Kantiner i statslige institutioner Salgspriserne for mad- og drikkevarer i de kantiner, der er omfattet af bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære om oprettelse og drift af personalekantiner mv. hos statslige institutioner, skal ifølge cirkulæret fastsættes således, at prisniveauet svarer til prisniveauet i andre kantiner såvel private som offentlige kantiner.

Kantinen skal ud over afsætningen af mad- og drikkevarer også betale moms af øvrige varer og momspligtige ydelser, der leveres mod betaling eller som modydelse for modtagne tilskud. 

For kantiner i statsinstitutioner gælder det særlige, at kantinedriften skal søges etableret på en sådan måde, at staten ikke pådrager sig noget økonomisk ansvar. Driften overlades derfor ofte til et cateringfirma eller til en personaleforening. Personalet i kantinen skal ansættes, aflønnes og afskediges af den, der forestår kantinedriften. Det er i denne forbindelse forudsat, at staten i et vist omfang dækker de lønudgifter, der er forbundet med rengøring af spiselokale og køkken, afrydning af spiselokale, fjernelse af affald, opvask og afrydning i køkkenet. 

Den rengøring mv., der bliver udført af arbejdskraft, der er ansat af den ikke-arbejdsgiverdrevne kantine, anses for at være udført for den offentlige institution, da denne ejer lokalerne og i sidste ende afholder udgifterne til de udførte arbejder. Den betaling, der modtages til dækning af disse omkostninger, anses derfor for at være betaling for en momspligtig leverance fra kantinen. Kantinen skal derfor ved opgørelse af den momspligtige omsætning medregne det beløb, der er modtaget som betaling eller i form af tilskud.

Ikke-arbejdsgiverdrevne kantiner Ikke-arbejdsgiverdrevne kantiner i såvel registrerede som ikke-registrerede private virksomheder skal i lighed med kantiner i offentlige institutioner beregne moms af de beløb, der eventuelt modtages fra arbejdsgiveren til dækning af kantinens lønudgifter til rengøring, afrydning og opvask mv. Herunder skal beregning af kantinens salgsmoms ske efter de generelle regler i momsloven. 

Arbejdsgiverdrevne kantiner Den 22. december 1999 afsagde Landsskatteretten 3 kendelser vedrørende kantinemoms i virksomhedsdrevne kantiner. En af kendelserne er gengivet i TfS 2000.101. I kendelsen lagde Landsskatteretten til grund, at der ikke i momsloven er hjemmel for virksomhedsdrevne kantiner til at opkræve moms opgjort af en værdi, der mindst dækker varernes fremstillingspris. Virksomhedens dækning af eget underskud ved kantinedrift kunne ikke anses som et tilskud, der skulle medregnes i virksomhedens momsgrundlag. Landsskatteretten fandt heller ikke grundlag for at anvende reglerne om udtagning i momslovens § 5. Landsskatteretten lagde endvidere til grund, at kaffe og te til virksomhedens forretningsforbindelser ikke er omfattet af repræsentationsbegrebet i momslovens § 42, stk. 1, nr. 5.

Skatteministeriet havde indbragt Landsskatterettens kendelser for domstolene, men hævede den 23. november 2000 retssagerne. Det er nu Skatteministeriets opfattelse, efter en drøftelse med Kommissionen, at de hidtidige administrative retningslinier om opgørelse af momsgrundlaget ved salg i virksomhedsdrevne kantiner ikke kan opretholdes. På denne baggrund har Told- og Skattestyrelsen udsendt TSS Cirkulære nr. 7 af 7. marts 2001. 

Det fremgår heraf, at Landsskatterettens kendelser medfører, at momslovens almindelige regler for opgørelsen af henholdsvis udgående og indgående moms også gælder for de virksomhedsdrevne kantiner.

Momsgrundlaget skal herefter opgøres efter momslovens § 27, stk. 1. Vederlaget er den samlede modværdi, herunder tilskud eller anden form for støtte til kantinedriften fra en anden end virksomheden selv, såfremt disse tilskud mv. er direkte forbundet med priserne for kantineydelserne. Arbejdsydelser eller lønreduktioner kan også anses for at udgøre en andel af den samlede modværdi, der er modtaget for kantineydelserne, jf. § 27, såfremt de er direkte forbundet med kantineydelsernes priser. De vil i sådanne tilfælde også skulle momsberigtiges som en del af vederlaget.

Kantineydelserne vil i visse tilfælde blive anset for at være udtaget, jf. momslovens § 5, stk 2 og 3, såfremt der ikke betales et vederlag for ydelserne.

Der er sket udtagning, såfremt ydelserne anses for udtaget til kost til virksomhedens indehaver og personale, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1., såfremt ydelserne er udtaget til naturalaflønning af virksomhedens personale, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 3, eller såfremt ydelserne er udtaget til repræsentation, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Endvidere er der sket udtagning, såfremt ydelserne er udtaget til vederlagsfri overdragelse, eller til privat brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale, eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål jf. momslovens § 5, stk. 3. I disse tilfælde skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.

Såfremt vederlaget må anses for at være et symbolsk vederlag, kan told- og skatteforvaltningen i konkrete tilfælde beregne moms af det fulde vederlag i henhold til udtagningsreglen i momslovens § 5, stk. 2 og stk. 3. Momsgrundlaget er indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.

Såfremt virksomheder skal betale moms ved udtagning, jf. momslovens § 5, stk. 2 og 3, kan moms af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke allerede er sket. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige 25 pct. af momsgrundlaget ved udtagningen, jf. momslovens § 37, stk. 3.

Kantiner, der ligger i virksomheder, der udover kantinedriften alene har ikke-momspligtige aktiviteter eller blandede momsfri og momspligtige aktiviteter, har i det omfang udgifter også er afholdt til brug for kantinevirksomheden hel eller delvis fradragsret for momsen heraf efter momslovens §§ 37 og 38.

Landsskatteretten har bestemt, at kaffe og te til medarbejdere er omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1. Der er derfor ikke fradragsret for momsen af disse indkøb. Denne del af kendelsen er i overensstemmelse med den hidtidige praksis på området.

Landsskatteretten har endvidere bestemt, at kaffe og te til en virksomheds forretningsforbindelser ikke er omfattet af repræsentationsbegrebet i momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, men er en driftsomkostning, der kan fradrages efter momslovens §§ 37 - 38.

EF-domstolen har i en dom af 20. januar 2005 i en lignende sag anerkendt den retstilstand, som blev fastlagt af Landsskatteretten den 22. december 1999, og dermed den praksis som er udmeldt i cirkulære nr. 7 af 7. marts 2001. EF-domstolen konkluderer således i sagen Hotel Scandic Gäsabäck AB mod Riksskatteverket, C-412/03, at 6. momsdirektiv, art. 2, art. 5, stk. 6 og art. 6, stk. 2 skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter levering af en vare eller en tjenesteydelse mod en faktisk modværdi udgør udtagelse af et gode eller en tjenesteydelse til eget brug, selv når denne modværdi er lavere end kostprisen for det leverede gode eller den leverede tjenesteydelse.

Outsourcet kantinedrift I SKM2003.136.TSS har Told- og Skattestyrelsen udtalt sig om hvorvidt virksomheder, der har outsourcet kantinedriften i virksomheden til et cateringselskab er omfattet af TSS-cirkulære nr. 2001-07 (kantinemomscirkulæret). Styrelsen har udtalt, at i Landsskatterettens kendelse om "kantinemoms" offentliggjort i TfS 2000, 101, underkendte Landsskatteretten de tidligere retningslinier for opgørelse af momstilsvaret i virksomhedsdrevne kantiner, som var fastsat i "Vejledning oktober 1983 vedrørende merværdiafgift - marketenderier/kantiner".

Kantinemomscirkulæret omfatter således kun virksomheder med virksomhedsdrevne kantiner, dvs. at det er en betingelse for at være omfattet af cirkulæret, at virksomheden for egen regning og risiko har drevet kantinen i virksomheden.

Har virksomheden outsourcet kantinedriften til et cateringselskab, vil det bero på en konkret vurdering af de mellem parterne indgåede aftaler, om virksomheden opfylder betingelsen om at have drevet kantinen i virksomheden for egen regning og risiko.

Kun i de tilfælde, hvor vurderingen fører til det resultat, at virksomheden har drevet kantinen for egen regning og risiko er virksomheden omfattet af kantinemomscirkulæret.

Da vurderingen som nævnt må bero på en konkret vurdering af de enkelte aftaler, er det ikke muligt at udstikke generelle retningslinier for, hvornår betingelsen kan anses for at være opfyldt.

Styrelsen har endvidere udtalt sig om hvorvidt virksomhederne har fradragsret for moms af betalinger til cateringselskabet, henholdsvis når kantinen i virksomheden er drevet for virksomhedens regning og risiko og når kantinen i virksomheden er drevet for cateringselskabets regning og risiko. 

I de tilfælde, hvor kantinen i virksomheden er drevet for virksomhedens regning og risiko har Landsskatteretten i kendelsen om "kantinemoms" i TfS 2000, 101, fundet, at virksomhedens salg af kantinemad til virksomhedens personale må anses som en økonomisk virksomhed som omhandlet i momslovens § 3, og dermed momsregistreringspligtig.

Fradragsretten i momslovens kapitel 9 forudsætter, at de erhvervede goder har en direkte og umiddelbar tilknytning til de afgiftspligtige transaktioner den afgiftspligtige foretager.

Virksomhedens betalinger til cateringselskabet for at forestå driften af kantinen, er efter styrelsens opfattelse betaling for en ydelse, der har en sådan direkte og umiddelbar tilknytning til de foretagne afgiftspligtige transaktioner, at virksomheden har fradrag for momsen heref i henhold til momslovens kapitel 9.

Når kantinen i virksomheden er drevet for cateringselskabets regning og risiko er virksomheden ikke omfattet af kantinemomscirkulæret.

Virksomhedens fradragsret afgøres herefter på grundlag af en konkret vurdering af, hvilke ydelser cateringselskabet har leveret til virksomheden.

Dækker betalingen eksempelvis cateringselskabets rengøring m.v. af virksomhedens lokaliteter, har virksomheden fradrag for momsen heraf i henhold til momslovens kapitel 9.

Der er derimod ingen fradragsret for moms af tilskud ydet til cateringselskabet til nedsættelse af priserne for mad og drikkevarer, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Styrelsen finder ikke, at cateringselskabet har leveret nogen form for ydelser til virksomheden for det modtagne tilskud.

Kantinemoms - forenklet metodeVirksomheder, der har anvendt den såkaldt forenklede metode ved opgørelse af kantinemomsen har

• enten alene beregnet og angivet salgsmoms af de momspligtige lønandele, dvs. virksomheden har undladt at angive moms af salget i kantinen og undladt at tage fradrag for moms af indkøb i forbindelse med kantinedriften
• eller - i tilfælde, hvor virksomheden har indkøbt maden færdigtilberedt hos en underleverandør, hvis pris også omfatter lønudgifter med tillæg af moms - helt undladt at angive salgsmoms og undladt at tage fradrag for moms af indkøb i forbindelse med kantinedriften.

Virksomhederne har således ikke medtaget medarbejderkantinen i sine momsangivelser og har hverken trukket moms af indkøb af råvarer, omkostningsvarer m.v. i forbindelse med salg og administration samt eventuelle tjenesteydelser m.v. i forbindelse med tilberedning, salg og administration i kantinen, eller angivet moms af salget i kantinen, idet nettotilsvaret ville være 0 kr.

I SKM2003.329.TSS har Told- og Skattestyrelsen meddelt, at spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder, der har anvendt den forenklede metode til opgørelse af kantinemomsen, er omfattet af kantinemomscirkulæret, har været behandlet i en retssag anlagt mod Skatteministeriet.

Sagen var anlagt af en virksomhed, der havde indkøbt maden hos en underleverandør med tillæg af moms. Virksomheden havde ikke afregnet moms af salget i kantinen, og virksomheden havde ikke taget det momsfradrag den var berettiget til.

Told- og Skattestyrelsen havde som klageinstans truffet afgørelse om, at virksomhedens krav ikke var omfattet af kantinemomscirkulæret, og at tilbagebetalingsbeløbet skulle forrentes efter pkt. 8 i cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb. Der var i sagen ikke gjort forældelsesindsigelse gældende.

Sagen er forligt således, at Skatteministeriet anerkender, at tilbagebetalingsbeløbet skal forrentes efter pkt. 7 i cirkulære af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Forliget fører til, at virksomheder, der har anvendt den forenklede metode til opgørelse af kantinemomsen, er omfattet af kantinemomscirkulæret og styrelsens meddelelse i TfS 2000, 76 om suspension af forældelsesfristen.

Dette gælder uanset hvilken af ovennævnte forenklede metoder virksomheden har anvendt.

Social- og sundhedssektoren Praksis som omtalt i TfS 1990, 133, er ophævet. Det fremgik af meddelelsen, at kantiner på hospitaler og tilsvarende institutioner (plejehjem og lign.) skulle opgøre salgsmomsen som 20 pct. af den beregnede værdi af vareforbruget i kantinen, tillagt 25 pct. af en forholdsmæssig andel af de lønomkostninger, der vedrørte varernes fremstilling, tilberedning og salg. Ændringen er en følge af TSS cirkulære nr. 7 af 7. marts 2001, hvor det blev fastslået, at der kun skal beregnes moms af det reelle vederlag.Statsfængsler De statsfængsler, der ikke har etableret en egentlig personalekantine, udleverer ofte kostportioner til personalet, der svarer til de indsattes kostportioner. Betaling sker ved fradrag i lønnen efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser.

Udlevering af kostportioner til personalet er momspligtig. Momsgrundlaget er 80 pct. af det beløb, der fratrækkes i lønnen. Udlevering af kostportioner til de indsatte er undtaget fra momspligten efter § 13, stk. 1, nr. 2.

Forsamlingshuse, restauranter, hoteller o.lign. Ved servering af mad- og drikkevarer i restauranter, hoteller, forsamlingshuse, idrætshaller, selskabslokaler og lign. skal momsen beregnes af det samlede vederlag for de varer og momspligtige ydelser, som kunden betaler til den virksomhed eller person, der forestår arrangementet.

Virksomheden eller personen skal dog ikke beregne moms af leverancer, som kunden har købt hos andre registrerede virksomheder, og som dermed er momsberigtiget ved købet. Det kan f.eks. dreje sig om mad- og drikkevarer og betaling til en registreret tjener eller kogekone. Virksomheden skal heller ikke beregne moms af varer, som kunden selv har fremstillet.

Det samme gælder betaling for leje af lokale og betaling til serveringspersonale m.fl., når kunden betaler direkte til lokaleudlejeren eller serveringspersonalet. Disse beløb skal altså ikke medregnes i den værdi, virksomheden skal beregne moms af. Virksomheden skal opkræve moms af de beløb, som f.eks. en registreret kogekone fakturerer med moms til selve virksomheden. Virksomheden har fradragsret for moms ifølge sådanne fakturaer.