Der kan i henhold til opkrævningslovens § 14 foretages lønindeholdelse for momsrestancer hos skyldneren efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven (KSL).
Ministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Ministeren har ved bekendtgørelse nr. 515 af 16. juni 1994 fastsat retningslinier for fremgangsmåden ved indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb, afgiftsforhøjelser samt gebyrer. I bekendtgørelsen er det bestemt, at reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven ligeledes finder anvendelse på momsområdet.
Skyldneren har pligt til at give told- og skatteforvaltningen alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for lønindeholdelsen. Skyldneren har efter retsplejelovens § 497 pligt til at oplyse sin arbejdsgivers navn og adresse under en udlægsforretning, som efter omstændighederne kan gennemføres ved fremstilling af skyldneren ved politiets hjælp, jf. inddrivelseslovens § 7 og retsplejelovens § 494.
Lønindeholdelse kan foretages for restancer vedrørende momstilsvar, renter, gebyrer, moms for foreløbige fastsættelser samt bøder, der afgøres administrativt. Det er en forudsætning for lønindeholdelsen, at skyldneren hæfter personligt for disse krav.
Ifølge KSL § 73, stk. 3, kan indeholdelse ske, selv om lønudbetalingen mv. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af nettolønnen.
KSL § 73, stk. 4, udtaler, at indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse, og at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen.
Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, fremgår , at restanceinddrivelsesmyndigheden ved afgørelsen om lønindeholdelse fastsætter indeholdelsesprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, jf. dog kapitel 6. Reglerne i § 5, stk. 1, omhandler fastsættelsen af afdragsordninger baseret på skyldners årlige nettoindkomst.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive, hvilken indeholdelsesprocent indeholdelsen vil blive gennemført med og hvilken nettoindkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af indeholdelsesprocenten. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre indholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen.
Sammen med varslet om lønindeholdelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden sende et budgetskema til skyldneren og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken indeholdelsesprocent.
Der skal gives skyldneren en frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.
En egentlig betalingsevnevurdering skal gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder derom, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.
Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, udtaler, at den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige nettolønindtægt mv., jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og afrundes til nærmeste hele procent. Lønindeholdelsesprocenten kan dog højst udgøre 100 %.
Bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt., fastslår, hvilke indtægter der kan gøres til genstand for lønindeholdelse, dvs. løn, provision eller andet arbejdsvederlag samt ventepenge, pension og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser efter fradrag af AM-bidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2a, SP-bidrag, ATP og skat.
Ifølge § 12, stk. 2, består det månedlige afdrag til betaling af gælden af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 13, med fradrag af følgende udgifter:
- rimelige udgifter til bolig, jf. § 14
- nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 15
- udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 16
- bidragsforpligtelser, jf. § 17
- udgifter til særlige behov, jf. § 18
- udgifter til ganske særlige behov, jf. § 19
- et rådighedsbeløb, jf. § 20
- ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 21
- ydelser på anden gæld, jf. § 22
Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 13, jf. herved § 12, stk. 3.
Såfremt
- skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, eller
- træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse, eller
- afsiges der samtidig kendelse om gældssanering for skyldnerens ægtefælle, eller
- afdrager ægtefællen offentlig gæld,
udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7 og nr. 9, jf. herved § 12, stk. 4.
Med ægtefælle sidestilles ifølge § 23 en samlevende.
Pålæg om lønindeholdelse til dækning af skyldige momsbeløb mv. træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Afgørelsen om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, der underretter den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) om afgørelsen og den praktiske fremgangsmåde ved lønindeholdelsen.
Ved indbetaling til Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) give skriftlig meddelelse om navn, adresse og CPR-nr. på skyldneren samt om størrelsen af det indeholdte beløb.
Indeholdte beløb forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og beløbet skal indbetales til Det Fælles Lønindeholdelsesregister senest den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.
For en nærmere beskrivelse af reglerne om lønindeholdelse kan i øvrigt henvises til Inddrivelsesvejledningens afsnit I.3.3.