Der findes en del pengefordringer, hvor det på forhånd er aftalt, at den eksisterende restgæld skal indeksreguleres. Det betyder, at restgælden reguleres i takt med forbrugerprisindekset, nettoprisindekset eller et andet indeks. Kursgevinster og kurstab på sådanne indeksregulerede fordringer behandles på samme måde som andre  kursgevinster og kurstab. Indeksregulerede fordringer (og gæld) skal således som udgangspunkt udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterenten på stiftelsestidspunktet, jf. KGL § 14, stk. 2, jf. § 38.

Herfra er der dog nogle undtagelser, idet der i visse tilfælde gælder en fast mindsterente.

Efter KGL § 38, stk. 3, er mindsterenten fastsat til 2 ½ pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Mindsterenten på 2 ½ pct. gælder tilsvarende for indeksregulerede fordringer, der er udstedt af pengeinstitutter (det vil typisk være indlån).

Endvidere gælder mindsterenten på 2 ½ pct. for obligationer, der er udstedt af aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, til finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996.

Den særlige mindsterente på 2 ½ pct. reguleres ikke. Kravet til den pålydende rente betyder, at de nævnte institutter kan udstede indeksregulerede obligationer med en pålydende rente på 2 ½ pct. med den virkning, at indeksopskrivningen og en eventuel kursgevinst er skattefri for kreditor.

Betingelsen for den særlige mindsterente og dermed for skattefrihed for kreditor er, at indeksreguleringen fuldt ud følger udviklingen i forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset, som beregnes af Danmarks Statistik.

Ved kravet "reguleres fuldt ud efter et af de angivne prisindeks" forstås, at der fra debitors side ikke må være fastsat nogen grænse for indeksreguleringen. Indeksreguleringen skal ubetinget følge den fulde udvikling i et af de nævnte indeks. Det betyder, at hvis det er aftalt, at hovedstolen skal opskrives i takt med f.eks. udviklingen i forbrugerprisindekset, skal opskrivningen ubetinget følge udviklingen i forbrugerprisindekset. Hvis debitor praktiserer et loft eller en bund for indeksreguleringen, er betingelsen for skattefrihed hos kreditor ikke opfyldt. Det kan således ikke være en betingelse i aftalen, at opskrivningen højst skal kunne være på 10 pct. med den virkning, at hvis det anvendte indeks stiger 12 pct., reguleres hovedstolen alligevel kun med 10 pct.

Der stilles ikke andre krav til disse obligationer i skattemæssig henseende.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med KGL § 7, stk. 1, der sikrer, at udstederne kun kan fradrage tab ved indeksregulering under nærmere angivne forudsætninger.

Som nævnt ovenfor skal en fordrings pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum for fordringen. Ved fordringer omfattet af den særlige mindsterente på 2 ½ pct. ses i denne forbindelse bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks. Det vil afhænge af fordringens konkrete betingelser, hvilken værdi den pålydende rente skal opgøres på grundlag af. Såfremt der alene er tilsagt indfrielse til fordringens pålydende værdi reguleret i overensstemmelse med udviklingen i et af de nævnte prisindeks, vil den pålydende rente skulle opgøres på grundlag af den pålydende værdi. Er det derimod aftalt, at fordringen indfries til f.eks. kurs 120 samt indeksreguleres, skal den pålydende rente opgøres på grundlag af den tilsagte indfrielse til kurs 120. Er der tilsagt en større regulering end udviklingen i de nævnte prisindeks, herunder regulering med flere gange indekset, ses alene bort fra den del af reguleringen, som er i overensstemmelse med udviklingen i de nævnte prisindeks.

For indeksobligationer anvendes sædvanligvis ikke begreberne pålydende rente og pålydende værdi, men derimod begreberne påtrykte rente og påtrykte værdi. Dette hænger sammen med, at indeksobligationer ikke udstedes i stykstørrelser á 1.000 kr. eller multipla heraf, men derimod i stykstørrelser á 1.000 kr. eller multipla heraf multipliceret med indeksfaktoren på udstedelsestidspunktet. Udstedes en indeksobligation i mindste stykstørrelse på et tidspunkt, hvor indeksfaktoren f.eks. er 182, forstås ved obligationens påtrykte værdi ikke 1.000 kr., men 1.820 kr., ligesom en påtrykt rente på 2 ½ pct. ikke vil være 2 ½ pct. af 1.000 kr., men 2 ½ pct. af 1.820 kr.

For almindelige indeksobligationer skal den pålydende rente opgøres på grundlag af den påtrykte værdi. Den påtrykte rente beregnes som nævnt netop på grundlag af den påtrykte værdi. For almindelige indeksobligationers vedkommende kan obligationens påtrykte rente umiddelbart sammenholdes med mindsterenten ved afgørelsen af, om mindsterentekravet er opfyldt.

For alle typer af indeksregulerede fordringer (både for dem, hvor mindsterentekravet udregnes efter § 38, stk. 1 og 2, og for dem, hvor mindsterentekravet efter § 38, stk. 3, er 2 ½ pct.) gælder, at såvel kursgevinsten som hele indeksopskrivningen er skattepligtigt afkast, hvis den pågældende fordring ikke opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet. Hvis der f.eks. er gevinst på børskursen og tab på indeksreguleringen (eller omvendt), vil kun nettogevinsten skulle beskattes.

Visse indekserede fordringer vil være omfattet af KGL § 29, stk. 3, og fordringssiden på disse, vil skulle beskattes som finansielle instrumenter, jf. afsnit A.D.2.18.2.1.