|  | Offentlighedsloven regulerer adgangen 
til aktindsigt for ikke-parter, herunder pressen, og gælder for al virksomhed, 
der udøves af den offentlige forvaltning. Personkreds Adgangen til aktindsigt efter offentlighedsloven gælder 
for enhver, jf. OFL § 4, stk. 1. Det er uden betydning, om den der anmoder 
om aktindsigt er dansk statsborger, eller om den pågældende har bopæl 
her i landet. Det er ligeledes uden betydning, om det er en fysisk eller juridisk 
person, der anmoder om aktindsigt.
 Danske forvaltningsmyndigheder vil i almindelighed ikke have behov for at søge 
oplysninger hos hinanden ved at anmode om aktindsigt efter offentlighedslovens regler, 
da det følger af FVL § 31, at disse myndigheder skal bistå hinanden 
med fornødne oplysninger, jf. afsnit M.3 
om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger.
 Da reglerne i forvaltningsloven om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed 
kun gælder for danske forvaltningsmyndigheder, er det antaget, at udenlandske 
myndigheder ikke er afskåret fra at anmode om aktindsigt efter offentlighedsloven.
 Sagstyper Offentlighedsloven gælder for anmodninger om aktindsigt i 
al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, jf. OFL § 1, 
stk. 1. Loven omfatter således som udgangspunkt ikke alene afgørelsessager, 
men enhver form for virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, herunder 
faktisk forvaltningsvirksomhed.
 Loven omfatter dog ikke sager inden for strafferetsplejen, jf. OFL § 2, stk. 
1, 1. pkt. Dette gælder for såvel verserende som afsluttede straffesager, 
herunder administrative straffesager.
 Endvidere gælder der en tidsbestemt undtagelse for lovgivningssager, idet sager 
om lovgivning, herunder bevillingslove først er omfattet af loven, når 
lovforslag er fremsat for Folketinget, jf. OFL § 2, stk. 1, 2. pkt.
 Endelig gælder for personalesager, at sager om ansættelse eller forfremmelse 
er undtaget fra aktindsigt, jf. OFL § 2, stk. 2, 1. pkt. For så vidt angår 
andre personalesager omfatter retten til aktindsigt kun de oplysninger, der er nærmere 
opregnet i loven, jf. OFL § 2, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 1. pkt.
 Forholdet til tavshedspligt Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven 
er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt, jf. OFL § 
14, 1. pkt. De almindelige regler om tavshedspligt efter straffeloven, forvaltningsloven 
og tjenestemandslovgivningen er derimod uden betydning for retten til aktindsigt, 
jf. OFL § 14, 2. pkt.
 Reglerne om skattemyndighedernes særlige tavshedspligt er samlet i SSL § 
37.
 Efter bestemmelsen i SSL § 37 er oplysninger i skattesager om en fysisk eller 
juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende 
forhold omfattet af den særlige tavshedspligt, jf. afsnit M.3. Samme 
tavshedspligt gælder efter SKL § 6 F, stk. 2 for registrerede oplysninger 
og oplysninger hos Told- og Skattestyrelsen, der ligger til grund for Told- og Skattestyrelsens 
observationsregister efter SKL § 6 F, stk. 1. Observationsregistret omfatter 
ikke kun oplysninger om skatter, men også oplysninger om arbejdsmarkedsbidrag, 
told og afgifter.
 En undtagelse af skatteoplysninger efter OFL § 14, jf. SSL § 37 eller 
af oplysninger om skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter efter OFL § 
14, jf. SKL § 6 F, stk. 2 indebærer, at det dokument, der indeholder de 
pågældende oplysninger, kan undtages som helhed, da OFL § 14 ikke 
indeholder en ekstraheringsbestemmelse. Derimod kan en sag ikke undtages som helhed 
efter denne bestemmelse, selvom alle dokumenter i den pågældende sag antages 
at indeholde oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt.
 Meroffentlighed Offentlighedsloven regulerer kun spørgsmålet om, 
i hvilket omfang forvaltningen er forpligtet til at give adgang til aktindsigt. 
Den enkelte myndighed er derfor ikke afskåret fra efter eget skøn at give 
aktindsigt i videre omfang, hvis dette ikke strider mod regler om tavshedspligt, 
jf. OFL § 4, stk. 1, 2. pkt. om meroffentlighed.
 Omfang og undtagelser Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter 
med de undtagelser, der er nævnt i OFL §§ 7 - 14 alle dokumenter, 
der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed, herunder journaludskrift 
og andre fortegnelser over sagens dokumenter, jf. OFL § 4, stk. 1, 1. pkt. 
Det følger modsætningsvis af bestemmelsen, at retten til aktindsigt ikke 
omfatter dokumenter, der endnu ikke er oprettet, dvs. løbende aktindsigt, jf. 
FOB 1998, 302.
 Undtagelsesbestemmelserne i OFL §§ 7, 8, 10 og 11 omfatter undtagelse 
af dokumenter, bestemmelserne i OFL §§ 12 - 13 undtagelse af oplysninger, 
og bestemmelsen i OFL § 14 regulerer forholdet til tavshedspligt, jf. ovenfor. 
(OFL § 9 er ophævet ved lov nr. 504 af 30. juni 1993 om aktindsigt i helbredsoplysninger).
 OFL §§ 7, 8, 10 og 11 indeholder tilsvarende bestemmelser om undtagelse 
af interne arbejdsdokumenter som de, der er indeholdt i §§ 12 - 14 i forvaltningsloven. 
For så vidt angår anvendelsesområdet for disse bestemmelser, se afsnit 
M.1.2.1.
 Undtagelse af oplysninger om privates forhold er efter offentlighedsloven reguleret 
i § 12 og § 13, stk. 1, nr. 6.
 Efter § 12, stk. 1, nr. 1 omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om 
enkeltpersoners, dvs. fysiske personers private, herunder økonomiske forhold. 
OFL § 12, stk. 1, nr. 1 er absolut i den forstand, at anvendelse af bestemmelsen 
ikke er betinget af en konkret interesseafvejning, men alene afhænger af om 
de pågældende oplysninger er omfattet af bestemmelsen. Det er imidlertid 
almindeligt antaget, at ikke enhver oplysning om enkeltpersoners private, herunder 
økonomiske forhold kan undtages efter bestemmelsen. Omfattet af bestemmelsen 
er således kun oplysninger af denne art som efter en generel vurdering vedrører 
"privatlivets fred" - dvs. oplysninger der er så følsomme, at 
de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne unddrages offentlighedens 
kendskab. Oplysninger, der er offentlige tilgængelige efter andre regler, fx 
i offentlige registre, håndbøger eller ved offentlig fremlæggelse 
vil derfor som udgangspunkt ikke kunne undtages fra aktindsigt. Hvis sådanne 
oplysninger imidlertid kædes sammen med andre oplysninger, som ikke er offentlige 
tilgængelige, eller i øvrigt indgår i en anden sammenhæng, vil 
der med hensyn til alle oplysninger kunne blive tale om så følsomme oplysninger, 
at de er omfattet af OFL § 12, stk. 1, nr. 1. Det samme må antages at 
gælde oplysninger, der fx via offentlige medier er gjort tilgængelige 
af den, oplysningen er om. Sådanne oplysninger må derfor - trods offentliggørelse 
for en større eller mindre kreds af personer - fortsat efter omstændighederne 
kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen.
 Efter disse generelle retningslinier for afgrænsning af omfattede oplysninger 
vil særligt følsomme oplysninger omfattet af forvaltningslovens § 
28, stk. 1 - fx oplysninger om race, religion, strafbare forhold og helbredsforhold 
- utvivlsomt være omfattet af OFL § 12, stk. 1, nr. 1.
 For så vidt angår andre oplysninger af privat karakter er det eksempelvis 
fast antaget, at cpr-numre kan undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen.
 Endvidere er oplysninger af økonomisk art omfattet af bestemmelsen, hvis de 
afslører noget om enkeltpersoners privatøkonomi. På Skatteministeriets 
område kan oplysninger, som vedrører told, skat, arbejdsmarkedsbidrag 
og afgifter, og som afslører forhold om enkeltpersoners privatøkonomi, 
således undtages fra aktindsigt efter OFL § 12, stk. 1, nr. 1. I det omfang 
oplysninger af denne art er omfattet af SSL § 37 eller SKL § 6 F, har 
myndighederne imidlertid pligt til at undtage de pågældende oplysninger 
fra aktindsigt efter OFL § 14, jf. SSL § 37 henholdsvis SKL § 6 F. 
Se evt. ovenfor om tavshedspligt samt afsnit M.3.
 Efter 
OFL § 12, stk. 1, nr. 2 kan retten til aktindsigt i oplysninger om drifts- 
eller forretningsforhold eller lignende begrænses efter en konkret vurdering. 
Bestemmelsen kan således kun anvendes, hvis imødekommelse af aktindsigt 
efter en konkret vurdering må antages at indebære nærliggende risiko 
for, at der typisk af konkurrencemæssige grunde påføres den person 
eller virksomhed, oplysningerne er om, skade - navnlig i form af et økonomisk 
tab af nogen betydning. Endvidere skal skaden være konkret, og den skal være 
en umiddelbar følge af, at der gives aktindsigt. I tvivlstilfælde bør 
der - til belysning af risikoen for et tab som følge af aktindsigt - indhentes 
en udtalelse fra den person eller virksomhed, oplysningen er om. En sådan høringsudtalelse 
er ikke bindende for myndigheden, der selv træffer afgørelse ud fra en 
samlet oplysning og vurdering af sagen. En borger/virksomhed, der har afgivet udtalelse, 
er ikke part i aktindsigtssagen, men vil være part i en eventuel senere klagesag 
om tavshedspligt, der rejses af borgeren/virksomheden.
 I det omfang oplysninger om erhvervsmæssige forhold er omfattet af SSL § 
37 eller SKL § 6 F, har myndigheden pligt til - uden vurdering af eventuel 
skadevirkning - at undtage de pågældende oplysninger fra aktindsigt efter 
OFL § 14, jf. SSL § 37 henholdsvis SKL § 6 F. Se evt. afsnit M.3 om 
tavshedspligt.
 Efter OFL § 13, stk. 1, nr. 1 - 6 kan retten til aktindsigt i oplysninger begrænses 
ud fra hensynet til private og offentlige interesser. Anvendelse af bestemmelsen 
forudsætter, at der foretages en konkret vurdering, idet en anmodning om aktindsigt 
kun kan afslås, hvis det skønnes nødvendigt til beskyttelse af væsentlige 
hensyn til en række nærmere opregnede offentlige interesser (nr. 1 - 5) 
samt offentlige og private interesser (nr. 6). Det betyder, at aktindsigt kun kan 
afslås, hvis det må antages, at der er nærliggende fare for, at de 
nævnte interesser vil lide skade af betydning. Der skal derimod ikke ved denne vurdering 
tages hensyn til ansøgers individuelle interesse (retlige interesse) i at opnå 
aktindsigt. Bestemmelsen i OFL § 13, stk. 1, nr. 6 om hensynet til private 
og offentlige interesser, "hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige 
karakter er påkrævet" har karakter af en opsamlingsbestemmelse, der 
giver hjemmel til undtagelse af oplysninger fra aktindsigt i andre tilfælde 
end nævnt i §§ 12 og 13, stk. 1, nr. 1 - 5. Anvendelsesområdet 
for bestemmelsen er imidlertid snævert, idet det må antages, at den kun 
kan benyttes hvor hemmeligholdelse af hensyn til offentlige eller enkeltpersoners 
interesser er klart påkrævet, og hvor disse interesser er af en art, der 
er anerkendt ved udformningen af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men 
hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig utilstrækkelige. Bestemmelsen 
er således eksempelvis ikke anvendelig til beskyttelse af internt præget 
samarbejde mellem forvaltningsmyndigheder, og mellem forvaltningsmyndigheder og 
private, jf. FOB 1988, 57ff.
 
 
 
 |