Det fastslås i KGL § 25, stk. 1, at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, hel eller delvis indfrielse samt opgivelse m.v., se afsnit A.D.2.14 (fordringer) og afsnit A.D.2.15 (gæld).

Realisationsprincippet kan fraviges i to tilfælde, dels for så vidt angår visse gevinster og tab efter § 25, stk. 2, og dels ved tilladelse efter § 25, stk. 5. Se henholdsvis afsnit A.D.2.13.2 og afsnit A.D.2.13.3.

Realisationsprincippet finder ikke anvendelse for realkreditinstitutter m.v., se afsnit A.D.2.16.

Beskatning forudsætter konstateret kursgevinst/-tabDet er en forudsætning for beskatning af en kursgevinst eller et kurstab, at der rent faktisk kan konstateres en kursgevinst eller -tab. Som eksempel herpå, se ToldSkat Nyt 1993.10.482 (TfS 1993, 264) og ToldSkat Nyt 1993.13.652 (TfS 1993, 350), begge Ligningsrådets afgørelser. Ligeledes konstateres det i SKM2001.120.VLR, at et tab skal være konstateret før der kan ske fradrag i den skattepligtige indkomst.Det ses ofte i familieforhold, at forældre yder et rentefrit eller lavtforrentet lån til deres børn. Hvis det beløb, som børnene låner, er det samme, som det beløb, der skal tilbagebetales til forældrene, har forældrene ikke opnået nogen kursgevinst, og der vil derfor ikke være noget at beskatte efter KGL. Det gælder f.eks. lån med anfordringsvilkår, dvs. at der ikke er aftalt et indfrielsestidspunkt, men at lånet skal indfries på kreditors anmodning. Som eksempel på, at der realiseres en kursgevinst, når der ikke er fastsat et anfordringsvilkår, se TfS 2000, 369 LSR.