Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 kan der mellem skyldner og RIM indgås en afdragsordning. Det beløb, som skal afdrages årligt, fastsættes med udgangspunkt i nedenstående tabel, hvis beløbsgrænser for nettoindkomstintervallet reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 41. Som meddelt i SKM2006.756.SKAT udgør satserne for 2007: 

Det fremgår af stk. 2, at det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til det i ovennævnte tabel fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede.

Videre fremgår det af stk. 3, at når afdragsordningen er fastsat efter stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Hvis der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst på grund af manglende slutligning, eller hvis gældens alder eller størrelse tilsiger det, kan afdragsordningen i stedet fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse.

Herudover kan afdragsordninger fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor.

►Landsskatteretten har i SKM2006.558.LSR fastslået, at det ikke kan anses for at være "særlige forhold", at afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering efter kapitel 6 ville være større end afdrag fastsat efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1. I den pågældende sag havde et skattecenter foretaget en vurdering af betalingsevnen efter inddrivelsesbekendtgørelsen. Skattecenteret havde ikke nærmere begrundet, hvorfor afdraget var fastsat efter en betalingsevnevurdering efter bekendtgørelsens § 5, stk. 3, og ikke efter tabellen i § 5 stk. 1, der ville medføre et mindre afdrag. Alene den omstændighed, at skyldner har en højere betalingsevne end det afdrag, der kan fastsættes efter § 5, stk. 1, berettiger ikke RIM til at fastsætte afdraget efter en betalingsevnevurdering. I så fald skulle dette udtrykkeligt være fremgået af bekendtgørelsen.◄ ►

RIM kan endvidere tiltræde forslag til afdragsordninger fra skyldneren, når forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont.

RIM kan efter stk. 4 ændre afdragsbeløbet, når skyldneren økonomiske forhold ændres.

Af stk. 5, fremgår, at en afdragsordning efter stk. 1 eller 3, som overholdes af skyldneren, ikke er til hinder for, at RIM kan foretage og realisere udlæg, modregning og indtrædelse mv., når der tages forbehold herfor.

Endelig fremgår det af stk. 6, at er forældrene ikke samlevende, anses den af forældrene, som børnefamilieydelsen udbetales til, som forsørger.