Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. september 2006) --- |
SKM2006.639.SR | Den skattemæssige behandling af en tysk pensionsordning (27. oktober 2006) |
|
Ifølge loven om tilsyn med pensionskasser skal et løfte om pension til de i en privat virksomhed ansatte normalt være afdækket ved indbetalinger til forsikring eller pensionskasse. Undtaget herfra er visse tilfælde, hvor der gives direktører og lign. virksomhedsledere tilsagn om pension i form af løbende pensionsydelser. Hvis den, der har ret til løbende pensionsydelser, der omfattes af pensionsbeskatningsloven, i stedet får udbetalt en samlet sum, skal der svares afgift heraf, jf. lovens afsnit I. Sker kapitaludbetalingen imidlertid til afløsning af et uafdækket pensionstilsagn, medregnes udbetalingen i den skattepligtige indkomst, jf. AL § 40, stk. 9, jf. stk. 3 og LL § 7 O, stk. 1, nr. 3.
Det vederlag, som afløser et pensionstilsagn, skal ifølge AL § 45 omregnes til kontantværdi efter de fastsatte regler herom (se E.C.5.3.3). Ifølge LL § 7 O, stk. 2 medregnes 85 pct. af den del af afløsningssummen, som overstiger et grundbeløb på 13.300 i 2006 (13.000 kr. i 2005), i den skattepligtige indkomst.