Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. september 2006) --- |
SKM2006.795.SKAT | Momsfritagelse for leverancer til flyselskaber (21. december 2006) |
|
Efter denne bestemmelse er der momsfritagelse for levering af proviant og andre fornødenheder til skibe eller fly til brug om bord eller til salg til passagerer mv. i overensstemmelse med toldlovens regler, se Toldvejledningen D.2.
De momsmæssige bestemmelser følger nøje de toldmæssige bestemmelser for proviantering med told- og afgiftsfrie varer. Hvis der ikke er told- og afgiftsfritagelse, skal der svares moms.
Der var tidligere også momsfritagelse for proviant og andre fornødenheder, der blev leveret til provianteringsvirksomheder, som leverede forsyninger til fartøjer. Denne momsfritagelse er ved lov nr. 356 af 19. maj 2004 ophævet med virkning fra 1. juli 2004.
Told- og Skattestyrelsen har i SKM2004.256.TSS udtalt, at ophævelsen har betydning for leveringer til provianteringsvirksomheder, der rent faktisk gennemføres den 1. juli 2004 eller senere. Provianteringsvirksomhederne vil have fradragsret for leveringer gennemført den 1. juli 2004 eller senere efter momslovens almindelige regler.
Salg fra afgiftsfri butikker er ikke momsfri efter denne bestemmelse, men efter § 34, stk 4, se I.1.13.
Med virkning fra 1. juli 1999 bortfaldt muligheden for afgiftsfrit salg til passagerer i den interne EU-trafik.