Hvis en skatteyder sælger det eneste driftsmiddel (skib) han har haft, må det afhænge af de konkrete omstændigheder, om det kan antages, at han er ophørt med sin virksomhed eller ikke, se bl.a. LSRM 1981, 187.

TfS 1984, 215 HRD: salg af den skattepligtiges eneste skibsanpart i april 1974 blev anset for virksomhedsophør, idet køb af en ny anpart i december 1974 ikke kunne betragtes som en videreførelse af den i april ophørte virksomhed.   

TfS 1987, 2 HRD: En skatteyder, der i mange år havde drevet fiskerivirksomhed ved siden af sit landbrug, solgte sin eneste kutter, hvori han havde en anpart på 7/8, og købte ca. 1½ år senere en ny kutter. Skatteyderen gjorde gældende, at han i hele perioden havde haft til hensigt at fortsætte med fiskerivirksomheden, men at anskaffelsen af den ny kutter var blevet udsat på grund af forventede begrænsninger i adgangen til udøvelse af fiskeri. Højesteret gav skatteyderen medhold, idet Højesteret efter en helhedsvurdering fandt, at skatteyderen ikke havde opgivet sin virksomhed. Det fremhæves i dommen, at skatteyderen siden 1961 havde haft part i fiskekuttere. Fra 1966 til 1974 havde han været eneejer af den foran omtalte kutter, og fra 1974 til 1979 havde skipperen på kutteren haft en anpart på 1/8.

Sælger en kutterejer sit eneste skib for umiddelbart efter at købe et nyt, må han antages at fortsætte sin virksomhed, således at salgssummen fragår i saldoværdien og købesummen for det nye skib tillægges. 

LSRM 1976, 146 og LSRM 1980, 104: salg af halvdelen af en fiskekutter blev ikke anset for salg af halvdelen af et til virksomheden hørende driftsmiddel, men som salg af en del af virksomheden.   

LSRM 1977, 65: En skibsfører på et uddybningsfartøj drev sideløbende hermed som bierhverv fiskeri med sin egen kutter. Kutteren blev solgt i 1973, men da der ikke havde været driftsindtægter eller -udgifter i 1972 og 1973 ved fiskeri, havde skatterådet anset ham for at være ophørt med erhvervet som fisker i 1971. Landsskatteretten anså ham imidlertid først for at være ophørt som fisker ved salget af kutteren i 1973.   

LSRM 1975, 65: udtræden af et kommanditselskab ved dets likvidation blev anset for virksomhedsophør, således at senere indtræden (i samme indkomstår) i et andet kommanditselskab ikke kunne betragtes som en fortsættelse af virksomheden. Se tilsvarende LSRM 1979, 195.

TfS 1998, 374 VLD: en kutterejers virksomhed blev anset for ophørt ultimo 1993 i forbindelse med salget af kutteren, uanset at kutterejeren i marts 1994 erhvervede en ny kutter, der efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven blev indskudt i et partrederi (ApS). Landsretten lagde ved afgørelsen til grund:

1) at kutterejerens personlige virksomhed ikke kunne anses for omdannet efter virksomhedsomdannelsesloven,

2) at kutteren var erhvervet af partrederiet samt

3) at kutterejeren alene var ansat i selskabet.

SKM2002.118.LSR: Et selskab, der drev buskørsel med rutekørsel og turistfart, blev ikke anset for ophørt med at drive virksomhed på tidspunktet for afslutningen af dets sidste arbejdsopgave, men først ved afhændelsen af den sidste bus. Der blev herved henset til de bestræbelser, som selskabet havde udvist for at kunne fortsætte.

►SKM2006.682.LSR: Landsskatteretten fandt, at virksomheden var ophørt i 2003, da selskabets eneste driftsmiddel i form af en vindmølle var afhændet. Der var ikke tale om fortsættelse af virksomheden efter afhændelsen af vindmøllen, idet retten herved henså til, at fortsættelsen af virksomheden ikke kunne begrundes i en passiv deltagelse/investering i et andet vindmølleinteressentskab med en ejerandel på mindre end 5 pct., som selskabet i øvrigt havde erhvervet ved køb fra hovedanpartshaverens moder og hustru.◄