Efter KGL § 19, stk. 1, skal personer (og dødsboer), der driver næringsvirksomhed ved finansiering generelt medregne gevinst og tab på gæld i såvel danske kroner som fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt gælden vedrører finansieringsvirksomheden. Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 4, stk. 3.

Den generelle skattepligt omfatter ikke:

1. tab på indeksregulerede lån, jf. § 19, stk. 2
2. tab ved indfrielse til overkurs, jf. § 19, stk. 3
3. gevinst på gæld ved gældssanering og akkord, jf. § 24. Se afsnit A.D.2.10.

Undtagelserne beskrives nedenfor.

Anvendelsesområdet for KGL § 19 er gevinst og tab, som den pengenæringsdrivende realiserer ved frigørelse for en gældsforpligtelse. Kursgevinst for den pengenæringsdrivende vil i forbindelse med et lån f.eks. foreligge, hvis lånet kan indfries med et mindre beløb end låneprovenuet, mens tab på gæld f.eks. kan opstå ved at gælden indfries med et beløb, der overstiger det oprindelige lånebeløb. Beskatning af kursgevinst ved frigørelse for gældsforpligtelser omfatter ikke alene de situationer, hvor der sker indfrielse til betaling, men også når gælden bortfalder eller nedsættes ved en gældseftergivelse. For så vidt angår gældseftergivelse i form af akkord og gældssanering  gælder dog reglerne i § 24. Bortfald af gæld kan ske ved forældelse, præklusion eller konfusion, dvs. sammenfald mellem kreditor og debitor.

Tab på indeksregulerede lån - KGL § 19, stk. 2 Som en undtagelse fra hovedreglen om fradrag for tab på gæld er det i KGL § 19, stk. 2, fastsat, at pengenæringsdrivende ikke kan fradrage tab ved indeksering af hovedstol eller restgæld på lån. Tabsfradragsbegrænsningen omfatter dog kun gæld i danske kroner og kun gæld med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter KGL § 38.

Mindsterentekravet vil være opfyldt, hvis den pålydende rente på fordringen, der modsvarer gælden, er lig med eller højere end:

1. Mindsterenten på 2 ½ pct., hvis fordringen er udstedt af et af de i  § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter, eller
2. Den mindsterente, der fastsættes efter § 38, stk. 1.

Tabsfradragsbegrænsningen gælder således i forhold til alle indeksregulerede lån i danske kroner, hvor mindsterentekravet er opfyldt og ikke kun i forhold til indeksregulerede lån, hvor de underliggende obligationer er omfattet af § 38, stk. 3. Hermed omfattes såvel gæld, hvor indeksreguleringen sker efter et prisindeks, som gæld, hvor indeksreguleringen f.eks. sker efter et aktieindeks.

Med reglen i KGL § 19, stk. 2, tilsigtes en symmetri i den skattemæssige behandling af indekstillæg. Kursgevinster på indeksregulerede fordringer i danske kroner, der opfylder kravet til mindsterenten i § 38, jf. § 14, er som hovedregel skattefrie for personer, der ikke er næringsskattepligtige. Som følge heraf er der ikke fradragsret for tilsvarende tab på pengenæringsdrivendes gæld.

Begrænsningen i fradragsretten er dog udformet som et nettoprincip. For pengenæringsdrivende, der har både gæld og fordringer, der indeksreguleres, gælder således, at tab ved indeksregulering af gæld kan fratrækkes i gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering af fordringer efter udviklingen i samme indeks.

KGL § 19, stk. 2, har virkning for tab, der konstateres i indkomståret 1998 eller senere, jf. § 42, stk. 5.

Indfrielse til overkurs- KGL § 19, stk. 3Som den anden undtagelse til hovedreglen om fradrag for tab på gæld, er det i KGL § 19, stk. 3, fastsat, at pengenæringsdrivende ikke kan fradrage tab på gæld, hvis gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet.

Tabsfradragsbegrænsningen omfatter dog kun gæld med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, og kun gæld i danske kroner.

Kurstab er derfor fradragsberettiget, hvis den pålydende rente er lavere end mindsterenten. Endvidere er kurstab på gæld i fremmed valuta fradragsberettiget uanset den pålydende rentes størrelse.

En overkurs anses for forud fastsat, når det ved udstedelsen af lånet kan forudses, at der vil opstå et tab. Reglen gælder som nævnt kun, hvis gældens pålydende rente på stiftelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet. Om stiftelsestidspunktet henvises til afsnit A.D.2.3.1.1. Bestemmelsen af hvorvidt der er tale om indfrielse til overkurs gælder i tilfælde af debitorskifte også den nye debitor.

Hvis en gæld er omfattet af KGL § 19, stk. 3, afskæres fradragsretten for ethvert tab på gælden uanset årsagen til tabet.

Formålet med bestemmelsen er at modvirke den asymmetri, der opstår, såfremt obligationsudstederen kan fradrage kurstab på gæld, hvor de tilsvarende kursgevinster hos kreditor er skattefri. Mindsterentereglen indebærer, at gevinster på obligationer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet, som udgangspunkt er skattefri for personer, der ikke er næringsskattepligtige. Som konsekvens heraf har obligationsudstederen ikke fradragsret for kurstab på sådanne obligationer.

En overkurs i forhold til værdien på det oprindelige stiftelsestidspunkt foreligger i forbindelse med et lån, hvis lånet skal tilbagebetales med et større beløb end  låneprovenuet. Tilbagebetaling skal ikke nødvendigvis ske til en kurs over 100. Bestemmelsen gælder i øvrigt ikke kun gæld, som er stiftet ved lån. Gælden er således omfattet, uanset på hvilken måde den er opstået.