Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke selskaber der kan anvende fusionsskatteloven, og hvornår kravene til fusionsbegrebet er opfyldte.

• Resumé
• Hvem kan anvende fusionsskatteloven
• Oversigt over fusionsskattelovens fusions- og omdannelsesmuligheder
• Skatteretlig fusion er betinget af selskabsretlig fusion - FUL § 1, stk. 3
• Muligheder for at anvende andre regler i fusionsskatteloven mv., hvis en transaktion ikke kan anses for en skatteretlig fusion
• Særligt vedrørende fusioner med udenlandske selskaber
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resumé

Fusionsskatteloven definerer fusionsbegrebet, henholdsvis hvilke selskaber der kan gennemføre en skattefri fusion efter fusionsskattelovens almindelige regler. Se FUL § 1. Selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, er ikke omfattet af lovens almindelige regler, men derimod af de særlige bestemmelser i FUL § 15. Danske selskaber, der ikke er omfattet af FUL § 1, kan være omfattet af de særlige bestemmelser i FUL § 12 - 14 l. Sidstnævnte bestemmelser gør med visse modifikationer de almindelige regler i fusionsskatteloven anvendelige også for disse selskaber. Det er en betingelse, for at en fusion skattemæssigt kan ske efter fusionsskatteloven, at der også selskabsretligt er tale om en fusion. Se om FUL § 1, stk. 3, nedenfor.

Hvem kan anvende fusionsskatteloven - FUL § 1, stk. 1.

Generelt for anvendelse af fusionsskatteloven gælder, at det ikke har nogen betydning, hvor ejerkredsen er bosiddende.

1. Følgende selskaber mv. kan anvende reglerne i FUL
2. Aktie- eller anpartsselskaber
3. Selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2
4. Udenlandske selskaber
5. Øvrige selskaber

Ad a. Aktie- og anpartsselskaber

Fusionsskatteloven anvendes ved fusion af dansk registrerede aktieselskaber og anpartsselskaber. Se FUL § 1, stk. 1. Udenlandske selskaber, der er omfattet af dansk sambeskatning, betragtes som danske selskaber i fusionsskattelovens forstand. (Se SKM2004.340.TSS hvor udenlandske sambeskattede selskaber kunne fusionere efter bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1, på samme måde som dansk registrerede selskaber.)

Også aktieselskaber der er undtaget fra skattepligt, eksempelvis aktieselskaber omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 4, kan anvende fusionsskattelovens regelsæt. Se hertil SKM2011.831.SR. I sagen kunne et skattefrit fjernvarmeværk, hvor leverancer fra værket stod åben for alle, fusionere skattefrit  med et skattepligtigt søsteraktieselskab. Det skattefritagne modtagende selskab overgik i forbindelse med fusionen til at blive skattepligtigt jf. SEL § 5 D. Der etableredes derfor sambeskatning med moderselskabet pr. vedtagelsesdagen, hvorfor der skulle laves delårsopgørelse jf. SEL § 31, stk. 5.

Investeringsselskaber omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, der er etableret som aktieselskaber, kan dog ikke fusionere med andre selskaber efter fusionsskattelovens regler. Hvis begge de fusionerende investeringsselskaber er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, kan selskaberne dog fusionere med hinanden. Se FUL § 14, nr. 8 samt afsnit C.D.5.3.2.

Ad b. Selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2

Loven anvendes desuden på aktieselskabslignende selskaber som omhandlet i SEL § 1, stk. 1, nr. 2, der er hjemmehørende her i landet. Om hjemsted her i landet, se SEL § 1, stk. 6, samt afsnit C.D.1.1.1.2.

Ad c. Udenlandske selskaber

Selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, er som udgangspunkt ikke omfattet af fusionsskatteloven. Fusionsskatteloven gør dog i vidt omfang lovens almindelige regler anvendelige på fusioner mellem danske selskaber og udenlandske selskaber, samt fusioner mellem selskaber, der begge er hjemmehørende i udlandet. Se FUL § 15 og afsnit C.D.5.4. Se endvidere ovenfor om udenlandske selskaber der indgår i en dansk sambeskatning.

Ad d. Øvrige

De almindelige regler i fusionsskattelovens kap. 1 anvendes med forskellige afvigelser også ved

• fusion og omdannelse af andelsforeninger
• fusion af brugsforeninger
• fusion mellem andelsforeninger og brugsforeninger
• fusion mellem brugsforeninger og aktieselskaber
• fusion af sparekasser
• fusioner mellem sparekasser og banker
• fusion, omdannelse og sammenslutning af andelskasser
• fusion og omdannelse af gensidige forsikringsforeninger
• fusion af investeringsforeninger/SIKAV'er
• fusion af elselskaber
• Fusion af Kommunekredit med et datterselskab
• Fusion af SEL § 1, stk. 1, nr. 2h vand- og spildevandsforsyningsselskaber
• Fusion af en gensidig forsikringsforening med et 100% ejet datterselskab
• omdannelse af sparekasser til aktieselskaber
• fusion af fonde og foreninger
• omdannelse af Københavns Fondsbørs samt
• omdannelse af elselskaber
• omdannelse af Post Danmark
• omdannelse af Danmarks Skibskreditfond
• omdannelse af vandforsyningsselskaber

Se FUL kap. 2, §§ 12-14 l samt afsnit C.D.5.3. For at fusioner og omdannelser kan ske efter reglerne i fusionsskatteloven, skal disse kunne omfattes af FUL §§ 1, 12, 14 eller 14 a-14 l. Eksempelvis kan foreninger mv. ikke anvende fusionsskattelovens regler, hvis disse er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Derudover skal der være civilretlig hjemmel til at gennemføre en skattefri fusion uden likvidation af den indskydende enhed.Se nedenfor om FUL § 1, stk. 3.

Oversigt over fusionsskattelovens fusions- og omdannelsesmuligheder

Nedenstående skemaer angiver i oversigtsform, hvornår en fusion mellem to selskabstyper er mulig, henholdsvis hvornår der kan ske omdannelse af selskabstypen. Se mere detaljeret FUL § 12, § 14 - 14 l samt afsnittene C.D.5.3.1.1 og C.D.5.3.2 - C.D.5.3.13. Bemærk, at omdannelse af Værdipapircentralen, Post Danmark og Danmarks Skibskreditfond ikke er medtaget i skemaet.

Læsevejledning til skemaet:

I krydsfeltet vises den selskabstype, som fusionsskatteloven stiller krav om skal være den modtagende enhed, for at fusion mellem de to selskabstyper er mulig. Hvis der efter den modtagende enheds selskabstype står "(100%D)", kræver kombinationen endvidere, at det indskydende selskab skal være et helejet datterselskab af det modtagende. Hvis der sidst i krydsfeltet skrives "A/S jf. 14x", viser det, at der i denne bestemmelse er etableret mulighed for, at den pågældende selskabstype kan omdannes til aktieselskab med succession efter fusionsskattelovens regler. Hvis der i krydsfeltet står -, er der ingen fusions- eller omdannelsesmuligheder.  Hvis der fx står "(1,1,1)" efter selskabstypen, betyder det SEL § 1, stk. 1, nr. 1.

	Aktiesel- skaber (1,1,1)	Andre selskaber (1,1,2)	Andels-fore- ninger (1,1,3)	Brugsfor. m.v. (1,1,3a/4)	Spare-kasser  (1,1,2a)	Andels-kasser m.v. (1,1,2a)	Gensidige forsikr. for. (1,1,5)
Aktie- selskaber (1,1,1)	SEL § 1,1,1	SEL § 1,1,1 eller 1,1,2	A/S jf. FUL 14e	SEL § 1,1,3a/4 (100% D) A/S jf. FUL § 14f	SEL § 1,1,2a (100% D) A/S jf. FUL § 14a	A/S jf. FUL § 14g	A/S jf. FUL §14d A/S jf. FUL § 14, stk. 1, nr. 12. (100%D)
Andre selskaber (1,1,2)	SEL § 1,1,1 eller 1,1,2	SEL § 1,1,2	-	SEL § 1,1,3a/4 (100%D)	-	-	-
Andelsfore- ninger (1,1,3)	A/S jf. FUL § 14e	-	SEL § 1,1,3	SEL § 1,1,3a/4	-	-	-
Brugsfor- eninger m.v.(1,1,3a/4)	SEL § 1,1,3a/4 (100% D) A/S jf. FUL § 14f	SEL § 1,1,3a/4 (100% D)	SEL § 1,1,3a/4	SEL § 1,1,3a/4	-	-	-
Spare- kasser (1,1,2a)	SEL § 1,1,2a (100% D) A/S jf. FUL § 14a	-	-	-	SEL § 1,1,2a	-	-
Andels- kasser m.v. (1,1,2a)	A/S jf. FUL § 14g	-	-	-	-	SEL § 1,1,2a	-
Gensidig forsikr. for. (1,1,5)	A/S jf. FUL § 14d	-	-	-	-	-	SEL § 1,1,5
Gensidig forsikr. for. (1,1,6)	A/S jf. FUL § 14d	-	-	-	-	-	-
Investe-ringsfor- ening(1,1,5a)	-	-	-	-	-	-	-
Investeringsinstitut med minimumsbeskatning (1,1,5c)	-	-	-	-	-	-	-
El-sel- skaber 1,1,2e)	A/S jf. FUL § 14i	-	-	-	-	-	-
Realkredit- institutter	-	-	-	-	-	-	-
Fonde (FBL)	fond (100% D)	-	-	-	-	-	-
Foreninger FBL	-	-	-	-	-	-	-

	Gen- sidige forsikr. for. (1,1,6)	Inves- terings- for. (1,1,5a)	Inves- terings- ins. (1,1,5c)	Elsel- skaber (1,1,2e)	Vand- forsy- nings. (1.1.2h)	Real- kredit- insti- tutter	Fonde (FBL)	Ferie- fonde	SEL. 3.1.19	Fore- nin- ger FBL
Aktieselskaber (1,1,1,)	A/S jf. FUL § 14d	-	-	A/S jf. FUL § 14i	-	-	Fond (100%D)	-	-	-
Andre selskaber (1,1,2)	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
Andelsfor- eninger  (1,1,3)	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
Brugsfor. m.v. (1,1,3a/4)	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
Spare- kasser (1,1,2a)	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
Andels- kasser m.v.  (1,1,2a)	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
Gensidig forsikr. for.  (1,1,5)	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
Gensidig forsikr. for.  (1,1,6)	SEL § 1,1,6	-	-	-	-	-	-	-	-	-
Investe- ringsfor- ening (1,1,5a)	-	SEL § 1,1,5a	-	-	-	-	-	-	-	-
Investe- ringsinstitutter med minimumsbeskatning(1,1,nr. 5c)	-	-	SEL § 1,1, 5 c	-	-	-	-	-	-	-
El-selskaber 1,1,2e)	-	-	-	SEL § 1,1,2e	-	-	-	-	-	-
Realkre- ditinsti- tutter	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
Fonde (FBL)	-	-	-	-	-	-	Fond omf. FBL	-	-	-
Ferie- fonde	-	-	-	-	-	-	-	Fer. lov. 36 stk.3	-	-
SEL. 3.1.19	-	-	-	-	-	-	-	-	SEL. 3.1.19	-
Vandforsynings. (1.1.2h)	-	-	-	-	Vandfor- synings. (1.1.2h)	-	-	-	-	-
Fore- ninger FBL	-	-	-	-	-	-	-	-	-	Fore- ning omf. FBL

Skatteretlig fusion er betinget af selskabsretlig fusion - FUL § 1, stk. 3

Fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette. Se FUL § 1, stk. 3. Bestemmelsen i FUL § 1, stk. 3 omfatter både fusion mellem uafhængige selskaber, dvs. selskaber med hver sin kreds af deltagere (vandret fusion), og fusion mellem moder- og datterselskaber, hvad enten det er moderselskabet, der er det modtagende selskab (lodret fusion), eller det er datterselskabet, der er det modtagende selskab (omvendt lodret fusion). Bestemmelsen omfatter også blandede tilfælde, hvor det modtagende selskab har en større eller mindre aktiepost i det indskydende selskab.

Det civilretlige fusionsbegreb og det skatteretlige fusionsbegreb må anses for at være sammenfaldende. Fusion forudsætter derfor, at det indskydende selskab uden likvidation opløses ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet selskab, eller at to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab. Aktionærerne i det eller de indskydende selskaber skal modtage vederlag i form af aktier i det modtagende selskab, - og eventuelt en kontant udligningssum. Det er således et ubetinget krav for at kunne anvende reglerne om skattefri fusion, at omstruktureringen ikke indebærer en selskabsretlig likvidation af det indskydende selskab. Se TFS1998.797.LR. Det fremgår endvidere både af det 3. selskabsdirektiv og fusionsskattedirektivet, at de ophørende selskaber skal opløses uden likvidation.

Bestemmelsen i FUL § 1, stk. 3 fortolkes i overensstemmelse med artikel 2, litra a, i fusionsskattedirektivet, hvorefter der ved fusion forstås den transaktion, hvorved:

• "et eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet eksisterende selskab ved, at de tildeler deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det andet selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi",
• "to eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et selskab, som de opretter ved at tildele deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det nye selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi",
• "et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til et selskab, som sidder inde med samtlige aktier eller anparter i dets kapital".

Se om fusion med likvidation afgørelsen SKM2011.302.LSR. I afgørelsen ønskedes et dansk selskab fusioneret ind i et selskab beliggende på Cypern. På grund af reglerne på Cypern, kunne fusionen ikke ske uden likvidation. Der ønskedes svar på både den situation hvor Cypernselskabet var hjemmehørende på Cypern og den situation hvor selskabet var hjemmehørende i Danmark. Landsskatteretten udtalte følgende: " Henset til, at fusionsskattelovens § 1, stk. 3, efter lovens forarbejder bygger på de selskabsretlige regler om fusion, og at der såvel efter de selskabsretlige regler om fusion - som fusionsdirektivets art. 2, litra a - er tale om opløsning "uden likvidation", må det som udgangspunkt anses at være i overensstemmelse hermed, at reglerne i fusionsskatteloven - og dermed også lovens § 15, stk. 4 - ikke er anset at kunne anvendes ved den af sagen omhandlede grænseoverskridende transaktion, som forudsætter H1 Holding ApS' ophør efter de selskabsretlige regler om likvidation i forbindelse med overdragelsen af dets aktiver og passiver til et cypriotisk selskab." Dette gjaldt, uanset om det cypriotiske selskab var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter SEL § 1, stk. 6.

Se om fusion af fonde SKM2019.222.SR. Spørger ønskede at sammenlægge en erhvervsdrivende fond med en ikke-erhvervsdrivende fond. Spørger ønskede at sammenlægningen skulle ske efter reglerne om skattefrie fusioner. Det følger af FUL § 14 c, at reglerne om skattefrie fusioner kan benyttes ved fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningsloven. For at anvende reglerne i fusionsskatteloven er det et ubetinget krav, at der ikke sker likvidation af det indskydende selskab. Det følger af juridisk vejledning og retspraksis. Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen havde givet tilladelse til den ønskede sammenlægning. Ifølge Erhvervsstyrelsen skulle sammenlægningen ske ved, at der skete likvidation af den indskydende fond. Idet sammenlægningen ikke kunne ske, uden at der skete likvidation af den indskydende fond, opfyldte sammenlægningen ikke betingelserne i fusionsskattelovens kapitel1 om skattefrie fusioner. Skatterådet fandt herefter, at fusionen ikke kunne ske efter reglerne om skattefri fusion.  Se afsnit C.D.9.8.2 3

Se om betingelserne for skattefri fusion mellem et dansk S.M.B.A og et udenlandsk anpartsselskab SKM2023.377.BR. Byretten tiltrådte, at selskaberne ikke kunne fusionere skattefrit i medfør af fusionsskattelovens § 15, da det efter FUL § 1 er en betingelse for at anvende fusionsskattelovens beskatningsregler, at der kan gennemføres en fusion efter de selskabsretlige fusionsregler, og da sammensmeltning af de to selskaber ikke falder ind under lovens særlige undtagelsesbestemmelser i lovens kapitel 2. Retten fandt endvidere, at sagsøgerens spørgsmål angående besvarelsens forenelighed med EU-retten var blevet afvist med rette, fordi spørgsmålet ikke angik den skattemæssige virkning af en disposition, som selskabet havde foretaget eller påtænkte at foretage sig, jf. SFL § 21, stk. 1. (Anket)  

Retten fandt også, at Skattestyrelsen ikke skulle have forelagt sagen for Skatterådet, da spørgsmålet ikke var behæftet med et element af fortolkningstvivl, og da der forelå en fast administrativ praksis af betydning for besvarelsen af de rejste spørgsmål, jf. SFL § 21, stk. 4.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Bemærk

Se afsnit C.D.5.4 om det i direktivbestemmelsen anførte om den maksimale udligningssum på 10 pct. I afsnittet omtales de nugældende regler om kontante udligningssummer. De danske regler adskiller sig i den relation fra direktivets artikel 2, litra a, idet der ikke i Danmark eksisterer nogen øverste grænse på 10 pct. i relation til den kontante udligningssum. Ophævelsen af overgrænsen for den kontante udligningssum skete ved lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Muligheder for at anvende andre regler i fusionsskatteloven mv., hvis en transaktion ikke kan anses for at være en skatteretlig fusion

Hvis særlige omstændigheder hindrer lighed mellem de selskabsretlige og skatteretlige begreber, kan der alligevel være mulighed for at anvende fusionsskattelovens regler på transaktionen. Se eksempelvis SKM2009.410.SR og SKM2010.21.SR. I afgørelserne blev en civilretlig omdannelse af et selskabsejet P/S til et aktieselskab skatteretligt betragtet som en skattefri tilførsel af aktiver. Det bemærkes hertil, at der ikke findes et selskabsretligt tilførselsbegreb, idet en skatteretlig tilførsel af aktiver, selskabsretligt anses for et almindeligt apportindskud. Se endvidere SKM2007.367.SR. Sagen angik danske selskaber, der var blevet anset for at være transparente. Se SEL § 2 A. I sagen blev en selskabsretlig fusion mellem 3 transparente aktieselskaber skatteretligt anset for at være en selskabsintern overdragelse mellem flere faste driftssteder, der derfor ikke udløste beskatning.

Særligt vedrørende fusioner med udenlandske selskaber

Også for grænseoverskridende fusioner gælder det, at såfremt en grænseoverskridende fusion ikke kan gennemføres selskabsretligt, vil denne heller ikke kunne gennemføres skatteretligt. En i udlandet gennemført omstrukturering skal således svare til en omstrukturering efter danske regler, for at den kan anerkendes som en skattefri transaktion i den danske beskatning. Der kan altså ikke skatteretligt ses bort fra, at en fusion af en eller anden grund ikke kan godkendes selskabsretligt. Eksempelvis kan det ikke anerkendes, at et selskab i land A, der ikke kan anvende de selskabsretlige regler om fusion på en ønsket sammensmeltning, i stedet anvender de selskabsretlige regler om likvidation, med henblik på at "fusionere" med et selskab i land B. Se bemærkninger til L 19 2005-06. Det forudsættes her, at der skal være lighed mellem de selskabsretlige og skatteretlige begreber: "Tilføjelsen indebærer, at selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 2 a, 2 d-g, 3 a, 4, 5, 5 a og 5 b, er omfattet af fusionsskattedirektivet, og har mulighed for at gennemføre skattefri omstruktureringer som omhandlet i direktivet, idet de nævnte selskaber og foreninger m.v. opgør deres skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber, og beskattes med den for aktieselskaber gældende skattesats på 25 pct. (selskabsskat). Det bemærkes dog, at ikke alle disse selskaber og foreninger m.v. på nuværende tidspunkt har selskabsretlig lovhjemmel til at gennemføre omstruktureringer som nævnt i fusionsskattedirektivet."

Bemærk

Hvis en transaktion, der umiddelbart må karakteriseres som en fusion, ikke svarer til en fusion efter danske regler, kan det overvejes, om transaktionen kan anses for at være omfattet af andre regler. I tre nu forældede afgørelser kvalificerede SKAT den amerikanske omstruktureringsmodel "forward triangular merger" som en fusion. Se SKM2003.261.TSS, SKM2003.469.TSS samt SKM2003.471.TSS.  SKAT foretog efterfølgende en fornyet vurdering af modellen i afgørelsen  SKM2007.529.SKAT. SKAT kvalificerede nu modellen som en aktieombytning efter danske regler, der derfor var omfattet af ABL § 36. Afgørelsen er kommenteret i SKM2007.530.SKAT.

Se en lignende problemstilling i SKM2009.44.SR. I sagen påtænktes en sammenlægning af de udenlandske selskaber A, B og C.  Der var tale om selskaber, der kunne sidestilles med danske aktie- og anpartsselskaber. "Fusionen" skulle gennemføres via 3 selvstændige transaktioner. SKAT henviste til, at ved vurderingen af udenlandske transaktioner er det den enkelte transaktion, der skal svare til en efter danske normer anerkendt transaktionstype. Hvis transaktionen gennemføres i flere led, skal hvert enkelt led vurderes separat. Summen af hvert enkelt led kan således ikke samlet medføre, at resultatet anerkendes efter danske normer. En i udlandet gennemført omstrukturering skal således svare til en omstrukturering efter danske regler, før den kan få effekt som en skattefri transaktion i den danske beskatning. SKAT fandt ikke, at dette var tilfældet, hvorfor transaktionerne ikke kunne kvalificeres som en fusion efter FUL § 1, stk. 3. På baggrund heraf kunne successionsreglen i FUL § 15, stk. 6, jf. bestemmelsens henvisning til §§ 9 og 11, derfor ikke anvendes af de danske aktionærer. SKAT fandt imidlertid, at successionsreglen i den dagældende ABL § 36 A om aktieombytninger kunne finde anvendelse for de danske aktionærer. Se nu ABL § 36. Skatterådet tiltrådte SKAT's indstilling.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord		Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2011.302.LSR		Et dansk selskab ønskedes fusioneret ind i et Cypern selskab med likvidation. Landsskatteretten fandt ikke, at fusionsbegrebet var opfyldt.
Skatterådet, Ligningsrådet og andet
►SKM2024.243.LSR◄		►Klagen angik et af Skatterådet afgivet bindende svar om, hvorvidt omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på de enkelte transaktioner eller på den samlede transaktion som beskrevet i anmodningen. Det fremgik af sagen, at aktionærerne i H1 A/S i stedet for et dansk holdingselskab i koncernen ønskede at etablere et nyt norsk holdingselskab. Dette ønskedes gennemført ved en samlet omstrukturering, hvorved aktionærerne i H1 A/S ved en aktieombytning indskød deres aktier i H1 A/S i et nyt norsk holdingselskab, H2 AS, hvorefter H2 AS ejede alle aktier i H1 A/S, efterfulgt af en grænseoverskridende lodret fusion af H2 AS og H1 A/S med H2 AS som det fortsættende selskab. H2 AS kom herefter til at eje de aktiver, der ejedes af H1 A/S, herunder aktiebeholdningen i det børsnoterede norske selskab H3, aktiebeholdningen i H6 SA, Land Y2, og en likvid beholdning. Aktiver og passiver i H1 A/S udgik herved af dansk beskatning. Den grænseoverskridende fusion ønskedes i Danmark gennemført som en skattefri fusion i henhold til fusionsskattelovens § 15, stk. 4, og i Norge som en skattepligtig fusion. Landsskatteretten bemærkede, at den påtænkte aktieombytning og fusion måtte anses for et arrangement eller serie af arrangementer. Det påhvilede i forhold til ligningslovens § 3 skattemyndighederne at fastslå, at der var tale om et arrangement med det hovedformål, eller et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virkede mod indholdet af eller formålet med skatteretten. Landsskatteretten fandt, at der var tale om et arrangement med det hovedformål, eller et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virkede mod indholdet af eller formålet med skatteretten. Det påhvilede herefter klageren at godtgøre, at arrangementet var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejlede den økonomiske virkelighed. Klageren fandtes ikke at have påvist en forretningsmæssig begrundelse for etableringen af H2 AS ved aktieombytning og H1 A/S´ ophør ved en grænseoverskridende lodret fusion. Formålet med disse transaktioner måtte anses at være at tilvejebringe en struktur, hvorefter aktiverne i H1 A/S kunne overføres til det nye norske holdingselskab uden at aktionærerne ville være begrænset skattepligtige af udbytte. Stiftelsen af det nye norske selskab ved aktieombytning fandtes alene at ske for at kunne gennemføre den grænseoverskridende skattefri fusion. Landsskatteretten stadfæstede således Skatterådets afgørelse vedrørende det påklagede spørgsmål.◄	►Indbragt for domstolene.◄
►SKM2024.105.SR◄		►Spørger var et dansk anpartsselskab, der ejede et selskab beliggende i Spanien. Spørger var ejet af en fysisk person, der var bosiddende i Storbritannien. Det blev påtænkt at gennemføre en omvendt lodret grænseoverskridende fusion af Spørger og dets datterselskab i Spanien, således, at det spanske selskab blev det fortsættende selskab. Det ønskedes derfor bekræftet, at den grænseoverskridende fusion kunne gennemføres efter fusionsskattelovens § 15. Dette bekræftede Skatterådet. Det ønskedes desuden bekræftet, at det indskydende selskab i den konkrete situation ikke blev afståelsesbeskattet af den del af selskabets aktiver og passiver, som ikke efter fusionen allokeredes til et dansk fast driftssted, dvs. af aktierne i det spanske selskab, tilgodehavender og passiver. Herudover ønskedes det bekræftet, at den fysiske aktionær i Spørger ikke blev udbytte- eller likvidationsbeskattet, hvis den fysiske aktionær alene modtog kapitalandele som vederlag i fusionen. Endelig ønskedes det bekræftet, at transaktionen ikke blev tilsidesat efter ligningslovens § 3. Skatterådet bekræftede de stillede spørgsmål.◄
SKM2020.148.SR		Spørger ønskede bekræftet, at en skattefri fusion af aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter omfattet af LL § 16 C og ABL § 21, hvor det nye fortsættende investeringsinstitut havde tilvalgt beskatning af danske udbytter efter LL § 16 C, stk. 1, 2. pkt., kunne gennemføres efter FUL § 14, stk. 1, nr. 7. Dette kunne bekræftes.
SKM2019.449.SR		H2 var øverste moderselskab i H1-koncernen. H2 var registreret på Bahamas, men med forretningsmæssig adresse og ledelse bosiddende i Danmark. Anmodningen om bindende svar omhandlede en række af H2’s datterselskaber, der tilsvarende var registreret på Bahamas, men som skattemæssigt var hjemmehørende i og skattepligtig til Danmark som konsekvens af ledelsens sæde i Danmark. Skatterådet bekræftede, at de i anmodningen beskrevne fusioner mellem de pågældende Bahamas-selskaber kunne gennemføres skattefrit efter fusionsskattelovens regler. Skatterådet henså til, at de fusionerende selskaber alle var omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2; til at fusionerne også ville ske selskabsretligt, og til at den skattemæssige virkningsdato ville være sammenfaldende med åbningsdagen i det fortsættende selskabs regnskabsår
SKM2019.258.SR		Selskabslovgivningen er i 2018 ændret således, at S.M.B.A kan omdannes til A/S. Lovændringen medfører, at Holding S.M.B.A selskabsretligt kan omdannes til et aktieselskab. Fusionsskatteloven hjemler, at såvel denne omdannelse som den efterfølgende fusion kan ske skattefrit. Skatterådet bekræftede, at Holding S.M.B.A. kunne omdannes skattefrit til Holding A/S, jf. FUL § 14 f, jf. SLL § 325, og at skattefriheden gjaldt både på selskabs- og deltagerniveau. Skatterådet bekræftede endvidere, at en omvendt lodret fusion mellem det omdannede Holding A/S og Drift A/S kunne ske skattefrit, jf. FUL § 1.
SKM2019.222.SR		Spørger ønskede at sammenlægge en erhvervsdrivende fond med en ikke-erhvervsdrivende fond. Spørger ønskede at sammenlægningen skulle ske efter reglerne om skattefrie fusioner. Det følger af FUL § 14 c, at reglerne om skattefrie fusioner kan benyttes ved fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningsloven. For at anvende reglerne i fusionsskatteloven er det et ubetinget krav, at der ikke sker likvidation af det indskydende selskab. Det følger af juridisk vejledning og retspraksis. Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen havde givet tilladelse til den ønskede sammenlægning. Ifølge Erhvervsstyrelsen skulle sammenlægningen ske ved, at der skete likvidation af den indskydende fond. Idet sammenlægningen ikke kunne ske, uden at der skete likvidation af den indskydende fond, opfyldte sammenlægningen ikke betingelserne i fusionsskattelovens kapital 1 om skattefrie fusioner. Skatterådet fandt herefter, at fusionen ikke kunne ske efter reglerne om skattefri fusion.
SKM2016.61.SR		Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en omvendt lodret fusion mellem A Holding S.M.B.A. og B A/S kunne ske skattefrit efter FUL § 1, når A Holding S.M.B.A. af selskabsretlige årsager omdannedes til et AmbA og efterfølgende til et A/S inden fusionen. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at vedtægtsændringen i A Holding S.M.B.A., hvorved selskabet selskabsretligt omdannedes til A AmbA hverken medførte afståelsesbeskatning på selskabs- eller deltagerniveau, eller at omdannelsen ikke ville medføre fortabelse af skattemæssige underskud. Skatterådet bekræftede, at A AmbA skattefrit kunne omdannes til A A/S, jf. FUL § 14 f - dog således at skattemæssige underskud i A AmbA fortabtes. Skatterådet bekræftede, at en omvendt lodret fusion mellem A A/S og B A/S kunne ske skattefrit, jf. FUL § 1 uden fortabelse af sambeskatningsunderskud i B A/S, jf. FUL § 8, stk. 6, 2. pkt.	Ændret ved SKM2019.258.SR
SKM2015.199.SR		Skatterådet bekræftede, at likvidationen af A Ltd. ikke ville udløse skat eller moms til Danmark for D ApS for så vidt angår D ApS' aktier i A Ltd., der ansås for at være afstået af D ApS i forbindelse med likvidationen af A Ltd. I forhold til et tidligere afgivet bindende svar (SKM2014.246.SR)  til de samme parter præciseredes det, at det er en forudsætning for gennemførelse af en skattefri fusion, at fusionen kan gennemføres selskabsretligt. Skatterådet bekræftede desuden, at likvidationen af A Ltd. ikke udløste skat eller moms til Danmark for A Ltd. for så vidt angår A Ltd.'s aktiver og passiver, der ansås for at være afstået af A Ltd. i forbindelse med likvidationen af A Ltd.	Se også SKM2015.200.SR
SKM2011.831.SR		I sagen kunne et skattefrit fjernvarmeværk, hvor leverancer fra værket stod åben for alle, fusionere skattefrit  med et skattepligtigt søsteraktieselskab.
SKM2010.21.SR		En omdannelse af et partnerselskab (kommanditaktieselskab) A P/S til et aktieselskab A A/S kunne gennemføres efter reglerne om skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT, jf. FUL §§ 15 c og 15 d.
SKM2009.410.SR		En omdannelse af et partnerselskab P/S A til et aktieselskab, kunne skattemæssigt betragtes som en tilførsel af aktiver fra ejerselskabet efter FUL §§ 15 c og 15 d, hvorfor der var fuld succession i forbindelse med omdannelsen.
SKM2009.44.SR		En påtænkt sammenlægning af de udenlandske selskaber A, B og C blev ikke anset for en fusion efter danske regler. FUL § 15, stk. 6 om aktionærsuccession fandt derfor ikke anvendelse på de danske aktionærer. Skatterådet udtalte imidlertid, at transaktionen kunne anses for gennemført efter reglerne for skattefri aktieombytninger i ABL § 36 A.
SKM2007.529.SKAT		SKAT havde hidtil, se nedenfor, anset den amerikanske omstruktureringsmodel "forward triangular merger" som en fusion. SKAT foretog en fornyet vurdering af modellen. SKAT kvalificerede nu modellen som en aktieombytning efter danske regler, der derfor var omfattet af ABL § 36.	Afgørelsen er kommenteret af Skatteministeriet i SKM2007.530.SKAT
SKM2007.367.SR		3 danske anpartsselskaber, der var ejet af et amerikansk selskab, ønskede at fusionere. Selskaberne var alle skatteretligt omkvalificeret efter SEL § 2 A, hvorfor selskaberne skattemæssigt skulle behandles som faste driftssteder. Faste driftssteder er ikke omfattet af fusionsskatteloven, hvorfor fusionen ikke kunne gennemføres skattefrit efter denne lov. Skatterådet fandt imidlertid, at de faste driftssteder udgjorde en del af den samme juridiske enhed som hovedkontoret. Fusionen kunne derfor anses for en selskabsintern overførsel mellem flere faste driftssteder, der derfor ikke udløste beskatning.
SKM2007.272.SKAT		Der kunne ikke ansøges om tilladelse til skattefri fusion. SKAT henviste til, at der efter vedtagelsen af L 110 A, (virkning fra 1.1.2007) ikke længere var påkrævet at søge om tilladelse til skattefri fusion.
SKM2004.340.TSS		3 udenlandske selskaber indgik i en dansk sambeskatning med deres danske moderselskab. Selskaberne kunne fusionere efter bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1, da de var omfattet af dansk sambeskatning.
SKM2003.261.TSS		SKAT anså den amerikanske omstruktureringsmodel "forward triangular merger" som en fusion.	Forældet Se fornyet vurdering i SKM2007.529.SKAT ovenfor.
SKM2003.469.TSS		SKAT anså den amerikanske omstruktureringsmodel "forward triangular merger" som en fusion.	Forældet Se fornyet vurdering i SKM2007.529.SKAT ovenfor.
SKM2003.471.TSS		SKAT anså den amerikanske omstruktureringsmodel "forward triangular merger" som en fusion.	Forældet Se fornyet vurdering i SKM2007.529.SKAT ovenfor.
TFS1998.797.LR		En grænseoverskridende fusion indebar en likvidation af det indskydende selskab. Da transaktionen indebar en likvidation fandt Ligningsrådet ikke, at der forelå en fusion i fusionsskattelovens forstand.