Afsagt af dommerne:

3 dommere

X-Amts gensidige brandassuranceselskab trådte i likvidation i 1996 og likvidationsprovenuet pr. 30. september 1996 blev udloddet til selskabets daværende forsikringstagere. Sagsøgeren, A, var forsikringstager i selskabet og modtog ved opløsningen 28.275 kr. Denne sag drejer sig om, hvorvidt dette beløb er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, om beløbet er skattefrit for sagsøgeren efter statsskattelovens § 5 som almindelig formueforøgelse, eller om beløbet skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Parternes påstande

I sagen, der anlagt den 21. juli 1999, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for 1996 nedsættes med 28.275 kr., subsidiært at ansættelsen af sagsøgers indkomst i indkomståret 1996 hjemvises til fornyet behandling af den stedlige ligningsmyndighed.

Sagsøgte har heroverfor principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært har sagsøgte taget bekræftende til genmæle over for sagsøgers subsidiære påstand.

Sagen angår

Landsskatteretten har den 21. april 1999 i en af sagsøgeren indbragt sag afsagt følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Personlig indkomst
Udlodning af likvidationsprovenue fra X-Amts Gensidige Brandassuranceselskab anset for skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4 e	28.275 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren siden 1948 har været medlem af X-Amts Gensidige Brandassuranceselskab (herefter kaldet forsikringsforeningen). Forsikringsforeningen var en såkaldt gensidig forsikringsforening omfattet af kapitel 21 i lov om forsikringsvirksomhed.

På ekstraordinær generalforsamling den 25. marts 1996 blev det besluttet at opløse forsikringsforeningen pr. 30. juni 1996. Likvidationsprovenuet blev udloddet til selskabets forsikringstagere pr. 30. september 1996, og klageren modtog i den forbindelse 28.275 kr. af forsikringsforeningens formue.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at forsikringsforeningens forsikringsområde i henhold til vedtægternes § 2 var brandskader. Ligeledes fremgår det af vedtægternes § 9, at udtrådte medlemmer ikke har en andel i foreningens formue, mens det af § 8 fremgår, at en eventuel formue ved opløsning af forsikringsforeningen fordeles på medlemmerne i forhold til den dem påhvilende præmiebetaling for det assuranceår, i hvilket opløsningen finder sted.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse fundet, at det modtagne likvidationsprovenu er skattepligtig personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 e samt personskattelovens § 3.

Man har herved bl.a. henset til, at likvidationsudlodningen er en skattepligtig indtægt, og da klageren ikke ejer en andel af foreningens formue, jf. vedtægternes § 9, foretages beskatningen med hjemmel i statsskattelovens § 4 e. Der er ligeledes henvist til, der ikke er lovhjemmel til at nedsætte beskatningen eller indrømme fradrag for betalte præmier, jf. statsskattelovens §§ 5 og 6.

Klageren har påklaget ansættelsen til Landskatteretten. Klageren har herved bl.a. anført, at han igennem årene har betalt forsikring på ca. 44.000 kr., som aldrig kunne trækkes fra i skat, hvorfor der bør ske et stort nedslag i eller helt frafald af forhøjelsen.

Landsskatteretten skal udtale:

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, kan tiltræde skatteankenævnets afgørelse og finder derfor, at afgørelsen må stadfæstes. Det bemærkes herved, at medlemmer af forsikringsforeningen, således som vedtægterne er udformet, ikke havde ret til en andel af foreningens formue ved udtræden, jf. vedtægternes § 9. Den omstændighed, at der i tilfælde af foreningens opløsning efter vedtægternes § 8 er sket en udlodning til medlemmerne af foreningsformue, kan ikke bevirke, at medlemsskabet af forsikringsforeningen kan sidestilles med en rettighed (værdipapir el. lign.) omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Derimod må likvidationsudlodningen anses for skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, idet denne herefter udgør en tilgang af værdier og ikke en formueforøgelse, som følge af at medlemmerne ikke havde ret til en andel af foreningens formue ved udtræden og således ikke kan anses for at have ejet en andel af foreningens formue.

Et retsmedlem finder, at den omhandlede likvidationsudlodning er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5, idet medlemmet finder, at der er tale om en formueforøgelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede ansættelse stadfæstes i overensstemmelse hermed.

..."

Selskabets seneste vedtægter af 19. september 1983 er godkendt af Forsikringstilsynet den 13. januar 1984. I vedtægterne er blandt andet bestemt:

"...

§ 2.

Selskabets formål er under gensidigt ansvar at sikre dets medlemmer mod den skade, som de forsikrede genstande lider: 1) ved ildsvåde, 2) lynild, dog ikke skade ved elektriske målere, medmindre der opstår brand i bygningen, 3) eksplosion af gas, 4) eksplosion af dampkedler og motorer, 5) skade ved slukning og fornøden udflytning.

Foreningen overtager ikke genforsikring.

Endvidere omfatter selskabets formål tegning af forsikringer som agentur for et med selskabet samarbejdende forsikringsselskab.

§ 3.

Medlemmerne er gensidigt ansvarlige for selskabets forpligtelser og hæfter indbyrdes principalt pro rata i forhold til den ordinære præmie for regnskabsåret eller den del af dette, for hvilket medlemmet har været betalingspligtigt. Subsidiært hæfter medlemmerne solidarisk (jf. § 9, stk. 3).

...

§ 8.

Hvert år den 15. september eller en af de nærmest følgende dage efter bestyrelsens bestemmelse holder selskabet generalforsamling, hvor regnskabet for det forløbne år forelægges til godkendelse, jf. §§ 11 og 12 og derefter foretages valg af formand, næstformand, bestyrelsesmedlem og revisorer. Derefter foretages de nødvendige forhandlinger om opkrævning af præmie, forsikringspriser for korn, samt hvad der endvidere ligger for. Er stemmerne ved en afstemning lige, anses den omhandlede sag som forkastet. Til vedtagelse af ændringer i vedtægterne kræves 3/4 af de afgivne stemmer eller vedtagelse med almindelig stemmeflerhed på to hinanden følgende ordinære generalforsamlinger eller to generalforsamlinger med mindst 3, højst 12 måneders mellemrum. Til vedtægtsændringer kræves endvidere forsikringstilsynets samtykke.

Til gyldig beslutning om opløsning af selskabet kræves vedtagelse af mindst 3/4 af de afgivne stemmer ved to generalforsamlinger med mindst 6, højst 12 måneders mellemrum. Eventuel formue ved opløsningen fordeles på medlemmerne i forhold til den dem påhvilende præmiebetaling for det assuranceår, i hvilket opløsningen finder sted.

...

§ 9.

Udtrædelse af selskabet kan kun ske til en 1. juli efter forudgående skriftlig opsigelse.

Udmeldelsen skal være formanden i hænde senest den 1. juni.

Udtrådte eller udelukkede medlemmer vedbliver at hæfte for sådanne forpligtelser, som er stiftet inden udløbet af pågældende regnskabsår. Denne hæftelse bortfalder, når der efter ophør af medlemsforholdet foreligger en rigtig opgjort, af generalforsamlingen godkendt statusopgørelse, der mindst viser balance mellem selskabets aktiver og passiver. Udtrådte medlemmer har ingen andel i selskabets formue.

§ 10.

Til dækning af selskabets udgifter betaler de forsikrede en årlig præmie i overensstemmelse med selskabets tariffer. Præmieopkrævningen påbegyndes hos de forsikrede i september og skal være afsluttet inden den 15. januar for det pågældende assuranceår.

..."

Det er oplyst over for landsretten, at der ikke er udstedt medlemsbeviser.

Af selskabets regnskab for perioden 1. juli 1995 til 30. juni 1996 fremgår, at selskabets egenkapital androg 5.066.350 kr., og af likvidationsregnskabet fremgår, at der til forsikringstagerne udloddes 5.058.700 kr. Der var i selskabet 217 forsikringstagere.

Efter at selskabet var likvideret pr. 30. september 1996, indgav selskabet anmeldelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor anmeldelsen blev modtaget den 9. oktober 1996.

Sagsøgeren har fri proces.

Parternes argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sin pricipale påstand anført, at modtagelsen af likvidationsprovenuet er en formueforøgelse omfattet af statsskattelovens § 5. Det følger af vedtægternes § 3, jf. § 9, at indtræden som forsikringstager i selskabet har medført påtagelsen af en i teorien ubegrænset hæftelse, ligesom indtræden har medført ret til likvidationsprovenuet efter vedtægternes § 8, stk. 2, på baggrund af præmieindbetalingen i det assuranceår i hvilket opløsningen finder sted. Der er således allerede ved indtræden påtaget en hæftelse og opnået en ret til et likvidationsprovenu, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Baggrunden for den manglende vederlæggelse ved en forsikringstagers udtræden er bestemt af hensynet til selskabets formål - gensidig forsikring, hvilket hensyn er reelt og forretningsmæssigt begrundet. Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøger gjort gældende, at likvidationsprovenuet er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, da sagsøgeren som forsikringstager har været medlem af et selskab, der var selvstændigt skattesubjekt. Det er uden betydning, at der ikke er udstedt et medlemsbevis.

Der kan ikke stilles krav om, at medlemsskabet skal være omsætteligt, idet det er afgørende, at medlemsskabet giver ret til en del af foreningens formue, hvilket sagsøgeren var berettiget til i tilfælde af selskabets likvidation. Retten til at modtage likvidationsprovenuet er erhvervet samtidig med, at sagsøgeren er blevet forsikringstager. Der kan ikke stilles krav om, at medlemsskabet skal være omsætteligt, når henses til gensidige forsikringsselskabers natur. Muligheden for at forsikringstageren modtog likvidationsprovenuet er ikke vedtaget i forbindelse med, at selskabet skulle træde i likvidation, men har stedse været en ret, der fulgte medlemmerne som forsikringstagere.

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at den omstridte udlodning til sagsøgeren skal medregnes ved hans indkomstopgørelse i medfør af statsskattelovens § 4, idet der herved særligt må henses til, at udtrådte medlemmer i selskabet ikke havde andel i selskabets formue, jf. vedtægternes § 9. Da sagsøgeren således ikke ejede omsættelige andele i det gensidige brandassuranceselskab, er det derfor korrekt, at udlodningen er medregnet til sagsøgerens personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Sagsøgte har bestridt, at det i vedtægternes § 8 anførte, hvorefter der skulle ske udlodning til medlemmerne i tilfælde af foreningens opløsning, eller andet i øvrigt, kan føre til et andet resultat. Den subsidiære påstand om hjemvisning er medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde, at udlodningen ikke skal henføres til statsskattelovens § 4. I så fald har sagsøgte gjort gældende, at udlodningen skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Sagsøgte har bestridt, at den omstridte udlodning under nogen omstændigheder kan anses som en skattefri formueforøgelse.

Begrundelse og konklusion

X-Amts gensidige brandassuranceselskab var en gensidig forsikringsforening omfattet af kap. 21 i lov om forsikringsvirksomhed. Efter foreningens karakter, herunder at medlemmerne ikke har kunnet eje omsættelige andele i foreningen, og at udtrådte medlemmer ikke havde andel i foreningens formue, kan sagsøgerens medlemsskab af foreningen ikke anses for en formuegenstand en skattepligtig ejer, og således omfattet af statsskattelovens § 5 eller aktieavancebeskatningsloven.

Likvidationsudlodningen må i stedet anses for indkomst omfattet af statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Sagsøgtes påstand tages herefter til følge.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger betaler statskassen 7.000 kr. til sagsøgte.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.