Den næste betingelse er, at der skal være påført den oprindelige indehaver et tab som følge af mistet goodwill. Hvis virksomheden fortsætter driften i nærheden med uændret varesortiment, navn og form, er der ikke tale om overdragelse af virksomheden, herunder goodwill, og der er ikke lidt noget tab. Der vil typisk være tale om vederlag for afståelse af lejede lokaler eller vederlag for opgivelse af retten til en forpagtningskontrakt, som er omfattet af AL § 40, stk. 6, jf. stk. 2. Jf. TfS 1991, 2 ØLD, TfS 1991, 368 VLD, TfS 1995, 280 VLD og TfS 1998, 459 VLD. Samtlige afgørelser er nærmere omtalt under afsnit E.I.4.2.2.2.1. 

AfgørelserVed skd. 1978.46.219.ØLD blev en lejers betaling til ejeren for adgangen til at overtage dennes forretningslokaler anset som en lejemålsdusør for hurtig fraflytning, som var skattepligtig almindelig indkomst.   

TfS 1991, 507 LSR. Ved indgåelse af lejeaftale om nogle forretningslokaler, hvori der tidligere var drevet købmandsforretning, men hvor lokalerne efter opsigelse havde stået ubenyttet i godt ½ år, havde ejeren modtaget 60.000 kr., betegnet som goodwill. Da ejeren ikke selv havde drevet forretning, og lokalerne havde stået tomme et stykke tid, blev beløbet ikke godkendt som goodwill, men blev anset for indkomstskattepligtigt som dusør eller nøglepenge efter SL § 4 a.   

Indehaveren af et Tuborgdepot kunne ikke medtage en post for goodwill ved omdannelse af depotvirksomheden til selskab, idet forhandleroverenskomsten mellem bryggeriet og depotindehaveren fortsat eksisterede efter omdannelsen, således at mellemværendet mellem depotindehaveren og hans selskab var bryggeriet uvedkommende, TfS 1988, 71 SD.

Se endvidere SKM2001.230.LR, hvor Ligningsrådet blev spurgt om en række advokatvirksomheders deltagelse i et fælles advokatselskab ville indebære, at den allerede i de respektive advokatvirksomheder oparbejdede goodwill blev overdraget til det fælles advokatselskab. Den konkrete konstruktion indebar, at det var tanken, at det klart skulle fremgå af aftalegrundlaget, at de eksisterende klienter fortsat skulle anses for at tilhøre de enkelte deltagende advokatvirksomheder, der også konkret fortsat skulle udføre opgaverne for klienterne, og i tilfælde af, at den deltagende advokatvirksomhed senere ønskede at udtræde, skulle advokatvirksomheden beholde de forinden konstruktionens gennemførelse eksisterende klienter. Ligningsrådet fandt på denne baggrund, at uanset at de eksisterende klienter i stedet skulle betjenes af det fælles advokatselskab, var den oprindelige indehaver - de deltagende advokatvirksomheder - ikke påført et tab som følge af mistet goodwill, idet de inden konstruktionens gennemførelse oparbejdede klienter fortsat konkret skulle betjenes af de deltagende advokatvirksomheder. Denne goodwill er derfor ikke overdraget. En senere udtræden af fællesskabet ville derimod ikke kunne ske, uden at der derved blev overdraget en del af den goodwill, der var oparbejdet under fællesskabet.