Indhold

►Dette afsnit omhandler, hvordan produktionsjord defineres og reglerne for, hvordan produktionsjord skal vurderes.

Afsnittet indeholder

• Hvad er produktionsjord
• Vurdering af produktionsjord
• Videreførelse af hidtil kendte grundværdier for produktionsjord

Hvad er produktionsjord

Produktionsjord er i EVL § 28, stk. 2, 1. pkt. defineret som arealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme, når arealerne anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet fredskovpligt, og arealerne ikke, efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, kan anvendes til andre formål. 

Hvis et areal tilhørende en landbrugsejendom er omfattet af en lokalplan, der tillader opførelse af byggeri på arealet, vil dette areal ikke blive anset som produktionsjord, og det vil heller ikke være omfattet af fremskrivningsordningen. Det er ikke af betydning, om arealet drives landbrugsmæssigt.

Har en landbrugsejendom arealer beliggende uden for landzone, dvs. i byzone eller sommerhusområde, hvilket fx er muligt i en overgangsperiode i forbindelse med forestående udstykninger, vil sådanne arealer heller ikke være omfattet af produktionsjordsbegrebet, selvom der drives landbrug.

Det følger af EVL § 28, stk. 2, 2 pkt., at grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til landbrugs- eller skovbrugsmæssige formål og som er beliggende på arealer som nævnt i EVL § 28, stk. 2, 1. pkt., ligeledes betragtes som produktionsjord. 

Naturarealer beliggende i landzone betragtes som produktionsjord, når arealerne tilhører en landbrugs- eller en skovejendom, og forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering ikke tillader anden anvendelse, jf. EVL § 28, stk. 3, 1. pkt. Grundarealer tilhørende driftsbygninger på sådanne arealer anses også som produktionsjord, hvis de anvendes til landbrugs- eller skovbrugsmæssige formål, jf. EVL § 28, stk. 3, 2. pkt. 

Fredskovpligtige arealer tilhørende skovejendomme betragtes ligeledes som produktionsjord, selvom de pågældende arealer ligger uden for landzone. Grundarealer tilhørende driftsbygninger på sådanne arealer anses som produktionsjord, hvis de anvendes til landbrugs- eller skovbrugsmæssige formål.

Findes der andre faktiske anvendelser på en landbrugs- eller skovejendom, som ikke relaterer sig til en landbrugs- eller skovmæssig anvendelse, vil arealer med sådanne anvendelser ikke være at betragte som produktionsjord, jf. EVL § 29, stk. 1, 1. pkt. Det kan være arealer til boliger eller anden erhvervsmæssig anvendelse end landbrugs- og skovdrift. Sådanne arealer skal vurderes efter reglerne i EVL §§ 17-20 a, jf. § 15, jf. dog § 30, stk. 3, 1. pkt., eller efter §§ 34-34 f, jf. EVL § 29, stk. 1, 2. pkt. - se hertil afsnit H.A.5.1, H.A.5.2 og H.A.5.5.2. Grundværdien ansættes på samme måde, som hvis der havde været tale om selvstændige ejendomme, jf. EVL § 29, stk. 1, 3. pkt.

Fredskovpligtige arealer uden for landzone tilhørende andre ejendomme end skovejendomme anses dog ikke som produktionsjord.

Vurdering af produktionsjord

Efter EVL § 28 ansættes grundværdien for produktionsjord med en særlig vurderingsnorm. Grundværdien for produktionsjord ansættes som den senest ansatte gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal, fremskrevet til vurderingstidspunktet efter et ejendomsprisindeks udarbejdet af Danmarks Statistik, jf. EVL § 28 (produktionsjordsværdien). Den statistiske fremskrivning kan ikke påklages, jf. EVL § 48, stk. 2, men grundværdien fra tidligere vurderinger, som produktionsjordsværdien baserer sig på, kan påklages ved åbning af klageadgangen over de videreførte vurderinger - se hertil afsnit H.A.12.3. 

Ved fremskrivningerne af grundværdier for landbrugsejendomme skal der anvendes det indeks for landbrugsejendomme, som udarbejdes på laveste geografiske niveau. Ved fremskrivningerne af grundværdier for skovejendomme skal der anvendes det indeks for landbrugsejendomme, som udarbejdes for landet som helhed. Der henvises til afsnit H.A.7.5 om indeksering til brug for tilbageregninger og fremskrivninger af vurderinger.

Videreførelse af hidtil kendte grundværdier for produktionsjord

Det følger af EVL § 82, at der ved vurderingen pr. 1. marts 2021 for landbrugs- og skovejendomme beregnes en gennemsnitlig produktionsjordsværdi pr. hektar for den produktionsjord, jf. EVL § 28, stk. 2 og 3, der tilhører den enkelte ejendom. Ved beregningen ansættes dermed en gennemsnitlig produktionsjordsværdi (kaldet indgangsværdi) pr. hektar for hver af ejendommens jordstykker på grundlag af jordstykkernes størrelse. Dette sker under hensyntagen til, om jordstykket eller dele heraf er undergivet fredskovspligt, og om der samtidig tidligere har været fastsat en særskilt skovgrundværdi.

Endvidere følger det af EVL § 82, stk. 2, at den gennemsnitlige hektarpris skal beregnes på grundlag af arealets størrelse og den ansættelse af grundværdi, der er foretaget for de pågældende arealer efter EVL § 88, hvorefter vurderingen af ejendomme, der skulle vurderes i ulige år efter den tidligere gældende vurderingslov, foretages som en videreførelse af den seneste ansættelse i medfør af EVL § 88, stk. 2. Det betyder, at der foruden ansættelser efter §§ 14 eller 15 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme også indregnes tidligere givne tillæg, nedslag, enhedsværdier og kvadratmeterpriser, som relaterer sig til landbrugs-, skov- og naturanvendelser.

For de ejendomme, som er omfattet af EVL § 87, baseres den gennemsnitlige hektarpris på de hidtil kendte grundværdier, der er videreført med § 87, hvis grundværdiansættelsen er en videreførelse af en ansættelse foretaget efter §§ 14 eller 15 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme. Der foretages ikke fremskrivning af de beregnede produktionsværdier ved terminen 1. marts 2021, jf. EVL § 82, stk. 3.

Ud fra indgangsværdierne, som på en ejendom kan være forskellige fra jordstykke til jordstykke grundet evt. fredskov og eventuel tidligere vurdering heraf, beregnes til brug for vurderingen en gennemsnitlig produktionsjordsværdi, som anvendes ved vurderingen af ejendommens produktionsjord.

Eksempel:

Tidligere grundværdiberegning efter lov om vurdering af landets faste ejendomme:

Omdannes til en gennemsnitlig ha-værdi der videreføres for ejendommen:

Ved salg af produktionsjord mellem landbrugs- og skovejendomme følger den oprindeligt beregnede indgangsværdi med over til den nye ejendom, hvis denne kategoriseres som en landbrugs- eller skovejendom.

Gældende fradrag for forbedringer i grundværdien, jf. § 22, henføres til ejendommens produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3, med samme beløb pr. arealenhed.

Hvis en landbrugs- og skovejendom ikke har en grundværdiansættelse fra det tidligere vurderingssystem, der kan videreføres, vil der blive beregnet en produktionsjordsværdi for denne ejendoms jordstykker på baggrund af de fem nærmeste ejendommes gennemsnitlige produktionsjordsværdi.◄