Bortfald af gælden kan ske ved forældelse, præklusion eller konfusion, dvs. sammenfald af debitor og kreditor.

Når gælden er stiftet som led i pengenæring, er en eventuel gældseftergivelse allerede omfattet af KGL § 19.

For så vidt angår de særlige problemer, der opstår i forbindelse med deltagere i kommanditselskaber, se afsnit E.L.2.7.

Der gælder særlige regler for gevinst på gæld i fremmed valuta, se nedenfor.

Fordringens værdiDe forhold, som gør sig gældende ved vurderingen af fordringens værdi for kreditor, svarer i det store hele til de kriterier, som er anlagt ved de generelle ordninger under afsnit E.L.2.1.

Som regel vil det forhold, at aftalen er indgået mellem parter, som alene er forretningsmæssigt relaterede, indikere, at fordringen er nedskrevet ned til sin reelle værdi, se f.eks. TfS 1998, 157 og 158 (LSR), som er omtalt nedenfor under afsnit E.L.2.7.1.

Rent bevismæssigt er der dog nok en forskel mellem de to ordninger. Ved generelle ordninger tages kreditorernes tiltrædelse af akkorden således som bevis for debitors insolvens. Ved singulære ordninger kan dette bevis derimod være vanskeligt at føre.

En ordning med en enkelt eller få kreditorer kan godt betragtes som en frivillig akkord, se afsnit E.L.2.1.2.

BeskatningKonsekvensen af, at gælden er eftergivet, forældet eller prækluderet til et lavere beløb end fordringens værdi er, at debitor beskattes af den del af eftergivelsen mv., hvorved gælden er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, jf. KGL § 21.

Hvis debitor efter eftergivelsen fortsat har en gældsbyrde, der overstiger hans betalingsevne, er han ikke skattepligtig af eftergivelsen, jf. TfS 1998,157 (LSR).

Debitor skal beskattes af den økonomiske fordel, han opnår, uanset at kreditor ved dekorten bevarer eller endog forøger værdien af sit tilgodehavende. Et eksempel på sidstnævnte er den situation, hvor debitor er ude af stand til at betale sin gæld, og en ny kreditor alene er villig til at låne debitor penge til delvis indfrielse af gælden under forudsætning af, at den gamle kreditor eftergiver restgælden. En skattefri eftergivelse mv. medfører ikke, at skyldnerens ret til at fremføre underskud efter personskattelovens regler begrænses. PSL § 13a har kun virkning i relation til generelle ordninger.

Gæld i fremmed valutaPersoner, der ikke er pengenæringsdrivende, er skattepligtige af gevinst på gæld i fremmed valuta efter reglen i KGL § 23. Til indkomstopgørelsen skal dog kun medregnes gevinster og tab, som - sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af KGL § 16 - overstiger kr. 1.000.Overstiger beløbet 1.000 kr., skal hele beløbet således medregnes.

Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Fordringer og gæld, der reguleres på denne måde, fungerer således i praksis ganske som fordringer og gæld i fremmed valuta.

Fordringer, der alternativt lyder på en fremmed valuta og på danske kroner efter fordringshaverens valg, anses for fordringer i fremmed valuta.

Euro anses for fremmed valuta.

Eurokroneobligationer (obligationer, der lyder på danske kroner, men som udstedes i udlandet) er fordringer i danske kroner.