Klagen skyldes, at told- og skatteregionen ikke har godkendt A A/S’  godtgørelse af el- og CO2-afgift for perioden 1. april 1997 til 31. marts 2001 med 170.058 kr.

Selskabet er et datterselskab i B koncernen og beskæftiger ca. 120 medarbejdere.

Selskabets primære aktiviteter omfatter udførelse af såkaldte ”Telemarketing” og ”Voice Responce” opgaver som selskabets kunder outsourcer til selskabet. Selskabet varetager opgaverne i kundernes navn. Det er oplyst, at en væsentlig del af selskabets el-forbrug er anvendt i edb- og telekommunikationssystemer.

For så vidt angår ”Telemarketing” består disse opgaver i, at selskabet modtager en emnedatabase fra kunden. Denne database er grundlaget for opgaven, og den bliver indlæst i et særligt telemarketingsystem. Der bliver endvidere oprettet skærmbilleder og databaser, der afspejler den enkelte opgave. Herefter ringer en telefonist til alle emnerne i databasen, hvorigennem der eksempelvis sælges, tages imod ordrer, bookes møder, stilles og besvares spørgsmål m.v. Telefonisten anvender i den forbindelse avanceret edb- og telekommunikationsudstyr. Der udarbejdes et særligt elektronisk ringemanuskript. Under opgaveløsningen foretages der opslag og registreringer i kundens emnedatabase, som efter opgaveløsningen tilbageleveres til kunden.

Selskabet leverer i mindre omfang edb-konsulentydelser til kunderne i forbindelse med ind- og udlæsning af data til og fra kundernes databaser.

For så vidt angår ”Voice Responce” består dette i en avanceret telefonomstilling, hvor opkald til den virksomhed, der har foretaget outsourcing af opgaver, sker til en talemaskine, som i princippet er en computer. Selskabet tilbyder at tage imod bestilling af brochurer, kataloger og varer, samt at tage sig af indsamlinger, tilmeldinger og afstemninger samt konkurrencer, medlemsaktiviteter og meningsmålinger. I forlængelse af disse aktiviteter leverer selskabet forskelligt output til kunderne som dokumentation, fx vedrørende omfang, kvalitet og resultat af opgavevaretagelsen. Endelig kan der som en accessorisk ydelse eksempelvis være aftalt udskrivning af labels, pakning og forsendelse af kataloger m.v.

Det er oplyst, at der er beskæftiget 4½ medarbejder i selskabets edb-organisation.

Selskabet har angivet fuld godtgørelse af afgift af den i virksomheden forbrugte elektricitet.

Told- og skatteregionen har ved afgørelsen fundet, at selskabet for så vidt angår aktiviteterne ”Telemarketing” og ”Voice Responce” må anses for omfattet af bilaget til elafgiftsloven som bureauvirksomhed. Regionen har derfor ikke godkendt godtgørelse af el- og CO2-afgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, vedrørende det elforbrug der kan henføres til disse aktiviteter. Den ikke godkendte godtgørelse er for den omhandlede periode opgjort til 170.058 kr., som er efteropkrævet.

Regionen har anført, at det forhold, at selskabet anvender edb som en integreret del af virksomhedens ydelser, ikke medfører, at virksomheden kan karakteriseres som vareproducerende eller som et edb-bureau.

Told- og skatteregionen har endvidere henvist til momsnævnets afgørelse offentliggjort i TfS 1998.432 som blev stadfæstet i Højesteret ved dom af 8. august 2001, offentliggjort i TfS 2001.703/SKM 2001.488.HR.

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets aktiviteter ikke anses for omfattet af begrebet ”bureauvirksomhed” som nævnt i bilaget til elafgiftsloven, og at selskabet således har ret til godtgørelse af el- og CO2-afgift.

Repræsentanten har henvist til, at de overordnede kriterier i forhold til bilaget er, at kun ”visse” momsregistrerede liberale erhverv ikke er berettigede til godtgørelse af el- og CO2-afgift. Repræsentanten har videre henvist til, at de i bilaget nævnte ægteskabsbureauer er karakteriseret ved, at de formidler kontakt overfor de personer, der måtte ønske at benytte bureauet, og at de i bilaget nævnte vagtbureauer er karakteriseret ved, at de påtager sig sikkerhedsopgaver, som fx består i at sende en medarbejder ud til kunden som vagtmand. Repræsentanten har henvist til, at de arbejdsopgaver, som selskabet udfører, på ingen måde kan sammenlignes med de opgaver som er kendetegnende for bureauvirksomheder, ligesom aktiviteterne ikke er udgør en integreret del af sådanne opgaver.

Repræsentanten har henvist til, at selskabets aktiviteter består i varetagelse af outsourcede opgaver, som er baseret på avancerede teknologiløsninger, hvorunder der sker en egentlig databearbejdningsproces med henblik på, at kunne levere kunden et produkt til endelig bearbejdning/konklusion. Kunderne sparer derved egne investeringer i kostbare telefoni- og edb-løsninger, medarbejdere, inventar og lokaler.

For så vidt angår aktiviteten ”voice responce” har repræsentanten anført, at der ikke, eller kun i begrænset omfang, er involveret menneskelige ressourcer, og at der således primært sælges en teknisk ydelse til kunderne. For så vidt angår ”telemarketing” har repræsentanten anført, at der er tale om en egentlig produktionsopgave, idet selskabet har til opgave såvel manuelt som maskinelt at bearbejde de data, der er modtaget, for herefter at videregive disse samlet til kunden til endelig bearbejdning/konklusion.

Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens kendelse af 8. september 1999 vedrørende et mail-center (TfS 1999.904).

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at aktiviteterne kan sidestilles med IT-ydelser i bred forstand, jf. SKM 2001.611.LSR/TfS 2002. 136.

Landsskatteretten skal udtale:

I medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Endvidere kan der i henhold til CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 3, ske tilbagebetaling af 10 % af afgiften efter denne lov for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i elafgiftsloven. Efter elafgiftsloven § 11, stk. 15, tilbagebetales afgiften i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 2, at tilbagebetaling ikke kan finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til loven nævnte ydelser. Bilaget til elafgiftsloven (benævnt: liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift) omfatter følgende virksomheder: advokater, arkitekter, bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v., landinspektører, mæglere, reklame, revisorer, rådgivende ingeniører.

Landsskatteretten bemærker, at det er antaget, at Edb-bureauer ikke er omfattet af bilaget til elafgiftsloven.

Det bemærkes endvidere, at det er de i den pågældende virksomhed udøvede aktiviteter, og ikke dens betegnelse, der er afgørende for, hvorvidt virksomheden er omfattet af nævnte bilag.

Landsskatteretten finder, at selskabets aktiviteter vedrørende såvel telemarketing som Voice Responce må anses som bureauydelser omfattet af bilaget til elafgiftsloven. Der er herved lagt vægt på, at disse aktiviteter må anses som afsætning af service- og tjenesteydelser og ikke i produktion eller afsætning af varer. Det forhold, at der i større omfang anvendes edb til udførelsen af opgaverne, kan ikke føre til et andet resultat, jf. herved Højesterets dom i TfS 2001.703/SKM 2001.488.HR.  Landsskatteretten finder endvidere ikke grundlag for at karakterisere ydelserne som levering af edb-mæssige produktionsopgaver for andre, jf. herved Punktafgiftsvejledningen 2002, side 421.

Det findes derfor at være med rette, at selskabet ikke er anset for berettiget til tilbagebetaling af elafgift, og da den talmæssige opgørelse ikke er bestridt, stadfæstes den påklagede afgørelse.