Indhold
 Dette afsnit beskriver, hvordan anskaffelses- og afståelsessummen opgøres, når betaling for aktier er sket helt eller delvist med gælds- eller pantebreve.
 Regel
 Når salg af aktier betales helt eller delvist med gælds- eller pantebreve, fastsættes afståelsessummen for sælgeren under hensyn til værdien af gælds- og pantebrevene.
 Sælgers afståelsessum og købers anskaffelsessum kan være forskellige
 Anskaffelsessummen for en køber, der helt eller delvist betaler for aktier med gælds- eller pantebreve, fastsættes under hensyn til den nominelle værdi af gælds- eller pantebrevene og altså ikke under hensyn til værdien af gælds- eller pantebrevene. Da gælds- og pantebreve ikke nødvendigvis er kurs 100 værd, kan der derfor være forskel på sælgerens afståelsessum og køberens anskaffelsessum ved salg af aktier, hvor køberen helt eller delvist betaler med gælds- eller pantebreve.
  Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
 Skemaet viser relevante afgørelser på området:
    | Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer | 
  | Skatterådet | 
  | ►SKM2025.126.SR◄ | ►Skatteyderen ønskede at overdrage 100% af sine kapitalandele i et selskab til et af ham nystiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling i form af et gældsbrev, uden at denne betaling skulle beskattes som udbytte. Skatterådet fastslog, at der hverken var hjemmel i lovgivningen eller i praksis til at foretage en omkvalificering fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning. Skatterådet bekræftede derfor, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af betalingen til skatteyderen.◄ |  |