Fradrag/bortseelsesretForsikringspræmier skal fratrækkes i det år, hvori de efter forsikringsaftalen forfalder til betaling, uanset om de er betalt, jf. PBL § 18, stk. 1, 1. pkt. Hvis det allerede i forfaldsåret er klart, at skatteyderen ikke vil være i stand til at betale præmien, må fradraget dog nægtes.

For så vidt angår fradrag for præmier i form af engangsindskud m.v., se nedenfor under afsnit A.C.1.3.

I forbindelse med tegning af en forsikring anses det første præmiebeløb ikke at være forfaldent, før der foreligger en endelig aftale. Endelig aftale foreligger først, når forsikringsselskabet - efter at have modtaget forsikringsbegæring - antager forsikringen, jf. UfR 1974.997 HRD (skd. 32.158) og UfR 1992.482 HRD, TfS 1992, 208 HRD.

I Landsskatterettens afgørelse refereret i TfS 1994, 614 LSR underskrev skatteyderen begæring om tegning af en kapitalforsikring den 12. december 1988. Lægeattest blev først udfærdiget januar 1989, og police oprettet januar 1989. Den 12. december 1988 underskrev skatteyderen tillige begæring om livsbetinget livsforsikring; begæringen herom blev antaget den 29. december 1988. Ifølge aftalen kunne den livsbetingede livsforsikring overføres til den primært begærede kapitalforsikring, og uanset at tegningen af den livsbetingede livsforsikring i overvejende grad var sket med henblik på at opnå fradrag for bidrag til kapitalpension i 1988, fandt retten, at tegningen ikke i sig selv kunne anses for udtryk for en sådan omgåelse af fradragsbestemmelsen i pensionsbeskatningsloven, at fradrag kunne nægtes, idet der var indgået en bindende forsikringsaftale i 1988.

Det er ikke nødvendigt, at forsikringspolicen er oprettet på fradragstidspunktet.

Er forsikringsaftalen oprettet som led i en aftale med en arbejdsgiver, indebærer foranstående, at bortseelsesretten efter PBL § 19 først kan gøres gældende i det år, forsikringspræmien er forfalden.

Er den aftalte præmie tilbageholdt i lønnen af arbejdsgiveren i et år, hvor præmien endnu ikke er forfalden, eller svarer det tilbageholdte beløb i lønnen ikke til årets forfaldne præmie, skal der dog af praktiske grunde ikke ske nogen beskatning hos arbejdstageren af forskelsbeløbet, jf. princippet i kildeskattebekendtgørelsens § 17 og afsnit A.B.1.1.

Fortrydelsesret efter forbrugerlovgivningenEn forbruger, der indgår en aftale om en finansiel tjenesteydelse (herunder en pensionsordning) ved fjernsalg, har ret til at træde tilbage fra aftalen efter Lov om visse forbrugeraftaler § 17. Endvidere gælder der for forsikringsaftaler en generel fortrydelsesret efter Forsikringsaftaleloven § 34 i, uanset hvordan aftalen er indgået.

Fortrydelsesfristen er normalt 14 dage, dog 30 dage for aftaler om bl.a. individuelle pensionsordninger. Fristen regnes normalt fra dagen for indgåelsen af aftalen. I visse tilfælde regnes den dog fra den dag, hvor forbrugeren modtog de oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt til at give efter de pågældende love. En forbruger, der udnytter sin fortrydelsesret, skal stilles, som om dispositionen aldrig var foretaget. Et beløb, der er indbetalt på en nyoprettet pensionsordning, kan derfor tilbagebetales uden skattemæssige konsekvenser efter pensionsbeskatningsloven § 22 B. Der vil heller ikke være fradrag for et sådant beløb.

KorrektionUdover reglerne i PBL §§ 21 A, 21 B og 22 - 22 B er der ikke i pensionsbeskatningsloven indsat hjemmel til at tillade korrektion af foretagne indbetalinger til en pensionsordning. Udgangspunktet er derfor, at foretagne indbetalinger kun kan udbetales til ejeren af ordningen mod betaling af afgift eller overføres til en anden pensionsordning efter reglerne i PBL § 41. Herfra må der imidlertid gøres nogle undtagelser begrundet i forholdets natur.

Oprettes der således en pensionsordning, som det ikke er muligt at oprette efter reglerne i pensionsbeskatningsloven, f.eks. en kapital- eller ratepensionsordning efter ejerens/forsikringstagerens fyldte 60. år, må pensionsaftalen som udgangspunkt erklæres for uden virkning, således at der ikke kan opnås fradrag for indbetalingen, ligesom det indestående beløb kan udbetales uden beregning af afgift. Er der igennem en række år af ejeren foretaget fradrag for indbetaling på en sådan ordning, må det imidlertid konkret afgøres, hvilke skattemæssige konsekvenser, der skal følge deraf.

Endvidere har skattemyndighederne tilladt korrektion, hvis der er sket en åbenbar fejldisposition. Hvis der således er indbetalt beløb, som arbejdstageren ikke har retligt krav på efter pensionsaftalen, er lovens regler ikke til hinder for, at der kan tillades berigtigelse af den stedfundne fejl.

Som eksempler på sådanne fejl kan nævnes:

1. En bogholder i et firma forveksler to cpr. nr. og indbetaler derfor en arbejdstagers kapitalpensionsbidrag til en anden persons konto.
2. En bogholder i et firma, der af et givet beløb skal indbetale 15 pct. i kapitalpensionsbidrag, laver en regnefejl og indbetaler, hvad der viser sig at svare til f.eks. 18 pct.
3. Et pengeinstitut, der på arbejdsgiverens vegne overfører beløb til kapitalpensionskonti, overfører ved en forveksling af kontonumre for store beløb til en konto.

Tilladelse til berigtigelse kan derimod ikke gives i tilfælde, hvor den påberåbte fejl beroede på misforståelse af reglerne.

Korrektionsmuligheden må som hovedregel være forbeholdt tilfælde, hvor ordningen er oprettet i ansættelsesforhold, og hvor den ansatte er uden indflydelse på den opståede fejl. Told- og Skattestyrelsen har eksempelvis i flere tilfælde tilkendegivet, at der kan foretages korrektion i en situation, hvor en arbejdsgiver, som beskæftiger forskellige medarbejdergrupper, ved en fejl har sendt pensionsbidrag til en tværgående pensionskasse, der ikke omfatter medlemmer med den pågældende uddannelse.

For så vidt angår et tilfælde udenfor ansættelsesforhold, har Told- og Skattestyrelsen tilkendegivet, at åbenbart fejlagtigt foretagne indbetalinger til en pensionsordning kunne tilbageføres uden afgiftsmæssige konsekvenser. Der var tale om en situation, hvor banken havde glemt at stoppe intern overførsel fra kundens konto til kundens i mellemtiden fraskilte ægtefælles kapitalpensionskonto. Told- og Skattestyrelsen udtalte, at i tilfælde, hvor der som i nærværende sag, er tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, må denne kunne rettes ved, at pengene tilbageføres til kundens konto uden afgiftsmæssige konsekvenser, jf. TfS 1999, 738 TSS.

I TfS 2000, 798 LSR tillod Landsskatteretten korrektion af en fejlkontering, der skyldtes en registreringsfejl i forbindelse med overgang til et nyt EDB-system. Fejlkonteringen indebar, at forsikringsselskabet i strid med den aftale, der var indgået mellem selskabet, arbejdsgiveren og den ansatte, havde indbetalt for meget på kapitalforsikringen. Arbejdsgiveren betalte et samlet beløb til forsikringsselskabet, der derefter fordelte beløbet i henhold til aftalen. Arbejdsgiveren kunne ikke direkte anses for at have indbetalt for meget på kapitalpensionen, jf. PBL § 21, 1. pkt. Der skulle derfor ikke ske beskatning hos den ansatte af det fejlkonterede beløb.

Told- og Skattestyrelsen har endvidere tilkendegivet, at såfremt et forsikringsselskab og en forsikringstager har indgået en aftale om kapitalforsikring henholdsvis rateforsikring, hvor præmien på forhånd er fastsat til et bestemt beløb, og den lovede forsikringsydelse er fastsat ud fra disse fremtidige aftalte præmieindbetalinger, vil den omstændighed, at forsikringsselskabet indberetter en præmie som tilgået kapitalforsikringen, der afviger fra den aftalte præmie, ikke have nogen skattemæssig indflydelse på selskabets mulighed for at rette indberetningen og flytte denne overskydende præmie til rateforsikringen i overenstemmelse med den oprindelige aftale, forudsat at den overskydende præmie ikke allerede har ført til en ændring af aftalen mellem parterne om kapitalforsikringen, jf. TfS 1999, 788 TSS.

Indbetalinger til en pensionsordning i et pengeinstitut eller kapitalpensionsfond fradrages i indbetalingsåret, jf. PBL § 18, stk. 1, 2. pkt. Indbetaling på posthus den 31. december i året anses for at være rettidig.

I tilfælde hvor der mellem pengeinstituttet og kontohaveren er truffet aftale om indbetaling til ordningen, men hvor indbetalingen først sker det efterfølgende år f.eks. på grund af fejl hos pengeinstituttet, vil der ikke kunne indrømmes fradrag fra et tidligere tidspunkt end det faktiske indbetalingstidspunkt.

I tilfælde hvor pengeinstitutordningen er led i en pensionsaftale med en arbejdsgiver, der tilbageholder bidragene til ordningen i den ansattes løn, har Told- og Skattestyrelsen dog godkendt disse bidrag som vedrørende det indkomstår, hvori de tilbageholdes, uanset om arbejdsgiveren først foretager indbetalingen til pengeinstituttet det efterfølgende år. Det er dog en forudsætning, at indbetalingen foretages af arbejdsgiveren inden en rimelig tid efter indkomstårets udløb.

Told- og Skattestyrelsen er endvidere blevet spurgt, om den skattemæssige behandling af et beløb, der ved en fejl af ejeren er blevet indsat på en arbejdsgiveradministreret ordning i stedet for på en privat ordning, henholdsvis ved en fejl fra arbejdsgiverens side er blevet indbetalt på en privat kapitalpensionsordning, i stedet for på en arbejdsgiveradministreret ordning. Styrelsen svarede, at fradrag henholdsvis bortseelsesret ikke kan nægtes under henvisning til, at ordensbestemmelserne i bekendtgørelser og cirkulærer under PBL ikke er overholdt.

Betingelserne herfor er dog, at indbetalingen er sket i henhold til PBL. Dette indebærer dels, at der er tale om en efter loven lovlig ordning, dels at indbetalingen er foretaget rettidigt. For kapitalpensionsordninger er det yderligere et krav, at indbetalingsmaksimum ikke er overskredet. Det kan i sådanne tilfælde tillades, at indbetalingen flyttes til den relevante ordning med virkning fra tidspunktet for indbetaling til den forkerte pensionsordning.

Nævnte praksis vedrører kun ordninger af samme type, hvorved forstås flytninger fra en arbejdsgiveradministreret kapitalpension til privat kapitalpension eller omvendt. Ligeledes med hensyn til ratepensionsordninger samt ordninger med løbende udbetalinger, hvorimod det ikke gælder flytning af midler fra en type pensionsordning til en anden, eksempelvis flytning mellem arbejdsgiveradministreret kapitalpension og arbejdsgiveradministreret ratepension, jf. TfS 1998, 682 TSS.

En flytning fra en kapitalpension til en ratepension vil normalt blive anset for en overførsel efter PBL § 41 (se nærmere afsnit A.C.1.9). Flytningen kan derfor som hovedregel ikke foretages med tilbagevirkende kraft, men først med virkning fra overførselstidspunktet. Hvis indbetalingsmaksimum for kapitalpensionen er overskredet, vil det overskydende beløb dog kunne overføres til en ratepension eller en ordning med løbende udbetalinger med virkning fra det faktiske indbetalingstidspunkt, jf. afsnit A.C.1.2.4.4.3. 

Mulighed for omgørelseI langt de fleste tilfælde vil det være et ligningsmæssigt spørgsmål, hvorvidt der i den konkrete situation kan foretages korrektion af en foretagen disposition uden skattemæssige konsekvenser. Efter omstændighederne vil der dog kunne ske omgørelse efter SFL § 29, jf. Processuelle regler på SKATs område afsnit O.1. Det forudsætter dog, at betingelserne i SFL § 29, stk. 1 er opfyldt, herunder at omgørelsen vedrører ansøgerens skatteansættelse, f.eks. størrelsen af et fradrag.

Ligningsrådet har i SKM2004.291.LR tilladt omgørelse af indbetaling på en pensionsordning. To ægtefæller ejede hver 50 pct. af anparterne i et selskab og havde arbejdet i virksomheden i en årrække. Selskabet havde i årene 2000 og 2001 indbetalt størstedelen af deres løn på ca. 750.000 kr. om året til deres pensionsordninger. Den kommunale ligningsmyndighed havde imidlertid alene godkendt fradrag for 46.000 kr. pr. år for hver anpartshaver. Det resterende beløb var blevet beskattet som maskeret udlodning. Selskabet anmodede om omgørelse, principalt således at indbetalingerne vedr. året 2000 udover fradragsbeløbene blev ophævet. Ligningsrådet fandt, at betingelserne i den dagældende SSL § 37 C var opfyldt, og at der kunne tillades omgørelse i overenstemmelse med selskabets principale forslag. 

Endvidere har Ligningsrådet godkendt omgørelse af indbetalinger i SKM2005.419.LR, hvor en person havde indbetalt til to danske pensionsordninger, mens han havde bopæl i Grønland. Der blev lagt vægt på, at han hverken havde fået fradrag for indbetalingerne i Danmark eller Grønland. 

I SKM2006.245.LSR  blev en anmodning om omgørelse ikke imødekommet. Klageren indskød efter salget af en landbrugsejendom 200.000 kr. i pensionsordning i medfør af PBL § 15 A. Klageren kunne imidlertid ikke udnytte fradraget, og ønskede derfor fradraget nedsat fra 200.000 kr. til 10.000 kr. Anmodningen blev ikke imødekommet, da klager på indbetalingstidspunktet kunne have forudset de skattemæssige konsekvenser.

Helårsindkomst/

delårsindkomstHvor der er tale om fradrag for pensionsbidrag i forbindelse med indkomstens omregning til helårsindkomst i anledning af fraflytning, tilflytning eller omlæggelse af regnskabsår, indgår pensionsbidraget som en engangsydelse, jf. KSL § 95. Pensionsbidraget indgår således ikke i omregningen efter PSL § 14 og KSL § 94, når der er tale om ordninger udenfor ansættelsesforhold og engangsindbetalinger i ansættelsesforhold, jf. Told Skat Nyt 1991.16.904 (TfS 1991, 402 LSR). Er der tale om løbende bidrag m.v., der forfalder, tilbageholdes og betales f.eks. månedligt, indgår fradraget dog i omregningen efter PSL § 14 og KSL § 94.

IndberetningForsikringsselskaber, pensionskasser eller pengeinstitutter skal bl.a. til brug for den skattemæssige godkendelse af fradrag efter PBL § 18 indberette samtlige bidrag, præmier m.v., der forfaldt/blev indbetalt i det forudgående kalenderår til SKAT, jf. §§ 16, 17 og 26 i bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Foretager pensionskasser og forsikringsselskaber indbetalinger til ikke-fradragsberettigede gruppelivsforsikringer for medlemmerne/forsikrede, skal de til brug for beskatningen foretage indberetning af forfaldne præmier/bidrag, jf. indberetningsbekendtgørelsens § 21.

Forsikringsselskaber skal foretage årlig indberetning om tilbagebetaling af præmier til forsikringer, der er omfattet af PBL § 2, § 5 eller §§ 7-11 i tilfælde, hvor tilbagebetalingen skyldes præmiefritagelse. Selskaberne skal endvidere foretage indberetning om udbetalinger til arbejdsgiveren, jf. PBL § 24 og om kapitalværdistigninger, jf. PBL §§ 53 og 53 A, og SKL § 8 B samt indberetningsbekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002, §§ 20 og 22.

PræmiefritagelseRetten til præmiefritagelse anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor den kompetente myndighed konstaterer, at betingelsen for præmiefritagelse er opfyldt. Præmiefritagelsesbeløbet medregnes i den skattepligtige indkomst i erhvervelsesåret, uanset beløbet måtte vedrøre indbetalt præmie for tidligere år. Anmodning om eventuel tilbagefordeling af beløbet til de år, tilbagebetalingen vedrører, rettes af forsikringstageren til de lokale myndigheder. Tilbagefordelingen sker med respekt af genoptagelsesreglen i SFL §§ 26 og 27.

Hvis der er opnået præmiefritagelse for en kapitalpension, fører det ikke til reduktion af indbetalingsmaksimum for kapitalpensioner efter PBL § 16, se TfS 1999, 53 TSS.

Sker der tilbagebetaling af tidligere indbetalt præmie (forudbetalt præmie), uden at der foreligger arbejdsgiverforbehold efter PBL § 17, jf. nedenfor afsnit A.C.1.1.3, eller uden at betingelserne for præmiefritagelse ifølge forsikringsbetingelserne er til stede, f.eks. fordi forsikringstageren ønsker forsikringen omskrevet til en fripolice med virkning fra en tidligere dato end næste forfaldsdato, må tilbagebetalingen opfattes som en delvis udbetaling fra pensionsordningen, der på udbetalingstidspunktet udløser de normale skattemæssige virkninger ved ophævelse i utide (indeholdelse og indbetaling af afgift på 60 pct.).