Efter LL § 10, stk. 1, kan bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation betales af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle eller af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

Bidrag, der betales i anledning af separation eller skilsmisse, kan fratrækkes, hvad enten bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller ved aftale mellem parterne, forudsat at aftalen mellem parterne er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelse af bidragets størrelse og løbetid, jf. LSRM 1969.174.

Fradragsretten for de nævnte bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang bidraget overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Dvs. at der i 2006 er fradrag for beløb, der overstiger 1.416 kr. for hele året eller 118 kr. pr. måned. (I 2005 er der fradrag for beløb, der overstiger 1.392 kr. for hele året eller 116 kr. pr. måned.) Se evt. afsnit A.B.6.1.

Ifølge LSRM 1983.37 er der også fradragsret for bidrag, der i henhold til en bindende aftale udredes trods modtagerens indgåelse af nyt ægteskab.

Aftalte børnebidrag kan i almindelighed fratrækkes, men hvor bidraget åbenbart overstiger, hvad statsamtet ville have fastsat uden sådan aftale, kan fradragsretten begrænses. Dette bør dog kun ske i ekstreme tilfælde - specielt hvor de forhøjede børnebidrag ydes i stedet for bidrag til ægtefællen, eller hvor der er tale om krydsende børnebidrag, se nedenfor om vejledende bidragssatser. Se Skat 1988.8.467 (TfS 1988, 484 LSR) samt ToldSkat Nyt 1991. 20.1155 (TfS 1991, 461 LSR). Efter lov nr. 966 af 20. december 1999 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om børnefamilieydelse (større privat ansvar for forsørgelse, målretning af særligt børnetilskud og forhøjelse af grænse for modregning i børnefamilieydelsen) er fradragsretten for børnebidrag nedsat fra og med indkomståret 2000. Der er herefter ikke fradragsret for det nye tillæg til normalbidragets grundbeløb, som i 2006 er på 1.416 kr. (i 2005 er tillægget til normalbidragets grundbeløb på 1.392 kr.). Et beløb svarende til tillægget udgør således en bundgrænse for fradraget, se SKM2004.278.LSR.

Fradragsret efter LL § 10 omfatter principielt kun løbende underholdsbidrag, men efter praksis omfatter fradragsretten dog også visse éngangsbidrag, der udredes i anledning af et barns fødsel og dåb samt i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, LSRM 1946.88 se også afsnit A.B.6.1. Derimod anses éngangsbeløb til dækning af udgifterne ved et barns uddannelse ikke for fradragsberettigede, LSRM 1964.79.

Fælles forældremyndighed

En aftale om fælles forældremyndighed vil ikke være til hinder for, at der gives fradrag for børnebidrag.

Fradraget kan gives til den af ægtefællerne, hos hvem barnet ikke skal bo, selv om barnet i et vist omfang opholder sig hos den pågældende efter aftale om samværsret. Det er dog en forudsætning, at barnet rent faktisk i overvejende grad opholder sig hos den anden ægtefælle.   

Højesteret har ved dom af 24. september 1993 (TfS 1993, 477 HRD) fastslået, at der er fradragsret for betalt børnebidrag i tilfælde, hvor barnet opholder sig lige meget hos moderen og faderen. Ifølge dommen anses et barn, der opholder sig stort set lige meget hos hver af forældrene, for at have opholdssted hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, således at betingelsen i LL § 10, stk. 1, for fradragsret for børnebidrag er opfyldt for den anden af forældrene.

Børn over 18 årUnderholdsbidrag til børn over 18 år kan aldrig fradrages efter LL § 10. Dette gælder, selv om der af det offentlige er pålagt den pågældende underholdsbidrag udover det fyldte 18. år, fordi barnet er under uddannelse.                             

Ikke engangsydelserAffindelsessummer til afløsning af en løbende underholdsforpligtelse kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Dette gælder, selv om affindelsessummen erlægges afdragsvis, LSRM 1963.165 og LSRM 1973.165.

Der er heller ikke fradragsret for beløb, der udredes som følge af skifte af fællesboet, LSRM 1974.77 og LSRM 1978.184 samt UfR 1971.570 ØLD (skd. 18.187). Tilsvarende kan ydelser, der udredes i henhold til § 56 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, ikke betragtes som fradragsberettigede underholdsbidrag.  

Ikke fælles bopælDet følger af LL § 10, at der ikke kan foretages fradrag for bidrag til børn, som bor sammen med bidragyderen, se LSRM 1977.87. I et tilfælde, hvor forældremyndigheden var tillagt den fraskilte hustru, men hvor barnet senere fik ophold hos faderen, kunne faderen ikke fradrage det børnebidrag, som han fortsat betalte til den tidligere hustru, LSRM 1976.168.

Omvendt blev der givet fradrag for det normalbidrag, som en fraskilt hustru efter aftale havde udredt til sit barn, som midlertidigt opholdt sig hos faderen, til trods for at forældremyndigheden over barnet var tillagt hustruen og at faderen var blevet pålagt at udrede normalbidrag til barnet, LSRM 1978.53. Se endvidere TfS 2000, 213 LSR; En skatteyder skulle betale bidrag til et barn, der havde folkeregisteradresse hos den fraskilte ægtefælle. Barnet havde opholdt sig halvdelen af tiden hos skatteyderen. I denne periode havde han ikke betalt løbende bidrag. Landsskatteretten fandt, at udgifter til kost, lommepenge m.v. for denne periode ikke kunne indgå i det fradragsberettigede børnebidrag.

Der findes ikke nogen tilsvarende bestemmelse vedrørende bidrag til en fraskilt ægtefælle, som bor sammen med bidragyderen. Det er imidlertid fast praksis, at fraskilte, der efter skilsmissen har fælles bopæl og husførelse med den anden ægtefælle, ikke kan fratrække bidraget til ægtefællen, LSRM 1974.177 og LSRM 1980.178 samt Østre Landsrets dom af 12. november 1981 (skd. 60.59).

Under bevisførelsen blev det lagt til grund, at en frasepareret ægtefælle havde boet sammen med sine børn, selvom han var tilmeldt folkeregisteradresse på en anden adresse. Landsretten pålagde skatteyderen bevisbyrden for, at der var overensstemmelse mellem folkeregistertilmeldningerne og hans faktiske bopælsforhold. Skatteyderen kunne ikke løfte bevisbyrden og godtgøre, at han ikke havde boet med sine børn, SKM2002.177.VLR.

Landsskatteretten har godkendt fradrag for underholdsbidrag til en fraskilt hustru, skønt den pågældende havde lejet et værelse i den tidligere ægtefælles ejendom. Der var efter Landsskatterettens opfattelse ikke grundlag for at anse samlivet for genoptaget eller for at anse fælles økonomi for etableret, LSRM 1976.157. Se endvidere TfS 1995, 400 VLD, hvor Vestre Landsret modsat fandt, at selvom de fraskilte ægtefæller ikke levede sammen, var deres økonomiske forhold så sammenblandede, at et påstået underholdsbidrag ikke fandtes dokumenteret. Det må således bero på en konkret vurdering, om der i sådanne tilfælde kan indrømmes fradrag eller ikke.  

Genoptagelse af samlivEt ægtepar havde genoptaget samlivet i samme år, hvori de havde opnået separation. De i separationsperioden betalte underholdsbidrag blev anset for fradragsberettigede, jf. LSRM 1974.79.

Et bidragsbeløb blev efter ægtefællernes genoptagelse af samlivet betalt til socialkontoret for forskudsvis udlæg af bidrag. Da beløbet var forfaldent før genoptagelsen af samlivet, blev det anset for fradragsberettiget.

Modregning af krydsende bidragNår der i henhold til bidragsafgørelse eller -aftale mellem parterne foreligger en forpligtelse for begge parter til at svare underholdsbidrag til det (de) hos den anden part værende barn (børn), kan et sådant bidrag fradrages, selv om udredelsen helt eller delvist sker ved modregning i det beløb, den anden skal betale, jf. LSRM 1979.53. Se endvidere TfS 1999, 112 LSR, hvor Landsskatteretten anerkendte en aftale om krydsende børnebidrag, uanset at kun den ene ægtefælle efter Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse kunne pålægges at betale de pågældende børnebidrag.

I Østre Landsrets dom af 12. januar 1982 (skd. 63.374) har landsretten fastslået, at der ikke kan gives fradrag efter LL § 10, stk. 1, for gensidige børnebidrag, som står i misforhold til parternes økonomiske kår. Fradrag blev kun givet for et beløb svarende til normalbidraget.  

Vejledende bidragssatserHerefter bør fradragene normalt fastsættes til de beløb, som de bidragsfastsættende myndigheder i mangel af aftale mellem parterne ville have fastsat i overensstemmelse med de af Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender givne vejledende regler for fastsættelse af børnebidrag.

I cirkulæreskrivelse nr. 9768 af 12. december 2005 om vejledende indtægtsgrænser m.v. for 2006 i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag har Familiestyrelsen meddelt, at man finder, at der ved fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget for 2006 bør tages udgangspunkt i de retningslinjer, der fremgår af nedenstående skema. (For 2005 findes retningslinjerne i Familiestyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 9659 af 8. december 2004.) Retningslinjerne tager udgangspunkt i normalbidraget, der som beskrevet i afsnit A.B.6.1 består af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet er i 2006 11.040 kr. årligt, mens tillægget er 1.416 kr. årligt, jf. Familiestyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 9768 af 12. december 2005. Normalbidraget udgør således 12.456 kr. i 2006. (I 2005 var normalbidraget 12.216 kr.). De procenttillæg, der fremgår af skemaet, beregnes alene af normalbidragets grundbeløb. Tillægget skal således kun betales én gang.

For 2006 er udgangspunktet følgende vejledende indtægtsgrænser, hvor der ses på bruttoindtægten:

* Der er ikke fastsat vejledende retningslinjer i disse situationer.

De ovennævnte retningslinjer er alene vejledende, idet bidragsfastsættelsen sker efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.   

Ved bruttoindtægt forstås i denne forbindelse den samlede bruttoindtægt (lønindtægt eller overskud af virksomhed), samt eventuelle renteindtægter, jf. Skat 1987.12.879 (TfS 1987, 596 LSR).

Retningslinjerne anvendes over for såvel bidragspligtige fædre som mødre, således at bidraget ved indtægter som nævnt i skemaet fastsættes til normalbidraget (12.456 kr. årligt i 2006)med tillæg af den nævnte procent af normalbidragets grundbeløb  (11.040 kr. årligt i 2006).

Kun betalte og forfaldne bidragEfter Landsskatterettens praksis kan fradrag efter LL § 10 kun foretages, når bidraget er betalt (jf. ordet "udredes" i  LL § 10), LSRM 1957.72 og 1959.77. Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at bidraget er forfaldent, se LSRM 1972.77. Forudbetalte bidrag kan først bringes til fradrag i forfaldsåret, men på den anden side kan alle betalte, forfaldne bidrag fratrækkes, selv om de helt eller delvist vedrører det følgende indkomstår. Betalte restancer for tidligere år fradrages i betalingsåret.

Bidraget skal være udredt af skatteyderen selv, for at fradrag kan opnås, jf. Østre Landsrets dom af 18. december 1979 (Skd. 53.155), hvor en fraskilt invalidepensionist ikke kunne få fradrag for børnebidrag, som blev dækket af det offentlige ved særligt børnetilskud (der ikke var indkomstskattepligtigt for skatteyderen).

Kontanthjælpsmodtagere kan fratrække underholdsbidrag efter LL § 10, stk. 1, når bidraget er betalt. Det forhold, at kommunen har indeholdt beløbet med hjemmel i lov om aktiv socialpolitik § 96, ændrer ikke ved dette.

Beskatning af bidragBidrag til en ægtefælles underhold medregnes til dennes skattepligtige indkomst som personlig indkomst. Se TfS 1999, 707 VLD om en skatteyder, der blev separeret i 1990. Ifølge separationsvilkårene skulle ægtefællen betale et underholdsbidrag på 500 kr. om måneden og et samlet beløb på 244.000 kr. vedrørende bodelingen (bodelingsgæld). Ved et senere tillæg til separationsbevillingen blev det månedlige underholdsbidrag forhøjet til 2.500 kr. om måneden. Parterne blev senere skilt. Sagen drejer sig om årene 1994 og 1995. Skatteyderens tidligere ægtefælle havde for disse år fratrukket 30.000 kr. pr. år som betalt underholdsbidrag, men skatteyderen gjorde gældene, at underholdsbidraget kun udgjorde 6.000 kr., mens øvrige indbetalinger var afdrag på bodelingsgæld. Skatteyderen fik ikke medhold, idet landsretten fandt, at beløbene 30.000 kr. i 1994 og 1995 var skattepligtige underholdsbidrag.  

Bidrag til barnets underhold medregnes til barnets skattepligtige indkomst som personlig indkomst i det omfang, bidraget overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag for underholdsbidrag til børn, jf. afsnit A.B.6.