| Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 14 udgør nettoboligudgiften
- udgifter til lejebetaling
- ydelser på prioritetsgæld
- fællesudgifter vedrørende ejendommen
- ejendomsskat
- ejendomsværdiskat
- el, gas, vand og varme
- renovation og lignende samt
- bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn.
Boligsikring og andre boligydelser skal fratrækkesFra disse udgifter skal dog trækkes boligsikring og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Dette er i overensstemmelse med § 13, stk. 2, nr. 3, der fastslår, at boligstøtte og andre boligydelser ikke medregnes i indtægterne.
Alene rimelige boligudgifterDer kan efter § 12, stk. 2, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift. Dette indebærer, at det efter et konkret skøn er muligt ved betalingsevnevurderingen at lade boligudgifterne indgå med et mindre beløb end det, som en anvendelse af § 14, 1. pkt., fører til.
►I SKM2006.681.LSR har Landsskatteretten fastslået, at der ved beregning af skyldners betalingsevne skulle fradrages skyldners fulde huslejeudgift, således at det månedlige afdrag blev væsentligt nedsat, selv om husstanden omfattede voksne børn. I den pågældende sag havde skattecentret fratrukket 50 % af boligudgiften i nettoindkomsten, da man var af den opfattelse, at alle voksne medlemmer af husstanden skulle bidrage til huslejeudgiften.◄ |