|  | Med hensyn til biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan 
en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, efter VSL § 1, stk. 3, 
5. pkt., vælge enten at lade sådanne aktiver indgå fuldt ud i virksomheden 
eller at holde dem helt uden for virksomheden. Nedenstående oversigt viser, hvorledes blandet benyttede biler behandles skattemæssigt, 
når de indgår henholdsvis ikke indgår i virksomhedsordningen. Reglerne 
er beskrevet nærmere i forlængelse af oversigten.
 
 Oversigt over reglerne om blandet benyttede biler
 
	| Bilen indgår i virksomheden | Bilen 
holdes udenfor virksomheden | Bilen holdes udenfor 
virksomheden |  
	| Den skattepligtige beskattes af den private kørsel 
i virksomhedens bil efter reglerne i LL § 16, stk. 4. | Virksomheden 
godtgør de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel. | Virksomheden 
godtgør omkostninger ved erhvervsmæssig kørsel efter Ligningsrådets 
satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. |  
	| A) Samtlige omkostninger inkl. fulde afskrivninger 
fradrages ved opgørelsen af virksomhedens overskud | A) 
Den del af de samlede driftsomkostninger, inklusive afskrivning, der svarer til 
den erhvervsmæssige andel af den samlede kørsel, fragår ved opgørelse 
af virksomhedens overskud. | A) Et beløb svarende 
til værdien af den erhvervsmæssige kørsel opgjort efter Ligningsrådets 
takster for kørsel i egen bil fradrages ved opgørelsen af virksomhedens 
overskud. |  
	| B) Et beløb svarende til værdien af 
fri bil til rådighed opgjort efter reglerne i LL § 16, stk. 4, medregnes 
ved opgørelsen af virksomhedens overskud. | B) 
Beløbene refunderes den skattepligtige. Beløbene overføres til den 
skattepligtige på linje med andre udlæg, som den skattepligtige måtte 
foretage for virksomheden. | B) Beløbet overføres 
skattefrit til den skattepligtige. |  
	| C) Beløbet anses for overført fra virksomheden 
til den skattepligtige. | C) Beløbene medregnes 
ved opgørelse af den skattepligtiges personlige indkomst. D) Beløbene 
i A fradrages ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst. |  |  Bilen indgår i virksomheden Efter VSL § 1, stk. 3, 6. pkt., finder 
LL § 16 om fastsættelsen af værdien af privat benyttelse af goder, 
som stilles til rådighed af en arbejdsgiver, tilsvarende anvendelse i forhold 
til virksomhedsordningen.
 Værdiansættelsen skal således som udgangspunkt foretages efter LL § 16, stk. 4, om værdien af fri bil til rådighed.
 ►TfS 1999, 386 (LSR) omhandler en skatteyder, som sammen med sin svigerfar drev landbrugsvirksomhed i interessentskabsform og havde anvendt virksomhedsordningen. Skatteyderen og svigerfaderen beboede hver sin ejendom og havde hver sin husstand. Interessentskabet havde anskaffet en personbil, som havde stået til rådighed for begge interessenters husstande i det omhandlede indkomstår. Landsskatteretten fandt, at der ikke i LL § 16, stk. 4, var hjemmel til at foretage en forholdsmæssig beskatning af rådigheden over bilen, når den havde stået til rådighed for mere end en person i rådighedsperioden. Begge skatteydere skulle derfor efter VSL § 1, stk. 3, beskattes af rådigheden af fri bil efter reglerne i LL § 16, stk. 4.
 ◄Værdiansættelsen af den private kørsel foretages dog for særlige køretøjer efter LL § 16, stk. 3, dvs. til markedsværdien. 
►Der henvises i denne forbindelse til TfS 1999, 495 (LSR), hvor en varevogn, der var medtaget i virksomhedsordningen, blev anset for at være specielt indrettet og dermed for at være et specialkøretøj. Værdien af den private kørsel skulle herefter opgøres efter LL § 16, stk. 3. Efter denne bestemmelse kunne værdien af den private kørsel (kørsel mellem hjem og arbejdsplads) ansættes til 0 kr.
 ◄Der henvises til den nærmere beskrivelse af reglerne om værdiansættelse af den private benyttelse af biler, som stilles til rådighed af en arbejdsgiver i A.B.1.9.2.
 Hvis den skattepligtige lader bilen indgå i virksomhedsordningen, behandles 
bilen i virksomheden som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Det betyder, at der 
er fuldt fradrag for afskrivninger og øvrige driftsudgifter. Afskrivninger 
foretages efter AL ►§§ 11-13◄ om blandet benyttede 
driftsmidler. Dog skal der ikke ske fordeling af afskrivningerne, idet hele afskrivningen 
kan fradrages i virksomhedens indkomst. Der henvises i denne forbindelse til TfS 
1997, 788 (LSR). Et 
beløb svarende til værdien af fri bil til rådighed medregnes ved 
opgørelsen af virksomhedens indkomst. Det fulde fradrag for afskrivninger og 
driftsomkostninger - herunder for omkostningerne ved den private benyttelse - modsvares 
således af en forøgelse af virksomhedens indkomst. Den forøgede virksomhedsindkomst 
fordeles efter de almindelige regler om fordeling af virksomhedens overskud, d.v.s. 
som en overførsel som kapitalafkast og/eller som personlig indkomst, overførsel 
til medarbejdende ægtefælle, opsparing i virksomheden og/eller modregnes 
eventuelt i et virksomhedsunderskud.
 Et beløb svarende til værdien af fri bil til rådighed anses samtidig 
for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen efter 
VSL § 5, jf. E.G.2.6, medmindre 
det bogføres på mellemregningskontoen, se nærmere herom i E.G.2.5.3.
 For blandet benyttede biler, der indgår i virksomhedsordningen, finder LL § 
9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, 
at den skattepligtige er afskåret fra at foretage befordringsfradrag efter 
LL § 9 C. Befordringsfradrag kan dog foretages, hvis der til den personlige 
indkomst medregnes en værdi svarende til befordringsfradraget for den pågældende 
strækning. Dette følger af 
VSL § 1, stk. 3, 7. pkt. Indgår en bil i virksomhedsordningen, og anvendes 
bilen samtidig til kørsel for en arbejdsgiver, vil udbetalte kørselsgodtgørelser 
fra arbejdsgiveren være skattepligtige, jf. ligeledes TfS 1998, 142 (LSR).
 
 Bilen holdes uden for virksomheden Hvis bilen holdes uden for virksomheden, 
kan den skattepligtige vælge enten
 
 
at få den erhvervsmæssige kørsel godtgjort ved, at virksomheden 
betaler en beregnet »leje«, svarende til de faktiske erhvervsmæssige 
omkostninger (d.v.s. den erhvervsmæssige del af driftsudgifter og afskrivninger), 
ellerat få den erhvervsmæssige kørsel godtgjort af virksomheden med 
Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, jf. oversigten 
ovenfor. I begge tilfælde fratrækkes godtgørelsen i virksomhedens indkomst.
 
 Godtgørelse efter regnskabHvis virksomheden godtgør de faktiske 
erhvervsmæssige udgifter, fradrages godtgørelsen i virksomhedens regnskab. 
Godtgørelsen hæves uden om hæverækkefølgen i VSL § 
5 og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige personlig indkomst. Hvis 
reglerne om mellemregningskontoen efter VSL § 4 a anvendes, kan godtgørelsen 
bogføres på denne. Udgifterne til den erhvervsmæssige drift fradrages 
ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst.
 De erhvervsmæssige udgifter opgøres efter regnskab - eventuelt på 
grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige 
kørsel. De med kørslen forbundne udgifter må kunne dokumenteres ved 
fremlæggelse af bilag eller dog kunne sandsynliggøres på tilfredsstillende 
måde. Afskrivning på bilen (efter AL ►§ 11◄ 
om blandet benyttede driftsmidler) henregnes til de samlede driftsudgifter.
 
 Godtgørelse efter Ligningsrådets satserHvis Ligningsrådets 
satser anvendes, beskattes overførslen til den skattepligtige ikke, og den 
skattepligtige kan ikke fradrage biludgifterne, jf. valgmulighed nr. 2 ovenfor.
 De nærmere regler om godtgørelse af lønmodtageres erhvervsmæssige 
befordringsudgifter er omtalt i 
A.F.3.3.
 
 PrincipskifteMed hensyn til reglerne for valg af opgørelsesprincip er 
der efter gældende praksis taget stilling til dette af Ligningsrådet. 
Herefter kan den skattepligtige kun skifte opgørelsesprincip én gang vedrørende 
den samme bil, og principskifte skal ske ved begyndelsen af et indkomstår. 
Overførsel af bil til/fra virksomheden anses dog ikke for principskifte.
 
 En bil føres ind eller ud af virksomhedsordningen En bil, der føres 
ind i virksomhedsordningen, skal indskydes efter reglerne i VSL § 3, jf. E.G.2.4.
 En bil, der føres ud af virksomhedsordningen, skal overføres i hæverækkefølgen 
efter reglerne i VSL § 5, stk. 1, jf. E.G.2.6, 
medmindre værdien bogføres på mellemregningskontoen, se nærmere 
herom i E.G.2.5.3.
 Både indførelse og udførelse af en blandet benyttet bil i forhold 
til virksomhedsordningen skal ske til den afskrivningsberettigede saldoværdi, 
d.v.s. den nedskrevne værdi. En blandet benyttet bils overgang til udelukkende 
privat anvendelse sidestilles med salg af bilen, jf. AL ►§ 4◄. 
Overgangen til udelukkende privat anvendelse kan dermed udløse beskatning af 
fortjeneste, og overførslen af bilen fra virksomhedsordningen til privatøkonomien 
i forbindelse med overgangen til udelukkende privat anvendelse skal ske til handelsværdien.
 Indførelse eller udførelse af en blandet benyttet bil kan kun ske med 
virkning fra begyndelsen af et indkomstår, bortset fra i købs- og salgstilfælde.
 
 Eksempler vedrørende blandet benyttede biler
 I 
det følgende vises eksempler på mulighederne for skatteopgørelse 
for biler, der anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt.
 
 Oversigt.
 Økonomiske forudsætninger for de følgende eksempler vedrørende 
blandet benyttede biler
 
	| Bilregnskab: |  |  
	| 1. Reparation og vedligeholdelse, inklusive 
dæk | 13.800 kr. |  
	| 2. Forsikring | 10.500 
kr. |  
	| 3. Benzin | 14.800 
kr. |  
	| 4. Vægtafgift | 3.000 
kr. |  
	| 5. Diverse | 2.800 kr. |  
	| 6. I alt driftsomkostninger | 44.900 
kr. |  
	| 7. Skattemæssige afskrivninger (30 
pct. af 200.000 kr.) | 60.000 kr. |  
	| 8. I alt driftsomkostninger og skattemæssige 
afskrivninger | 104.900 kr. |  
	| 9. Renteudgifter til billån | 12.000 
kr. |  
	| 10. Virksomhedens resultat eksklusive bilomkostninger | 500.000 kr. |  
	| 11. Bilens nyværdi | 200.000 
kr. |  
	| 12. Erhvervsmæssig kørsel, kilometer | 20.000 kr. |  
	| 13. Privat kørsel, kilometer | 10.000 
kr. |  Det er forudsat, at kapitalafkastet udgør 50.000 kr. Bilen forudsættes 
fuldt belånt. Det betyder, at kapitalafkastet er det samme, uanset om bilen 
og billånet indgår i virksomheden eller ej.
 Endvidere er det forudsat, at der er tale om en bil i første forbrugsår, 
og at bilen er købt i januar måned. I det følgende eksempel 1 vedrørende 
en bil, der indgår i virksomheden, er den skattepligtige værdi således 
opgjort på grundlag af bilens nyvognspris, jf. ovenfor.
 Det er endelig forudsat, at den skattepligtige hæver hele årets overskud, 
men at der ikke foretages hævning af opsparet overskud.
 
 Eksempel 1.
 Bilen 
indgår i virksomheden (Værdien af fri bil til rådighed efter LL § 
16, stk. 4)
 
	| Virksomhedens resultat: |  |  
	| 1. Virksomhedens overskud før udgifter til 
drift af bil mv. | 500.000 kr. |  
	| 2. Drift af bil (jf. de økonomiske forudsætninger, 
punkt 6) | - 44.900 kr. |  
	| 3. Skattemæssig afskrivning af bil (jf. 
de økonomiske forudsætninger, punkt 7) | - 
60.000 kr. |  
	| 4. Renteudgifter på billån (jf. de 
økonomiske forudsætninger, punkt 9) | - 12.000 kr. |  
	| 5. Virksomhedens overskud efter udgifter til 
bil mv. | 383.100 kr. |  
	| 6. Skattepligtig værdi af fri bil (►24 pct.◄ 
af 200.000 kr., jf. de økonomiske forudsætninger, punkt 11) | 48.000 kr. |  
	| 7. Årets overskud (5 + 6) | 431.100 
kr. |  
	|  |  |  
	| Årets overførsler fra virksomheden 
til den skattepligtige: |  |  
	| 8. Kapitalafkast | 50.000 
kr. |  
	| 9. Resterende overskud (7-8) | 381.100 
kr. |  
	|  |  |  
	| Kapitalindkomst: |  |  
	| 10. Kapitalafkast (8) | 50.000 
kr. |  
	| 11. I alt kapitalindkomst (10) | 50.000 
kr. |  
	|  |  |  
	| Personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag: |  |  
	| 12. Overført resterende overskud (9) | 381.100 
kr. |  
	| 13. I alt personlig indkomst | 381.100 
kr. |  Eksempel 2.
 Den 
skattepligtige anvender virksomhedsordningen, men bilen holdes uden for virksomheden 
(Virksomheden betaler en beregnet leje svarende til de faktiske driftsudgifter og 
afskrivninger)
 
	| Virksomhedens resultat: |  |  
	| 1. Virksomhedens overskud før biludgifter | 500.000 kr. |  
	| 2. Leje af bil: 2/3 af 104.900 kr. (erhvervsmæssig 
andel: 20.000 km/ 30.000 km = 2/3), jf. de økonomiske forudsætninger, 
punkt 8, 12 og 13 | - 69.933 kr. |  
	| 3. Årets overskud | 430.067 
kr. |  
	|  |  |  
	| Årets overførsler fra virksomheden 
til den skattepligtige: |  |  
	| 4. Refusion: Leje af bil (2) | 69.933 
kr. |  
	| 5. Kapitalafkast f.eks. | 50.000 
kr. |  
	| 6. Resterende overskud (3-5) | 380.067 
kr. |  
	|  |  |  
	| Den skattepligtiges indkomster er herefter: |  |  
	|  |  |  
	| Kapitalindkomst: |  |  
	| 7. Kapitalafkast (5) | 50.000 
kr. |  
	| 8. Renteudgifter på billån (jf. de 
økonomiske forudsætninger, punkt 9) | 12.000 kr. |  
	| 9. I alt kapitalindkomst | 38.000 
kr. |  
	|  |  |  
	| Personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag: |  |  
	| 10. Overført resterende overskud (6) | 380.067 
kr. |  
	| 11. Leje af bil (4) | 69.933 
kr. |  
	| 12. Udgifter til erhvervsmæssig drift af 
bil (2/3 af 44.900, jf. de økonomiske forudsætninger, punkt 6) | 29.933 
kr. |  
	| 13. Afskrivning af bil (2/3 af 60.000, jf. de 
økonomiske forudsætninger, punkt 7) | 40.000 
kr. |  
	| 14. I alt personlig indkomst | 380.067 
kr. |  Eksempel 3.
 Den 
skattepligtige anvender virksomhedsordningen, men bilen holdes uden for virksomheden 
(Den erhvervsmæssige kørsel godtgøres af virksomheden med Ligningsrådets 
satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil).
 
 Kilometer-takster:
 
►2,48 kr.◄ pr. kilometer for de første 12.000 
kilometer.►1,39 kr.◄ pr. kilometer ud over 12.000 kilometer. 
	| Virksomhedens resultat: |  |  
	| 1. Virksomhedens overskud før biludgifter | 500.000 kr. |  
	| 2. Erhvervsmæssig kørsel 20.000 km 
efter Ligningsrådets satser (2,48 x 12.000 = 29.760) + (1,39 x 8.000 = 11.120) | - 40.880 kr. |  
	| 3. Årets overskud | 459.120 
kr. |  
	|  |  |  
	| Årets overførsler fra virksomheden 
til den skattepligtige |  |  
	| 4. Refusion (2) | 40.880 
kr. |  
	| 5. Kapitalafkast, f.eks. | 50.000 
kr. |  
	| 6. Resterende overskud (3 - 5) | 409.120 
kr. |  
	|  |  |  
	| Den skattepligtiges indkomster er herefter: |  |  
	|  |  |  
	| Kapitalindkomst: |  |  
	| 7. Kapitalafkast (5) | 50.000 
kr. |  
	| 8. Renteudgift på billån (jf. de økonomiske 
forudsætninger, punkt 9) | -12.000 kr. |  
	| 9. I alt kapitalindkomst | 38.000 
kr. |  
	|  |  |  
	| Personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag: |  |  
	| 10. Overført resterende overskud (6) | 409.120 
kr. |  
	| 11. I alt personlig indkomst | 409.120 
kr. |  Salg af en blandet benyttet bil Hvis den skattepligtige i hele ejerperioden 
har ladet en blandet benyttet bil indgå i virksomheden, skal avancen ved salg 
af bilen opgøres efter reglerne i AL ►§ 12◄. 
Hele avancen eller tabet skal i så fald alene påvirke virksomhedens indkomst, 
jf. således TfS 1997, 788 (LSR).
 Eksempel.
 Bilen 
har indgået i virksomheden i hele ejerperioden.
 Bilen er anskaffet i år 1 for 200.000 kr. I år 3 sælges bilen for 
140.000 kr. Bilen har i hele ejerperioden indgået i virksomheden. Dermed er 
fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel irrelevant.
 
 Der er foretaget følgende afskrivninger:
 
	| År 1: |  |  |  
	| Afskrivningsgrundlag | 200.000 
kr. |  |  
	| Afskrivningsprocent | 30 
pct. |  |  
	| Afskrivning (30 pct. af 200.000) |  | 60.000 
kr. |  
	|  |  |  |  
	| År 2: |  |  |  
	| Afskrivningsgrundlag | 140000 
kr. |  |  
	| Afskrivningsprocent | 30 
pct. |  |  
	| Afskrivning (30 pct. af 140.000) |  | 42.000 
kr. |  
	|  |  |  |  
	| Samlet afskrivning |  | 102.000 
kr. |  
	|  |  |  |  
	| Nedskreven værdi ved salg (200.000 - 102.000) |  | 98.000 
kr. |  
	|  |  |  |  
	| Fortjenesten opgøres herefter således: |  |  |  
	| Afståelsessum, år 3 | 140.000 
kr. |  |  
	| Nedskreven værdi | 98.000 kr. |  |  
	| Fortjeneste |  | 42.000 
kr. |  Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.
 
 Hvis bilen i hele ejerperioden har været holdt uden for virksomheden, foretages 
der alene en avanceopgørelse, hvis den erhvervsmæssige kørsel er 
blevet godtgjort med de faktiske omkostninger. Hvis den erhvervsmæssige kørsel 
udelukkende har været refunderet med de faktiske omkostninger, foretages avanceopgørelsen 
efter AL ►§ 12.◄ Hvis den erhvervsmæssige kørsel 
dels har været refunderet med de faktiske omkostninger, dels med Ligningsrådets 
satser, foretages avanceopgørelsen alene for de år, hvor fradraget er 
foretaget efter regnskab. Avance eller tab medregnes ved opgørelsen af den 
skattepligtiges personlige indkomst. Der henvises i denne forbindelse til A.F.3.4.2, 
hvor salg af blandet benyttede biler, som ikke indgår eller har indgået 
i virksomheden er beskrevet.
 Hvis bilen i ejerperioden dels har indgået i virksomheden, dels har været 
holdt uden for virksomheden mod godtgørelse af den erhvervsmæssige kørsel 
med de faktiske driftsudgifter, sker en avanceopgørelse efter reglerne i AL 
►§ 12.
 ◄Hvis 
bilen er uden for virksomhedsordningen på salgstidspunktet, medregnes avance 
eller tab ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst.
 Hvis bilen indgår i virksomhedsordningen på salgstidspunktet, skal avance 
eller tab alene påvirke virksomhedens indkomst.
 
 Eksempler - salg af blandet benyttede biler.
 Følgende 
forudsætninger er fælles for de nedenfor anførte 4 eksempler vedrørende 
salg af blandet benyttede biler.
 
 Bilen er anskaffet den 1. februar år 1 for 200.000 kr.
 I år 1 fordeler kørslen sig således: Privat kørsel: 10.000 km., 
erhvervsmæssig kørsel: 20.000 km.
 I år 2 fordeler kørslen sig således: Privat kørsel: 12.000 km., 
erhvervsmæssig kørsel: 18.000 km.
 Den 30. november år 3 sælges bilen for 140.000 kr.
 Kørslen har i år 3 fordelt sig således: Privat kørsel: 10.000 
km., erhvervsmæssig kørsel: 15.000 km.
 
 Eksempel 1. Bilen har først indgået i virksomheden og derefter været holdt udenfor mod godtgørelse efter regnskab
 I 
år 1 indgår bilen i virksomheden. I årene 2 og 3 holdes bilen udenfor, 
og der er foretaget fradrag efter regnskab.
 
 Der er foretaget følgende afskrivninger:
 
 
	| År 1: |  |  |  
	| Afskrivningsgrundlag | 200.000 
kr. |  |  
	| Afskrivningsprocent | 30 
pct. |  |  
	| Afskrivning (30 pct af 200.000 kr.) |  | 60.000 
kr. |  
	|  |  |  |  
	| År 2: |  |  |  
	| Nedskreven værdi: | 140.000 
kr. |  |  
	| Afskrivningsprocent | 30 
pct. |  |  
	| Afskrivning (30 pct. af 140.000 kr.) | 42.000 
kr. |  |  
	| Erhvervsmæssig andel ( 42.000 x 18.000 / 
30.000) |  | 25.200 
kr. |  
	| I alt skattemæssige afskrivninger |  | 85.200 
kr. |  
	| I alt beregnede afskrivninger |  | 102.000 
kr. |  
	| Nedskreven værdi herefter |  | 98.000 
kr. |  
	|  |  |  |  
	| Fortjenesten ved salg beregnes herefter således: |  |  |  
	| Afståelsessum, år 3 | 140.000 
kr. |  |  
	| Nedskreven værdi | 98.000 kr. |  |  
	| Bruttofortjeneste |  | 42.000 
kr. |  
	| Erhvervsmæssig andel af afskrivninger (85.200/102.000 | 0,83529 |  |  
	| Skattepligtig fortjeneste (0,83529 x 42.000) |  | 35.082 
kr. |  Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst uden for virksomheden.
 
 Eksempel 2. Bilen har først været holdt udenfor mod godtgørelse efter regnskab og derefter indgået i virksomheden
 Bilen 
holdes udenfor virksomheden i år 1, hvor der foretages fradrag efter regnskab. 
I år 2 og 3 indgår bilen derimod i virksomheden.
 
 Der er foretaget følgende afskrivninger
 
	| År 1: |  |  |  
	| Afskrivningsgrundlag | 200.000 
kr. |  |  
	| Afskrivningsprocent | 30 
pct. |  |  
	| Afskrivning (30 pct af 200.000 kr.) | 60.000 
kr. |  |  
	| Erhvervsmæssig andel (60.000 x 20.000 / 
30.000) |  | 40.000 
kr. |  
	|  |  |  |  
	| År 2: |  |  |  
	| Nedskreven værdi: | 140.000 
kr. |  |  
	| Afskrivningsprocent | 30 
pct. |  |  
	| Afskrivning (30 pct. af 140.000 kr.) |  | 42.000 kr. |  
	|  |  |  |  
	| I alt skattemæssige afskrivninger |  | 82.000 
kr. |  
	|  |  |  |  
	| I alt beregnede afskrivninger |  | 102.000 
kr. |  
	| Nedskreven værdi herefter |  | 98.000 
kr. |  
	|  |  |  |  
	| Fortjenesten ved salg beregnes herefter således: |  |  |  
	| Afståelsessum, år 3 | 140.000 
kr. |  |  
	| Nedskreven værdi | 98.000 
kr. |  |  
	| Bruttofortjeneste | 42.000 
kr. |  |  
	| Erhvervsmæssig andel af afskrivninger (82.000/102.000) | 0,80392 |  |  
	| Skattepligtig fortjeneste (42.000 kr. x 0,80392) |  | 33.765 
kr. |  Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.
 
 Hvis bilen i ejerperioden dels har indgået i virksomheden, dels har været 
holdt uden for virksomheden mod godtgørelse af den erhvervsmæssige kørsel 
med Ligningsrådets satser, opgøres avance eller tab alene for den periode, 
hvor bilen indgik i virksomheden.
 
 Eksempel 3. Bilen har først indgået i virksomheden og derefter været holdt udenfor mod godtgørelse efter Ligningsrådets satser
 Bilen 
indgår i virksomheden i år 1, mens den i år 2 og 3 holdes undefor 
virksomheden. I disse år foretages fradrag efter ligningsrådets satser.
 
 Der er foretaget følgende afskrivning:
 
	| År 1: |  |  |  
	| Afskrivningsgrundlag | 200.000 
kr. |  |  
	| Afskrivningsprocent | 30 
pct. |  |  
	| Afskrivning (30 pct af 200.000 kr.) |  | 60.000 
kr. |  
	|  |  |  |  
	| Værdiforringelsen i år 1 opgøres 
således: |  |  |  
	| Samlet værdiforringelse (200.000 kr. - 140.000 
kr.) |  | 60.000 
kr. |  
	| Pr. måned (60.000 kr./34 mdr.) |  | 1.765 
kr./md. |  
	|  |  |  |  
	| For år 1: | 11 
mdr. x 1.765 kr./md. | 19.415 kr. |  
	|  |  |  |  
	| Fortjenesten ved salg beregnes herefter således: |  |  |  
	| Afskrivninger, år 1 |  | 60.000 
kr. |  
	| Værdiforringelse |  | 19.415 kr. |  
	| Fortjeneste |  | 40.585 
kr. |  Da ligningsrådets satser er anvendt i år 2 og 3, er eventuelle fortjenester 
og tab vedrørende disse år uvedkommende for indkomstopgørelsen. Fortjenesten 
medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst uden for virksomheden.
 
 Eksempel 4. Bilen har først været holdt udenfor mod godtgørelse efter ligningsrådets satser og derefter indgået i virksomheden
 Bilen 
holdes udenfor virksomheden i år 1, hvor der foretages fradrag efter ligningsrådets 
satser. I år 2 og 3 indgår bilen derimod i virksomheden.
 ►Afskrivningsgrundlaget ved overgangen til virksomhedsordningen opgøres som bilens værdi ved overgangen fra anvendelse af Ligningsrådets satser. Hvis en sådan værdi ikke kan sandsynliggøres eller dokumenteres, opgøres afskrivningsgrundlaget som anskaffelsessummen opgjort efter AL's regler reduceret med afskrivninger på 15 pct. efter saldometoden for hvert af de år, hvor Ligningsrådets satser har været anvendt. Dette fremgår af TfS 1999, 476 (lr).
 Hvis bilens værdi ved overførsel af bilen til virksomhedsordningen ikke 
kan sandsyliggøres, opgøres afskrivningsgrundlaget således:◄ 
Da bilen i 11 måneder efter anskaffelsen har været holdt udenfor virksomheden, 
opgøres afskrivningen for denne periode som (15 pct. af 200.000 kr.) x 11/12 
= 27.500 kr. afskrivningsgrundlaget i år 2 udgør dermed 200.000 kr. - 
27.500 kr. = 172.500 kr.
 
 Der er foretaget følgende afskrivning:
 
	| År 2: |  |  |  
	| Afskrivningsgrundlag | 172.500 
kr. |  |  
	| Afskrivningsprocent | 30 
pct. |  |  
	| Afskrivning (30 pct af 172.500 kr.) |  | 51.750 
kr. |  
	|  |  |  |  
	| Værdiforringelsen pr. måned opgøres 
som i eksempel 3. Værdiforringelsen i år 2 og 3 opgøres herefter 
således: | 23 mdr. x 1.765 kr./md. | 40.595 
kr. |  
	|  |  |  |  
	| Fortjenesten ved salg beregnes |  |  |  
	| herefter således: |  |  |  
	| Afskrivninger, år 2 og 3 |  | 51.750 
kr. |  
	| Værdiforringelse | . | 40.595 kr. |  
	| Fortjeneste |  | 11.155 
kr. |  Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Da Ligningsrådets 
satser er anvendt i år 1, er eventuelle fortjenester og tab vedrørende 
dette år uvedkommende for indkomstopgørelsen.
 |