Indhold
 Dette afsnit handler om betingelser for at deltage i en CCA.
  Betingelserne for at deltage i en CCA aktivitet
 I TPG 8.50 er omtalt, at en CCA mellem koncernforbundne parter skal overholde følgende betingelser:
  -  Deltagerne skal alle forvente, at de via de fælles aktiviteter kan opnå fordele fra CCA'en, som de kan anvende i deres respektive aktiviteter. Det er ikke nok, at fordelen alene består i at udføre CCA aktiviteter. 
-  CCA aktiviteten skal forklares, og det skal specificeres, i hvilket omfang hver af deltagerne har fordele ved CCA aktiviteterne, herunder deltagernes respektive andel af fordelene ved CCA'en. 
-  Deltagernes betalinger skal vedrøre bidrag, indskud, kontante udligningsbetalinger og kompensation (Buy-in) for deltagernes respektive fordele ved immaterielle rettigheder, anlægsaktiver og services i CCA'en. 
-  Værdien af deltagernes betalinger skal fastsættes efter vejledningen i TPG, for at deltagerne opnår deres respektive andel af de forventede fordele ved CCA'en. 
-  CCA'en kan indeholde udligningsbetalinger og/eller ændringer i deltagernes bidrag for at tage højde for en ændret fordeling af de forventede fordele ved CCA'en. Det vil bero på en konkret vurdering af de faktiske forhold. 
-  Justeringer skal foretages, hvor dette er nødvendigt (ligesom der kan ske brug af Buy-in og Buy-out betalinger) ved indtræden, udtræden eller ophør af CCA'en. 
Adgang til oplysninger om CCA aktiviteten
 Det forventes, at deltagerne i CCA'en kan forklare CCA aktiviteten, vilkårene og prisfastsættelsen i CCA'en, samt hvorfor dette er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Hver af CCA deltagerne skal derfor have fuld adgang til:
  -  Detaljerne i den CCA aktivitet der bliver udført. 
-  At kunne identificere og lokalisere de andre deltagere. 
-  Forudsætningerne som danner grundlag for deltagernes respektive bidrag og indskud og hvordan de forventede fordele er beregnet. 
-  Budget og realiserede tal for CCA aktiviteten. 
Kravene til dokumentationen i forhold til deltagelse i CCA aktiviteter er beskrevet under afsnit C.D.11.13.1.2.4.5.
 Se også
 TPG 8.50 - 8.52.