Definition af udlodning

Ved udlodning fra et dødsbo forstås alle afståelser fra et dødsbo til

• afdødes længstlevende ægtefælle
• arvinger og
• legatarer.

Når afdøde var gift ved dødsfaldet, forstås også afståelse fra den længstlevende ægtefælle til afdødes andre arvinger eller legatarer i boperioden, når det afståede hører til den længstlevende ægtefælles andel af ægtefællernes delingsformue eller den længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje.

Afståelse skal i denne forbindelse forstås som overgang af ejendomsretten fra dødsboet eller den længstlevende ægtefælle til den nævnte personkreds, uanset om det sker som arv eller som salg, hvor modtageren yder helt eller delvist vederlag.

Se DBSL § 96, stk. 1.

Bemærk

Salg til

• den nævnte personkreds i mellemperioden
• andre end afdødes længstlevende ægtefælle, arvinger og legatarer

er ikke udlodning.

De aktiver, der både før, under og efter skiftet tilhører den længstlevende ægtefælle, er heller ikke omfattet af udlodning.