Indhold
Dette afsnit handler om opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale.
Afsnittet indeholder:
- Opbevaringsperiode og opbevaringsmåde
Opbevaringsperiode og opbevaringsmåde
Hovedregel
Den bogføringspligtige skal opbevare bogførings- og regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.
Virksomheder skal sikre sig mod, at regnskabsmaterialet ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.
Undtagelser
Der er følgende undtagelser fra hovedreglen:
- Ikke krav om opbevaring af kassestrimler.
- Et sammentællingsbilag, hvori kassestrimlerne bogføres som en sumpost, anses for fornøden dokumentation.
Se
Bemærk
I forhold til bogføringsloven indeholder skatte- og afgiftslovgivningen flere steder pligt for detailhandelsvirksomheder til at opbevare kassestrimler i mindst 1 år. Se afsnit A.B.3.1.4 om bogføringslov i forhold til regnskab efter skattelovgivningen.
Elektronisk regnskabsmateriale
Bogføringsloven sondrer ikke længere mellem regnskabsmateriale i hhv. elektronisk og papirformat, ligesom den tidligere geografiske begrænsning for opbevaringen af regnskabsmateriale i papirformat ikke er videreført. Det gælder dog fortsat efter den nye § 22, en pligt til at stille regnskabsmaterialet til rådighed for en offentlig myndighed inden for en fastsat frist, uanset hvordan og hvor materialet opbevares.
Se hertil Erhvervsstyrelsens vejledning om den ny bogføringslov.
Se også
Om ændringer af skatteansættelsen, der understøttet af domstolenes og landsskatterettens praksis kan ske, hvis regler for opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale efter bogføringsloven samt skatte- og afgiftslovgivningen ikke overholdes, i afsnit A.C.2.1.4 om administrative retsfølger ved manglende opfyldelse af en oplysningspligt og skønsmæssige ansættelse.