Indtrædelsesret er et lovhjemlet inddrivelsesmiddel. Er et krav/en restance tillagt indtrædelsesret, betyder det, at den begunstigede (kommunen) overtager skyldnerens ret til det pågældende aktiv, fx  overskydende skat for hel eller delvis dækning af kravet/restancen.

Indtrædelse sker ved at underrette skyldneren.

I visse love er indtrædelsesret benævnt modregning.

Indtrædelse viger for modregning/transport mv. i følgende tilfælde:

• modregning efter kildeskatteloven, herunder KSL § 62, stk. 3
• statens ret til modregning efter dansk rets almindelige regler herom
• andre krav stiftet inden afgivelse af indtrædelsesunderretning, forudsat at sikringsakten er gennemført

Nedenfor er optegnet lovbestemmelser om indtrædelse mv.:

• Aktivlovens § 95, stk. 3:

Når der er ydet hjælp med tilbagebetalingspligt, indtræder kommunen for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter KSL § 55. Dette gælder, selv om der er fastsat en tilbagebetalingsordning efter aktivlovens § 95, stk. 1.

 

• Biblioteksvirksomhedslovens § 33, stk. 1:

For et beløb, der svarer til de ubetalte biblioteksgebyrer - med tillæg af omkostninger - indtræder kommunen i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt fremskyndet skattetilbagebetaling efter kildeskatteloven.

 

• Boligstøttelovens § 49, stk. 1:

Der kan ske modregning i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter, samt tilbagebetaling efter KSL § 55. Krav på boligstøtte kan som udgangspunkt ikke gøres til genstand for arrest, eksekution, eller anden retsforfølgning. Aftaler herom er ugyldige.

Krav på tilbagebetaling af kontanthjælp efter aktivloven kan modregnes i den boligstøtte, der vedrører perioden mellem det tidspunkt, hvor ansøgning indgives, og det tidspunkt, hvor socialpension tilkendes. Krav på betaling af ejendomsskatter vedrørende den ejendom, som boligstøttemodtageren bebor, kan modregnes i boligstøtten.

 

• Børnefamilieydelseslovens § 11:

I op til halvdelen af børnefamilieydelsen kan modregnes restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud, jf. servicelovens §§ 15 og 22 , samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen. Der kan ikke modregnes til dækning af andre offentlige krav. Det er uden betydning for modregningen, om hovedkravet vedrører ét barn og modkravet et andet barn.

 

• Børnetilskudslovens § 18, stk. 3:

For forskudsvise udlagte bidrag indtræder kommunalbestyrelsen for et beløb, der svarer til det skyldige beløb, i den bidragsforpligtigedes ret til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter KSL § 55.

 

• Færdselslovens § 122b:                                                                                  

Der kan modregnes i overskydende skat, krav på tilbagebetaling af vægtafgift, § 6, stk. 5 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer,

krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug for visse personbiler.

Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden for bl.a. modregning. 

 

• Servicelovens § 118:      

 Er der ikke betalt rettidigt, indtræder kommunen henholdsvis amtskommunen for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag og godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter KSL § 55.

Modregningsbegrænsninger:

• Førtidspensionslovens § 46, stk 1:                                                

Disponering hindres reelt af § 46, stk. 1, idet det antages, at udlægsforbud afleder modregningsforbud.

 

• Pensionsloven §§ 32, 32d, stk. 2 og § 47, stk. 1:               

For meget udbetalt

- folkepension og boligstøtte

- førtidspension og boligstøtte

kan fratrækkes pensionen.

 

Yderligere disponering hindres reelt af § 47, stk. 1, da det antages, at udlægsforbud afleder modregningsforbud.