Bekendtgørelse nr. 115 af 3. november 1993 af DBO af 26. marts 1993.

Selskabsskatteprocenten i Irland er generelt 12,5 pct. Der findes særlige skattesatser bl.a. for indkomst fra salg af varer produceret i Irland og indkomst fra virksomhed i Shannon Airport Development Zone eller fra International Financial Services Center i Dublin. Der er carryback-regler for underskud, som kan tilbageføres og modregnes i positiv indkomst i 1 år.

Skattesystemet er beskrevet i Skat.Udland 1999, 118.

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1:    De af DBO'en omfattede personer

Artikel 2:    De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 3:    Almindelige definitioner

Artikel 4:    Skattemæssigt hjemsted

Artikel 5:    Fast driftssted

Artikel 6:    Indkomst af fast ejendom

Artikel 7:    Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 8:    Skibs- og luftfart samt containere

Artikel 9:    Indbyrdes forbundne foretagender

Artikel 10:  Udbytte

Artikel 11:  Renter

Artikel 12:  Royalties

Artikel 13:  Kapitalgevinster

Artikel 14:  Frit erhverv

Artikel 15:  Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artikel 16:  Bestyrelseshonorarer

Artikel 17:  Kunstnere og sportsfolk

Artikel 18:  Pensioner, livrenter o.l. betalinger

Artikel 19:  Offentlige hverv

Artikel 20:  Studerende

Artikel 21:  Andre indkomster

Artikel 22:  Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter

Artikel 23:  Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 24:  Ikke-diskriminering

Artikel 25:  Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artikel 26:  Udveksling af oplysninger

Artikel 27:  Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Artikel 28: Territorial udvidelse

Artikel 29:  Ikrafttræden

Artikel 30:  Opsigelse

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Artikel 3Begge staters kontinentalsokkel er omfattet.

Artikel 6Rettigheder til fast ejendom i form af f.eks. forkøbsret eller ret til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster er omfattet af artiklen jf. protokollen pkt. 1.

Artikel 8Artiklen omfatter fortjeneste ved brug, vedligeholdelse eller udleje af containere.

Danmark har beskatningsretten til den danske andel af SAS'' fortjeneste.

Artikel 10Danmark kan som kildeland beskatte udbytte med 15 pct. såfremt modtageren er en fysisk person eller et selskab med under 25 pct.'s aktiebesiddelse. Derimod kan udbytte til irske moderselskaber, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det danske selskab, ikke beskattes i Danmark.

Samme beskatningsret er tillagt Irland som kildestat, dog forudsat, at den danske udbyttemodtager efter bestemmelsen i art. 10, stk. 3, er berettiget til skattegodtgørelse for så vidt angår udbyttet. Dette betyder, at Irland frafalder beskatningsretten, hvis udbyttemodtageren ikke er berettiget til at modtage irsk skattegodtgørelse.

Som udgangspunkt beskattes danske moderselskaber ikke af udbytte fra mindst 25 pct.-ejede irske datterselskaber. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis det irske datterselskab er beskæftiget inden for den finansielle sektor og kun betaler 10 pct. i skat, jf. artikel 23, stk. 6, samt protokol mv., der indeholder aftale om en godkendelsesprocedure.

Definitionen af udtrykket udbytte svarer i princippet til modelkonventionens definition. Af en supplerende bestemmelse i protokollens pkt. 2 fremgår imidlertid, at hverken Danmark eller Irland er forpligtet til at fortolke begrebet udbytte på samme måde, men dobbeltbeskatning på grund heraf skal søges undgået ved gensidig aftale.

Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2, artikel 10.

Artikel 11Renter kan kun beskattes i den stat, hvor den retmæssige ejer af renten er hjemmehørende.

Driver den retmæssige ejer af renten erhvervsmæssig virksomhed fra et fast driftssted eller frit erhverv fra et fast sted i den stat, hvorfra renten hidrører, og vedrører renten dette faste driftssted eller faste sted, skal renten dog beskattes i henhold til artikel 7 henholdsvis artikel 14.

Efter en supplerende bestemmelse i protokollens pkt. 2 fremgår imidlertid, at hverken Danmark eller Irland er forpligtet til at fortolke begrebet renter på samme måde, men dobbeltbeskatning på grund heraf skal søges undgået ved gensidig aftale.

Artikel 13Fortjeneste ved salg af aktier i et fast ejendomsselskab, hvor mindst 50 pct. af værdien hidrører direkte eller indirekte fra fast ejendom, beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende.

I henhold til stk. 8 skal Irland respektere Danmarks ret til fraflytningsbeskatning vedrørende aktier.

Artikel 15Det irske skatteår der tidligere løb fra 6. april til 5. april, er med virkning fra 1. januar 2002 ændret til kalenderåret. 183-dages-reglen er betinget af ophold inden for skatteåret.

Artiklen indeholder en bestemmelse om arbejdsudleje.

Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS'' luftfartøjer i international trafik.

Artikel 18Kildestaten har beskatningsretten til sociale pensioner.

Hvis en person, som har været hjemmehørende i Danmark, flytter til Irland og dér modtager pension fra kilder i Danmark, kan Danmark beskatte pensionen. Dette gælder dog ikke, hvis pensionisten er irsk statsborger uden samtidig at være dansk statsborger.

Artikel 19Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.

Artikel 22Der foreligger fast driftssted fra første dag ved aktiviteter i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udvinding af kulbrinter.

Aktivitet med offshoreborerigge danner først fast driftssted, når den har varet mere end 365 dage inden for en 18-måneders periode.

Supply-virksomhed beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Lønindkomst ved supply-virksomhed beskattes, jf. artikel 15, stk. 3.

Stk. 5 indeholder en bestemmelse om beskatning at mobile borerigge, når disse flyttes ud af et sokkelområde.

Artikel 23Dobbeltbeskatning ophæves efter credit-metoden. I tilfælde, hvor indkomst efter DBO''en kun kan beskattes i den ene af staterne, benyttes exemptionsprincippet (ny metode).

De særlige bestemmelser om matching-credit i henholdsvis stk. 3 og stk. 6, litra a er pr. 1. januar 2000 ikke længere gældende, jf. stk. 6, litra b.

Udbytter fra et irsk skovselskab er skattefri for et dansk kapitalformidlingsselskab, og denne skattefrihed er ikke kun gældende til den 1. januar 2000, i medfør af artikel 23, stk. 1, litra (b), sammenholdt med stk. 6, litra (b), TfS 1996, 185 (TSS).