Personer, der uden at være omfattet af KSL § 1, oppebærer indkomst af den i KSL § 2, stk. 1, nr. 2, , nævnte art bliver begrænset skattepligtige.

Bestemmelsen vedrører indkomst i form af godtgørelse eller lignende ydelser for medlemskab af, eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og ligende. Der stilles ikke krav om anden tilknytning her til landet end den, der ligger i, at den skattepligtige indkomst hidrører her fra landet.

Om de pågældende sammenslutninger virker inden for private organisationer, f.eks. aktieselskaber, eller om der er tale om offentlige råd og lignende, er uden betydning, ligesom det i sidstnævnte tilfælde er uden betydning, om der er tale om frivilligt medlemskab, eller dette f.eks. beror på offentligt ombud. Det er ligeledes uden betydning, om hvervet er af erhvervsmæssig karakter, eller om vedkommende er bestyrelsesmedlem i en sportsforening, grundejerforening eller lignende. Det er uden betydning for den begrænsede skattepligt af bestyrelseshonorarer, om bestyrelsesmøderne afholdes her i landet eller i udlandet. For så vidt angår honorar til medhjælp, skal der foreligge et fastere tilknytningsforhold. Rent lejlighedsvis ydet bistand fra en advokat eller en revisor falder uden for bestemmelsen.

Som i KSL § 2, stk. 1, nr. 1, 3, 7, og stk. 2, har det ingen betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Alle former for personalegoder er omfattet af bestemmelsen.

DBO'er kan dog medføre, at Danmark er afskåret fra at udnytte den beskatningsret, som KSL § 2, stk. 1,nr. 2 , giver.

Hvis beskatningsretten efter DBO'en tilkommer vedkommende udland, kan indeholdelse undlades, men det må ved hver udbetaling kunne dokumenteres, at betingelserne herfor er til stede. Til brug herfor kan eventuelt anvendes en af blanketterne 02.034-02.037 (vedrørende attestation af bopæl i udlandet, engelsk, tysk, fransk og spansk udgave).

I TfS 1998, 532 LSR, havde skatteyderen, mens han endnu var fuldt skattepligtig til Danmark, indgået aftale med sin danske arbejdsgiver om, at han skulle udstationeres til et af koncernen tilhørende canadisk datterselskab, og at han i den forbindelse skulle have udbetalt et engangsvederlag til dækning af flytteomkostninger. Vederlaget udbetaltes, efter at den fulde skattepligt til Danmark var ophørt, og retten til vederlaget var betinget af, at skatteyderen tiltrådte stillingen i Canada. Denne stilling blev først tiltrådt efter ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Derfor, og da vederlaget måtte sidestilles med en flyttegodtgørelse, var der ikke hjemmel til at beskatte det her i landet.