|  | Foreninger kan efter LL § 7 M udbetale skattefri godtgørelser til ulønnede 
bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder 
bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, 
at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder 
på foreningens vegne, samt af, at godtgørelsen ikke overstiger satser, 
der fastsættes af Ligningsrådet. Begrebet medhjælpere omfatter bl.a. bestyrelsesmedlemmer, trænere, instruktører 
og kampdommere.
 Foreningens medlemmer og forældre til foreningens medlemmer anses kun for medhjælpere 
for foreningen i det omfang, de udfører arbejde for foreningen. Medlemmers 
udførelse af aktiviteter, der er en naturlig del af medlemskabet, f.eks. at 
foretage transport til træning, anses ikke for omfattet af bestemmelsen. Det 
skyldes, at transporten til træning antages at ske i medlemmets interesse, 
da deltagelse i træningen jo netop er formålet med medlemskabet.
 For så vidt angår lønnede medhjælpere i foreningerne vil der 
typisk være tale om trænere og ledere. Deres vederlag skal behandles efter 
de almindelige regler for lønindkomst. Foreningen kan udbetale skattefrie godtgørelser 
til ansatte lønmodtagere og lønnede medhjælpere efter de sædvanlige 
regler i LL § 9, stk. 5 og 6, jf. ►TSS-cirkulære 1999-44, 1999-45 og 2000-11.◄
 For ulønnede medhjælpere m.v. har Ligningsrådet fastsat følgende 
regler, jf.  
TSS-cirkulære 1999-9 om skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere 
for idrætsforeninger m.v. og til Hjemmeværnets frivillige, ulønnede 
personel.
 
 Befordring Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter 
til befordring i egen bil med Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig 
kørsel, jf. LL § 9, stk. 5, jf. ►TSS-cirkulære 1999-44 og 2000-11.◄ 
Se endvidere skatteministerens besvarelse af et spørgsmål om skattefri 
godtgørelse til bestyrelsesmedlemmer eller ulønnede medhjælpere, 
der udfører ulønnet arbejde for en politisk forening/et politisk parti 
i TfS 1999, 801. Begrænsningen i LL § 9 B finder ikke anvendelse.
 
 Rejse Der kan udbetales godtgørelse til dækning af rejseudgifter 
efter 
LL § 9, stk. 5-8, jf. ►TSS-cirkulære 1999-45.◄ 
 Til dækning af merudgifter 
til fortæring ved deltagelse i en-dagsarrangementer, udenbys kampe, stævner 
m.v. af mindst 5 timers varighed kan der udbetales indtil 40 kr. pr. dag.
 
 TelefonDer kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til 
telefonsamtaler med indtil 1.000 kr. pr. år.
 
 Andre udgifterDer kan udbetales godtgørelse til dækning af andre 
udokumenterede udgifter.
 Til administrative omkostninger, f.eks. kontorartikler, porto og møder kan 
der udbetales indtil 700 kr. pr. år.
 Til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning (f.eks. sportstøj) 
og lign. kan der udbetales indtil 1.200 kr. pr. år. Til idrætsdommere 
kan der i stedet udbetales en skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 
150 
kr. pr. kamp, dog højest 300 kr. pr. dag.
 
 Betingelser for udbetaling af godtgørelse mv. Udbetales godtgørelse 
med beløb, der overstiger de nævnte satser, bliver alle godtgørelser, 
der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. De almindelige regler 
om indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag samt reglerne om oplysningspligt 
vil herefter være gældende.
 Foreningen kan i stedet for udbetaling af godtgørelse efter ovenstående 
satser vælge at godtgøre udgifterne efter dokumentation af et regningsbeløb.
 Der kan ikke for et indkomstår skattefrit udbetales godtgørelse samtidig 
med, at udgifter refunderes efter regning. Dette princip gælder for hver af 
de anførte udgiftstyper for sig.
 
 Særligt forsåvidt angår idrætsfolk Idrætsudøvere 
kan ikke anses som medhjælpere, da de udgør foreningen. Det betyder, at 
idrætsudøvere ikke kan få udbetalt skattefri omkostningsgodtgørelse 
for befordrings- eller rejseudgifter, som de afholder i forbindelse med deltagelse 
i træning eller andre foreningsaktiviteter. Befordringsgodtgørelse for 
kørsel af foreningens medlemmer til udekampe vil dog være skattefri. Ligeledes 
kan de ikke få dækket udgifter til vask og indkøb af tøj mv.
 Kun hvis der udføres arbejde, der omfattes af LL § 7 M, kan der udbetales 
skattefri omkostningsgodtgørelse. Foreningen kan i stedet refundere udgifter 
efter dokumentation af et regningsbeløb, hvor en person har afholdt udgifter 
på foreningens vegne.
 Værdien af pokaler og medaljer er skattefri. Kontante præmier, præmiechecks 
og værdien af præmier i form af varer er skattepligtige. Helt ubetydelige 
præmier, f.eks. foderchecks på 10-30 kr. til børn og unge ved ridestævner, 
kan der bortses fra ved indkomstopgørelsen.
 Fritidsbeskæftigelse som idrætsudøver kan anses som hobbyvirksomhed. 
Indkomsten opgøres i så fald efter nettoindkomstprincippet i SL §§ 
4-6, dvs. at udgifterne i forbindelse med idrætsudøvelsen 
fragår i de opnåede skattepligtige indtægter vedrørende idrætsudøvelsen. 
Der kan f.eks. være tale om udgifter til sportstøj, udstyr og rekvisitter, 
rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med konkurrencer, stævner og lign., 
transportudgifter til træning og udgifter til fysioterapi, masage m.v. Om de 
pågældende udgifter kan fratrækkes må bedømmes konkret. 
Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen 
af udgiften og erhvervelsen af den pågældende indkomst. Dette indebærer 
dels, at udgiften ligger inden for de naturlige rammer af aktiviteten, dels at udgiften 
ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er 
indkomstopgørelsen uvedkommende.
 Et eventuelt overskud beskattes som personlig indkomst, medens et eventuelt underskud 
betragtes som en ikke-fradragsberettiget privatudgift. Se nærmere om sondringen 
mellem hobbyvirksomhed og erhvervsmæssig virksomhed E.A.1.2.
 En skatteyders bibeskæftigelse som fodbolddommer ansås for hobbyvirksomhed. 
Indtægten herved skulle derfor opgøres efter nettoindkomstprincippet i 
SL §§ 4-6. TOLD SKAT Nyt 1993.13.650 (TfS 1993, 320).
 Der kan iøvrigt henvises til det informationshæfte om de skattemæssige 
forhold for idrætsforeninger m.v., som udgives af Danmarks Idræts Forbund, 
Dansk Firmaidrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Hæftet 
hedder SKAT og kan rekvireres hos idrættens organisationer. Told- og Skattestyrelsen 
har medvirket ved udarbejdelsen af hæftet.
 |