|  | Fritaget for moms er hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, 
fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed. 
Bestemmelsen fritager det meste af den offentlige og private del af sundhedssektoren 
for moms. 
 Ydelser, der er omfattet af bestemmelserne, kan karakteriseres som sket i nær 
tilknytning til behandling af personer.
 
 Nedenfor gennemgås de nærmere betingelser for de aktiviteter, der er omfattet 
af bestemmelsen.
 
 Hospitalsbehandling og lægevirksomhed Ved hospitalsbehandling 
forstås levering af ydelser, der præsteres af offentlige og private hospitaler. 
Alle sådanne ydelser, præsteret af hospitalet i forbindelse med behandlinger, 
er fritaget.
 
 Som typiske ydelser kan nævnes operationer, pleje, indlæggelse mv.
 Levering af organer, blod og mælk fra mennesker er også fritaget for moms 
efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 1. Levering af blodderivater, der er 
specialiserede præparater til patientbehandling, fremstillet ud fra blod eller 
blodkomponenter, er momspligtige.
 
 Med leverancer fra lægevirksomhed menes ydelser, der præsteres af privatpraktiserende 
læger. Omfattet er læger, der praktiserer og er honoreret efter overenskomsten 
med den offentlige sygesikring, dvs. offentligt anerkendte medicinalpersoner. Behandlingen 
berettiger derfor også til tilskud fra den offentlige sygesikring.
 
 Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en hårtransplantationskliniks 
ydelser, der bestod dels af forskellige administrative serviceydelser, dels af lægelige 
ydelser i form af konsultation og hårtransplantation, ud fra en helhedsbedømmelse 
måtte anses som undtaget fra moms efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 
1. Nævnet fandt, at det afgørende er, om den administrative serviceydelse 
fremtræder som en del af den lægelige ydelse. Er dette tilfældet, 
præsteres den administrative serviceydelse til virksomhedens eget brug, og 
der opstår således ikke spørgsmål om at beregne moms af den 
administrative ydelse, jf. TfS 1995, 319. Se også TfS 1994, 81.
 
 ►Lægers udstedelse af lægeerklæringer til brug for forsikringsselskaber, kommuner o.lign., der er afgivet vedrørende en person, som lægen har undersøgt og/eller behandlet som led i et læge-patientforhold er omfattet af fritagelsen. I de tilfælde, hvor der ikke består et læge-patientforhold er lægers honorarer for udstedelse af lægeerklæringer momspligtige, jf. TfS 2000, 361◄.
 
 Øjenlæger og optikeres tilpasning af kontaktlinser til patienter og kunder 
er momsfri. Øjenlægers salg af kontaktlinser kan ske momsfrit på 
den betingelse, at kontaktlinserne videresælges uden fortjeneste. Optikeres 
synsprøver samt tilpasning af briller er derimod momspligtige.
 
 Tolkeydelser i tilknytning til hospitals- og lægevirksomhed anses som en momspligtig 
ydelse efter lovens § 4, stk. 1. Tolkeydelsen kan derfor ikke betragtes som 
en integreret del af social- eller sundhedsforvaltningens momsfri virksomhed, TfS 
1995, 425. Ydelsen anses heller ikke for at være i nær tilknytning til 
hovedydelsen, dvs. hospitalsbehandling og lægevirksomhed, hhv. social forsorg 
og bistand (§ 13, stk. 1, nr. 1-2). Se endvidere TfS 1997, 510, hvor et vikarbureau, 
der stillede plejepersonale til rådighed for hospitaler og plejehjem, ikke 
kunne anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen, og TfS 1998, 94, hvor Momsnævnet 
ophævede momsfritagelsen for en række serviceydelser, der blev leveret 
til hospitaler fra private erhvervsvirksomheder.
 
 ►Plejeydelser, der leveres af sygeplejevikarbureauer til borgere i private hjem er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 1. Da det er bureauet, der er ansvarlig for plejeydelserne og selv tilrettelægger arbejdet, er der i disse tilfælde tale om momsfrie plejeydelser, jf. TfS 2000, 258.
 ◄
 Kiropraktik, ergoterapi og fysioterapi Kiropraktik er fritaget i henhold 
til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, hvis behandlingen gives af en kiropraktor, 
der har opnået autorisation i henhold til lov nr. 415 af 6. juni 1999 om kiropraktorer 
mv.
 
 Fysioterapi er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, hvis 
behandlingen gives af en fysioterapeut, der har opnået autorisation i henhold 
til lov nr. 631 af 30. august 1991.
 
 Fysioterapeuters fremstilling af aflastende indlægssåler anses ikke som 
omfattet af momsfritagelsen, da indlægssålerne også fremstilles af 
ortopædvirksomheder og skomagere.
 
 Ergoterapi er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, hvis behandlingen 
gives af en ergoterapeut, der har opnået autorisation i henhold til lov nr. 
631 af 30. august 1991.
 
 ►Generelle arbejdspladsbeskrivelser som foretages af fysio- og ergoterapeuter er momspligtige, medmindre der er tale om fysio- eller ergoterapeutisk rådgivning, som led i behandling eller undersøgelse af en patient, jf. TfS 2000, 361.◄
 
 Anden egentlig sundhedspleje De grundlæggende betingelser, der 
skal vurderes, inden en ydelse kan opnå fritagelse for moms som anden egentlig 
sundhedspleje, er følgende:
 
 
Hvis behandlingen foretages af en autoriseret medicinalperson og i henhold til 
den pågældendes autorisation, er den uden videre momsfri.Det samme gælder, hvis behandlingen berettiger til refusion efter den offentlige 
sygesikringsordning.Hvis ingen af betingelserne efter de to ovenstående punkter er opfyldt, 
tages der hensyn til, om behandlingen (eventuelt i forhold til en bestemt patientgruppe) 
af Sundhedsstyrelsen anses for at høre under det sundhedsmæssige område, 
f.eks. derved at behandlingen sker efter henvisning fra læge eller hospital. Behandlingshjem De behandlinger, som udføres på behandlingshjem 
for misbrugere, anses af Sundhedsstyrelsen for at høre under det sundhedsmæssige 
område og er derfor momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.
 
 Laboratorie-
 undersøgelse Laboratorieundersøgelser 
er som udgangspunkt momspligtige. Sker en undersøgelse efter henvisning fra 
læge eller sygehus, vil undersøgelsen dog være momsfri.
 
 HøreapparaterTilpasning af høreapparater kan ske momsfrit som anden 
egentlig sundhedspleje, TfS 1997, 857.
 
 AkupunkturAkupunktur er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 
1, nr. 1. Behandlingen skal udføres af en akupunktør, der er under supervision 
af en læge, dvs. lægen skal i hvert enkelt tilfælde forud for behandlingen 
undersøge patienten og tage stilling til hvilken behandling, der skal gives. 
Lægen skal i fornødent omfang kontrollere patientens tilstand efter behandlingen. 
Lægen skal sikre sig, at akupunktøren har den fornødne uddannelse 
i at udføre behandlingen, og at akupunktøren er nøje instrueret om 
hvilken behandling, der skal iværksættes i det konkrete tilfælde. 
Dette forudsætter, at lægen selv har et grundigt kendskab til behandlingen. 
Lægen skal endvidere sikre sig, at akupunktøren er bekendt med og iagttager 
de hygiejniske foranstaltninger for behandlingsmetoden. Lægen skal endeligt 
sikre sig, at akupunktøren er bekendt med muligheden for at tilvejebringe adækvat 
lægehjælp (den korrekte lægehjælp i en given situation). Lægen 
påtager sig det fulde ansvar for diagnostik, indikation for behandlingen og 
at føre ordnede optegnelser over behandlingen mv.
 
 Psykologer Psykologer og psykoanalytikere med akademisk kandidateksamen 
er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1.
 
 Den psykologiske-pædagogiske kandidateksamen fra Danmarks lærerhøjskole 
(cand.pæd.psyk.) ligestilles i denne forbindelse med den psykologiske kandidateksamen 
ved universiteterne (cand.psyk.).
 
 Bedriftssundheds-
 tjeneste Bedriftssundhedstjenester 
i sin helhed er momspligtige af deres ydelser. Efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse 
nr. 323 af 19. maj 1993 består bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i at 
levere såvel ydelser vedrørende rådgivning, konsulentbistand mv. 
som ydelser, der må anses for at være momsfritaget som anden egentlig 
sundhedspleje. Den egentlig sundhedspleje udført af autoriserede medicinalpersoner 
udgør en meget begrænset del af tjenesteydelserne. Momsnævnet fandt 
derfor, at bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i henseende til momslovens regler 
indtil videre i sin helhed udgøres af momspligtige konsulent- og rådgivningsydelser, 
 TfS 1994, 776.
 
 RedningskorpsRedningskorps er også momspligtige for virksomhed med redning 
og brandslukning.
 
 Alternative behandlere Behandlinger udført af alternative behandlere 
er momsfri efter § 13, stk. 1, nr. 1, jf. TfS 1999, 736, hvis de alternative 
behandlere opfylder følgende uddannelseskrav:
 
 
	| Anatomi/fysiologi | 200 
lektioner |  |  
	| Sygdomslære/farmakologi | 100 
lektioner |  |  
	| Den primære alternative behandlingsform | 250 
lektioner |  |  
	| Psykologi | 50 
lektioner |  |  
	| Klinikvejledning/klientbehandling | 10 
lektioner |  |  
	| Introduktion til andre alternative behandlingsformer | 50 
lektioner |  |  For alternative behandlere inden for det psykoterapeutiske område, er der, 
jf. TfS 1999, 889 opstillet alternative uddannelseskrav for momsfritagelse i henhold 
til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Disse alternative behandlere skal 
som minimum have gennemgået et uddannelsesforløb af minimum 660 lektioner, 
der omfatter elementerne:
 
 
Teoretisk uddannelse inden for det psykoterapeutiske område Egenterapi Modtagelse af supervision For behandlere, der har en grunduddannelse som f.eks. pædagog eller socialrådgiver, 
kan de relevante fag fra grunduddannelsen (psykologi mv.) medregnes som en del af 
det samlede lektionstal.  Behandlinger, der udføres af heilpraktikere, der har gennemgået et uddannelsesforløb 
på minimum 660 lektioner, er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, 
stk. 1, nr. 1, jf. TfS 1999, 833.
 
 En lektion skal være af minimum 45 minutters varighed.
 
 Hvis en alternativ behandler, som opfylder uddannelseskravene, ud over den primære 
alternative behandlingsform også udfører andre former for alternative 
behandling, omfatter momsfritagelsen også disse behandlingsformer.
 
 For alternative behandlere, der har afsluttet deres uddannelse inden d. 1. juli 
2000, kan der dispenseres fra uddannelseskravene. Disse alternative behandlere vil 
være omfattet af momsfritagelsen for anden egentlig sundhedspleje, når 
de kan dokumentere, at de har gennemført et uddannelsesforløb, der som 
minimum svarer til samlet 400 lektioner inden for områderne anatomi/fysiologi, 
sygdomslære/farmakologi og den primære alternative behandlingsform eller 
samlet 400 lektioner, der omfatter elementerne teoretisk uddannelse inden for det 
psykoterapeutiske område, egenterapi og modtaget supervision.
 
 De alternative behandlere, der ikke umiddelbart opfylder betingelserne for denne 
dispensation, har alligevel mulighed for at være omfattet af dispensationen, 
hvis de supplerer deres hidtidige uddannelse. De vil således være omfattet 
af dispensationen, hvis uddannelseskravet om samlet 400 lektioner er opfyldt inden 
udgangen af år 2000.
 
 ►Landsskatteretten har givet udtryk for den opfattelse, at momsfritagelse forudsætter en form for offentlig sundhedsfaglig godkendelse af virksomheden, f.eks. ved autorisation eller ved at Sundhedsstyrelsen konkret anerkender, at den pågældende virksomhed kan anses som anden egentlig sundhedspleje, se TfS 2000, 367, TfS 2000, 412 og TfS 2000, 682. Spørgsmålet verserer for domstolene◄.
 
 Kombinerede behandlinger Hvis momsfri behandlinger udføres sammen med 
momspligtige leverancer, skal leverancerne faktureres særskilt, sådan 
at de momsfrie ydelser kan udskilles fra de momspligtige leverancer.
 
 Tandlæge- og anden dentalvirksomhed Tandlæge- og anden dentalvirksomhed 
er fritaget for moms. Fritagelsen omfatter som udgangspunkt den virksomhed, som 
tandlæger udøver i kraft af deres profession.
 
 Tandlæger, dentallaboratorier og praktiserende tandteknikere er fritaget for 
at betale moms af afsætningen af aftagelige og faste tanderstatninger, som 
de selv har fremstillet.
 
 Dette gælder også for fremstilling og afsætning af individuelle apparaturer 
til ortodontiske, kæbeortopædiske og kæbekirurgiske behandlinger.
 
 Tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, 
diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, 
mund og kæbe.
 
 Erklæringer, som tandlægen afgiver i sin egenskab af tandlæge, og 
attest til offentlig brug om tandlægelige iagttagelser vedrørende en person, 
som tandlægen har undersøgt eller behandlet, udgør ifølge Sundhedsministeriet 
en del af den tandlægefaglige virksomhed.
 
 Tandlægers konsulentydelser til f.eks. forsikringsselskaber i form af tandlægefaglige 
vurderinger af anmeldte tandskader anses ikke som tandlægevirksomhed, se TfS 
1998, 417.
 |