Ved realkreditinstitutter m.v. forstås realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner , aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut. Realkreditinstitutternes virksomhed Institutternes virksomhed kan deles i to dele. Den ene del angår institutternes egne midler svarende til reservefonde, henlæggelsesfonde osv. Denne del har hele tiden været omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler.
Den anden del angår institutternes vedtægtsmæssige og lovregulerede låneformidling.
Institutternes udlånsvirksomhed er reguleret af eller opfylder de facto et såkaldt balanceprincip. Oprindeligt var realkreditinstitutterne reguleret af det såkaldte strikte balanceprincip, der indebærer et krav om sammenhæng mellem det enkelte lån og nogle bestemte obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet. Det strikte balanceprincip indebærer for det første, at der er overensstemmelse mellem det modtagne pantebrevs hovedstol og de udstedte obligationers pålydende værdi, og for det andet at der er balance mellem låntagers betalinger til realkreditinstituttet og realkreditinstituttets betalinger til obligationsejerne. Det strikte balanceprincip blev senere afløst af et generelt balanceprincip, hvor kravet til balance vedrører forholdet mellem de samlede indbetalinger fra låntagerne og instituttets samlede pligtige udbetalinger til obligationsejerne. Balanceprincippet betyder, at der er symmetri i betalingerne på henholdsvis pantebrevet og obligationerne.
Den særlige fritagelsesregel, der er videreført i § 10, dækker den del af institutternes udlånsvirksomhed, hvor det strikte balanceprincip er opfyldt samt en række nærmere opregnede udlån. Den øvrige del af udlånsvirksomheden har hele tiden været omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler.