvervsstyrelsen.
SKM2018.344.LSR	Kursen på norske kroner var faldet i perioden fra arbejdsgiverens indeholdelse og indeholdelse af foreløbig skat til Norge, og til beløbet udbetaltes til klager som overskydende skat. Kravet på overskydende skat kunne anses først for stiftet ved årsopgørelsen, hvor beløbet udbetaltes, hvorfor der allerede af denne grund ikke forelå noget fradragsberettiget kurstab.
SKM2018.12.LSR	Klager kunne ikke foretage fradrag for et tab, der angiveligt var opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet.	Tidligere instans: SKM2016.137.SR. Se SKM2019.631.SKTST.
SKM2017.522.LSR	Landsskatteretten fandt ud fra ordlyden af forarbejderne til bestemmelsen i KGL § 14, at der ikke var belæg for en fortolkning om, at det var udelukket at indrømme fradrag efter kursgevinstloven, såfremt betingelserne i KGL § 17 ikke var opfyldt. Landsskatterettens flertal fandt, at der ikke var tale om et fradragsberettiget tab i henhold til SL § 6, stk. 1, litra a. Endvidere kunne der ikke godkendes fradrag efter KGL § 14, idet fordringens eksistens ikke var fastslået. (Dissens) Skatterådets svar blev derfor stadfæstet.	Tidligere instans: SKM2016.138.SR. Se SKM2019.631.SKTST.
SKM2017.220.LSR	Klageren havde udlånt et beløb til sit selskab, og renter heraf var påført mellemregningskontoen og fratrukket i selskabet. Renterne måtte derfor i skattemæssig henseende tages til indtægt af klager. Den faktiske betaling af renterne blev ikke gennemført, og klageren led derfor et tab. Dette tab var ikke fradragsberettiget, jf. KGL § 14, stk. 2, om tab for hovedaktionærer/hovedanpartshavere.
SKM2016.459.LSR	Tab på fordring/erstatningskrav kunne ikke fradrages. Der blev lagt vægt på, at der først var etableret en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der var sket en misligholdelse af fordringen på den ydelse, som klager havde indgået aftale om. Da kursværdien af pengefordringen på misligholdelsestidspunktet måtte anses at være 0, var der ikke lidt et fradragsberettiget tab.	Tidligere instans: SKM2016.135.SR. Se SKM2019.631.SKTST.
SKM2016.101.LSR	Et tab, der var lidt i forbindelse med internethandel, var ikke fradragsberettiget, idet det som følge af ukendskab til debitors identitet ikke fandtes godtgjort, at der forelå en fordring, som kunne gøres gældende ved domstolene.	Indgår i styresignalet SKM2016.173.SKAT.
SKM2014.795.LSR	Kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte samt renter som følge af en arbejdsulykke kunne fradrages i medfør af KGL § 14. Kravet, der var anmeldt i arbejdsgiverens konkursbo, var forud for konkursen anerkendt af arbejdsgiveren. For så vidt angik tabt arbejdsfortjeneste, der var at sidestille med lønindkomst, og renter, var fradrag dog betinget af, at beløb svarende til erstatningsbeløbene blev medregnet ved indkomstopgørelsen.	Ikke længere gældende med styresignalet SKM2016.173.SKAT.
SKM2014.274.LSR	Landsskatteretten bemærkede, at klageren ved stiftelsen af det omhandlede F 10-lån havde påtaget sig en gæld til F2-kredit, hvilken gæld klageren havde valgt at indfri i 2012. Landsskatteretten bemærkede endvidere, at klageren den 13. juli 2012 med valørdag den 18. juli 2012 havde købt obligationer i F1-kredit, svarende til de obligationer han solgte ved lånoptagelsen hos F2-kredit. I forbindelse med indfrielsen af lånet skete der intet salg, idet obligationerne alene skulle "afleveres" til F2-kredit, hvorved lånet blev indfriet og låneforholdet afsluttet. Det herved opståede kurstab til F2-kredit på i alt 57.782 kr. kunne ikke anses for et tab på obligationer, men derimod for et tab på selve lånet. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var berettiget til fradrag for det kurstab, der var opstået ved indfrielsen, idet der i kursgevinstloven ikke er hjemmel til fradrag for et sådant kurstab, jf. KGL §§ 20-23.
SKM2014.212.LSR	En lønmodtager / direktør havde fået udbetalt beløb fra Lønmodtagernes Garantifond, der kun dækkede en del af løntilgodehavendet. Klageren var berettiget til tabsfradrag efter KGL § 14, hvis han samtidigt selvangav lønindkomst fra samme periode, som tabet vedrørte, men tabsfradraget ville medføre et provenumæssigt tab for klageren.
SKM2013.337.LSR	Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af kursgevinster og havde fradrag for kurstab i det af SKAT angivne omfang. Retten lagde vægt på, at klageren havde fået indsat løn fra sin arbejdsgiver i USD på en konto på Jersey, og at lønnen i medfør af KGL § 16 skal kursreguleres, således at indsætninger på kontoen anses for anskaffelser, medens hævninger anses for afståelser.
Skatterådet
►SKM2024.25.SR◄	►Spørger har i spekulationshensigt handlet kryptovaluta. Spørger har haft en beholdning på platformene FTX, Celsius og BlockFi. Som følge af tre krypto-platformes konkurs har Spørger lidt et tab, idet hans indestående er gået tabt. Spørger har derfor rejst et krav mod de tre platforme. Spørger ønsker i den forbindelse afklaret, hvorvidt han er berettiget til et tab som følge af konkursen. Skatterådet fandt, at der ikke er sket et handelstab, som fradrag efter statsskatteloven forudsætter. Skatterådet fandt, at fordringen mod krypto-platformenes konkursboer er omfattet af kursgevinstloven. Idet der ikke endnu er taget stilling til dividendens størrelse, er det ikke muligt at opgøre et tab, som også afhænger af værdiansættelsen af fordringen på stiftelsestidspunktet, hvorfor der ikke for nuværende er mulighed for fradrag efter kursgevinstlovens regler. Skatterådet kunne bekræfte, at såfremt Spørger sælger sin fordring mod konkursboerne til tredjemand, vil en gevinst eller et tab skulle medregnes ved Spørgers indkomstopgørelse efter kursgevinstlovens regler. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at såfremt Spørger sælger sin fordring til tredjemand, så vil en eventuel dividende som udbetales til tredjemand være Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende. Spørger ønsker at overdrage kryptovaluta i gave til sine børn. Spørgers børn er henholdsvis 12 og 14 år. Skatterådet fandt, at Spørger kan give afgiftsfrie gaver i form af kryptovaluta under hensyn til de gældende beløbsgrænser herfor. Spørger vil være skattepligtig af evt. indtægtsnydelse eller formueafkast af gaven. Skatterådet fandt herudover, at Spørgers børn vil være skattepligtige af den del af gaven der måtte overstige det gaveafgiftsfrie beløb samt at Spørgers børn ved en senere afståelse vil skulle medregne gevinst og tab til den skattepligtige indkomst.◄
SKM2021.116.SR	Skatterådet fandt, at svaret på spørgsmål 2 skulle ændres til "Ja". Efter Skatterådets opfattelse havde SKM2019.305.VLR ikke betydning i en kautionssituation, hvorfor det fortsat vil være praksis, at når en kautionist betalte en kaution, og derved fik et regreskrav, var anskaffelsessummen for dette regreskrav det betalte beløb. Der blev lagt vægt på, at det kan indeholdes i ordlyden af KGL § 26, stk. 2, at lovbemærkninger til lov nr. 724 af 25. juni 2010 og tidligere lovbemærkninger til kursgevinstloven klart anfører, at anskaffelsessummen for et regreskrav, der er opstået som følge af en kaution, ansættes til det betalte beløb, og at Vestre Landsret ikke i SKM2019.305.VLR har taget afstand fra det anførte i lovbemærkningerne vedrørende værdiansættelsen af regresfordringer i forhold til kaution.	Se også C.B.1.7.5
SKM2018.428.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger kunne få fradrag for tab, der angiveligt var opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet, efter KGL § 14, stk. 1, om gevinst og tab på personers fordringer.
SKM2018.427.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger kunne få fradrag for tab, der angiveligt var opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet, efter KGL § 14, stk. 1, om gevinst og tab på personers fordringer.
SKM2016.136.SR	Spørger "investerede" i 2012 og 2013 via internettet i sølv- og guldoptioner samt aktier. Efterfølgende viste det sig, at der var tale om bedrageri. Spørger ønskede fradrag for tabet efter KGL § 14. Tab ved bedrageri relateret til privatsfæren var først og fremmest omfattet af SL § 5, stk. 1, litra a. Tabet var ikke omfattet af KGL § 14, og Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at tabet kunne fradrages efter KGL § 14. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Spørger kunne få fradrag efter andre skatteregler, dvs. efter SL § 5, stk. 1, litra a.	Se SKM2016.173.SKAT
SKM2016.135.SR	Skatteyderen havde forudbetalt et beløb til et personligt ejet håndværksfirma for diverse arbejder på skatteyderens ejendom. Håndværksfirmaet udførte imidlertid ikke det arbejde, som skatteyderen havde betalt for, og skatteyderen fik derved en fordring på håndværksfirmaet. Herudover fik skatteyderen ved dom ret til en erstatning for skader på ejendommen. Hverken fordringen eller erstatningskravet blev betalt. Skatterådet fandt, at skatteyderen fra starten havde ret til en privat naturalydelse, som ikke var omfattet af kursgevinstloven, men af SL § 5, stk. 1, litra a, og at transaktionen forblev i denne bestemmelse. Skatterådet fandt derfor, at tabet som udgangspunkt ikke var fradragsberettiget. Skatterådet fandt dog, at skatteyderen som følge af den hidtidige praksis havde ret til fradrag for tab på den del af fordringen, som skatteyderen havde forudbetalt, men ikke fået ydelser for. Skatterådet fandt derimod, at tab på den del af fordringen, der vedrørte erstatningskravet, måtte anses for et ikke fradragsberettiget formuetab. Skatterådet fandt endvidere, at tabet ikke kunne anses for endeligt konstateret som følge af, at skyldneren havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten.	Se SKM2016.173.SKAT Afgjort af Landsskatteretten i SKM2016.459.LSR.
SKM2016.134.SR	Spørger indgik i 2010 en entreprisekontrakt med et polsk selskab om istandsættelse af spørgers og ægtefællens private bolig. Spørger forudbetalte hele entreprisebeløbet. Det udførte arbejde havde fejl og mangler. Ved byretten blev spørger og ægtefællen tilkendt erstatning. Den tilkendte erstatning var mindre end det forudbetalte beløb. I perioden frem til leveringsdatoen havde køberen krav på levering af den aftalte ydelse senest på den aftalte leveringsdato. Da ydelsen fra starten var en privat ydelse, som ikke var omfattet af kursgevinstloven, men var omfattet af SL § 5, stk. 1, litra a, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at et efterfølgende tab blev fradragsberettiget efter kursgevinstloven, idet transaktionen forblev i SL § 5, stk. 1, litra a. Det betød, at tab ikke kunne fradrages. Fysiske personers tab som følge af forudbetalinger, fx i forbindelse med erhvervsdrivendes konkurs, skulle således ikke bedømmes efter kursgevinstloven, men efter det bagvedliggende kontraktforhold. SKM2011.847.SR, Skatteministeriets meddelelse i forbindelse med Cimber Sterlings konkurs og beskrivelsen i Den juridiske vejledning bevirkede dog, at der måtte anses for at være en praksis for fradrag, i det omfang erstatningen var mindre end forudbetalingen. Da spørger i den konkrete sag havde forudbetalt mere end erstatningen, kunne det bekræftes, at han kunne få fradrag for hele erstatningen. Beløbet kunne dog først fradrages, når tabet ansås for endeligt konstateret. Det var ikke tilstrækkeligt til at anse tabet for endeligt konstateret, at spørgers danske advokat havde vurderet, at inkasso i Polen var dyrt, og at hans foreløbige undersøgelser tydede på, at der ikke var væsentlige aktiver i det polske selskab. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at tabet var endeligt konstateret. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at tabet på nuværende tidspunkt kunne fradrages. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en privat fysisk persons tab på tilkendte procesrenter kunne fradrages i henhold til KGL § 14, medmindre renteindtægten var beskattet.	Se SKM2016.173.SKAT
SKM2014.242.SR	Skatterådet bekræftede, at tab på løn mv. som følge af arbejdsgiverens konkurs, kan fradrages i henhold til KGL § 14. Lønindtægten skal indtægtsføres som personlig indkomst. Det bekræftedes desuden, at skatteyderen i stedet kan vælge at følge den praksis, som var gældende før vedtagelsen af den nye KGL § 14, hvorefter der blev givet fradrag i den personlige indkomst, for den del af lønnen, som lønmodtageren ikke fik dækning for i arbejdsgiverens konkursbo.
SKM2011.847.SR	En skatteyder havde forudbetalt for undervisning til en privatskole, som gik konkurs. Idet undervisningen ikke kunne leveres, opstod der en pengefordring på konkurstidspunktet. Pengefordringens værdi svarer til det beløb, der er indbetalt, men som der på konkurstidspunktet ikke er modtaget undervisning for. Der var fradragsret for tab på fordringen efter reglen i KGL § 14.	Ikke længere gældende med styresignalet SKM2016.173.SKAT
SKM2011.568.SR	Skatteyder havde tre konti med positive saldi i en bank, der gik konkurs. To af kontiene var oprettet før den 27. januar 2010. Der er kun fradrag for tab på indskud foretaget den 27. januar 2010 eller senere. Der gælder et FIFO-princip, hvorefter de beløb, der tidligst er blevet indsat på kontoen, bliver betragtet som hævet først. Er der foretaget hævninger den 27. januar 2010 eller senere, skal de første indskud på kontiene anses for hævet først, da der vil være tale om fordringer udstedt på samme vilkår af samme udsteder. Alle indskud foretaget inden den 27. januar 2010 anses for foretaget den 26. januar 2010. Indskydergarantien dækker efter "FIFO-princippet" - dvs. de første indskud bliver dækket først af indskydergarantien. Der skal med andre ord ikke ske en forholdsmæssig fordeling af garantien på henholdsvis det ikke-fradragsberettigede og det fradragsberettigede tab. Dividenden skal fordeles forholdsmæssigt på det, der herefter bliver til indskud henholdsvis før den 27. januar 2010 og indskud den 27. januar 2010 og senere.
SKM2010.864.SR	Sagen vedrørte et udlån fra en hovedaktionær til selskabet, der skulle indfries til overkurs. Det blev lagt til grund for besvarelsen, at låneforholdet var indgået på armslængdevilkår. Skatterådet bekræftede, at kursgevinst på fordringen skulle beskattes på tidspunktet for indfrielse af fordringen.	Personers gevinst og tab på fordringer skal opgøres efter realisationsprincippet, jf. KGL § 26, stk. 1. Dette var der ifølge Skatterådet ikke grundlag for at fravige.
SKM-meddelelser
SKM2019.631.SKTST	I styresignal SKM2016.173.SKAT skærpede det daværende SKAT praksis vedrørende fradrag efter KGL § 14, stk. 1, som følge af fem afgørelser fra Skatterådet. Styresignalet er indarbejdet i Den juridiske vejledning C.B.1.4.2.2. Tre af de fem afgørelser fra Skatterådet blev påklaget til Skatteankestyrelsen. Landsskatteretten har efterfølgende truffet afgørelse i de tre påklagede sager. De tre afgørelser fra Landsskatteretten er offentliggjort som SKM2016.459.LSR om fradrag for tab på forudbetalinger for levering af private ydelser, SKM2017.522.LSR om fradrag for tab på fordringer relateret til drift af personligt drevet virksomhed og SKM2018.12.LSR om fradrag for tab ved bedrageri, tyveri mv. Landsskatteretten var enig med Skatterådet i, at der i alle tre sager ikke skulle gives fradrag efter KGL § 14, stk. 1, men Landsskatteretten begrundede afgørelserne på en anden måde end Skatterådet. Skatterådet fandt, at når en fordring var omfattet af SL § 5, stk. 1, litra a, forblev fordringen omfattet af denne bestemmelse, uanset at der senere skete misligholdelse. Landsskatteretten fandt derimod, at hvis en fordring omfattet af SL § 5, stk. 1, litra a, blev misligholdt, og der opstod et pengekrav, overgik fordringen til at være en pengefordring omfattet af kursgevinstloven. Anskaffelsestidspunktet for pengefordringen er misligholdelsestidspunktet, og pengefordringen skal derfor værdiansættes på dette tidspunkt. Styresignal SKM2016.173.SKAT blev udsendt bl.a. som følge af, at Skatterådet i SKM2016.135.SR fandt, at der forelå en praksis i de situationer, hvor der var sket forudbetaling for levering af private ydelser. I SKM2016.459.LSR fraveg Landsskatteretten denne praksis. Skatterådets praksis, som kom til udtryk i styresignalet, kan kun ændres med fremadrettet virkning, i det omfang der er tale om en skærpelse. Er der tale om en lempelse, kan der ske ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 7.
SKM2016.173.SKAT	Med afgørelserne SKM2016.134.SR, SKM2016.135.SR, SKM2016.136.SR, SKM2016.137.SR og SKM2016.138.SR, har Skatterådet taget stilling til, om personers tab i forskellige situationer er omfattet af KGL § 14, stk. 1. Skatterådet fandt, at der i følgende situationer har været etableret en fast administrativ praksis, der alene kan ændres med fremadrettet virkning: Tab i forbindelse med forudbetaling for levering af private ydelser, både varer og arbejdsydelser, som ikke leveres, eller hvor der foreligger fejl og mangler. Tab i forbindelse med erstatning for svie og smerte.	Se SKM2019.631.SKTST.