Reglerne om tvungen sikkerhedsstillelse fremgår af OPKL §§ 11 og 11 A. ►§ 11 A er dog ophævet med virkning fra 1. juli 2006◄.  

For virksomheder, der anmelder sig til registrering, vil sikkerhedsstillelse efter OPKL §§ 11 og 11 A, kunne kræves i visse situationer. Bestemmelserne i § 11 kan anvendes i tilfælde hvor fysiske eller juridiske personer tidligere har haft en væsentlig indflydelse på en anden virksomhed, som har påført SKAT et ikke fuldt sikret tilgodehavende eller tab på skatter og afgifter på over 50.000 kr inden for de seneste 5 år. Efter § 11 A skal der stilles sikkerhed for tilsvar af skatter og afgifter, med mindre virksomhedens formue, opgjort efter reglerne i SEL § 14, stk. 2-7 på registreringstidspunktet, udgør mindst 125.000 kr.

Bestemmelserne i § 11 finder tillige anvendelse, hvis SKAT ved en gældssanering eller en frivillig akkord er blevet påført et tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, AM-bidrag, SP-bidrag eller moms, eller hvis der er indgået en moratorieordning, hvor SKAT har et ikke fuldt sikret tilgodehavende.

Bestemmelserne tager således først og fremmest sigte på de særlige tilfælde, hvor de personer, der reelt står bag virksomheden, er kendt for tidligere groft at have misbrugt pligten til at opkræve beløb på det offentliges vegne, hvorved det offentlige er blevet påført tab.

Bestemmelsens primære formål er således at hindre konkursryttere og lignende i gang på gang at lukke og starte ny virksomhed, uden at staten forinden sikres mod tab. Anvendelsen af bestemmelsen afhænger således af en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Krav om sikkerhedsstillelse vil kunne udelades fx:

En advokat anmelder et selskab til registrering. Han indtræder selv som bestyrelsesformand. Advokaten figurerer også som bestyrelsesformand i et tidligere selskab, som er gået konkurs. Ved en nærmere undersøgelse viser det sig imidlertid, at advokaten er indtrådt i det tidligere selskab udelukkende med det formål at søge selskabet reddet, hvilket er mislykket. Advokaten er udtrådt som formand for det gamle selskab, men vil være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register som afgået formand.

I eksemplet har advokaten som udgangspunkt ikke haft væsentlig indflydelse på, at selskabet alligevel er gået konkurs, idet hans indtræden som bestyrelsesformand er sket på et tidspunkt for at redde virksomheden, hvilket må siges at være en del af hans professionelle arbejde.

Ordningen skal endvidere administreres således, at krav om sikkerhedsstillelse kun vil blive brugt i de situationer, hvor der vurderes at være en betydelig risiko for nye tab, fx fordi der er tale om virksomheder uden personligt gældsansvar og med utilstrækkeligt kapitalgrundlag.

Man skal endelig være opmærksom på, at der kan stilles krav om en ny sikkerhed, hvis eksempelvis følgende situation skulle forekomme:

En virksomhed anmelder sig pr. 1. jan. 2003 til registrering som indeholdelsespligtig. Registreringen bliver gjort betinget af en sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. Virksomheden stiller sikkerheden over for told- og skatteforvaltningen og den frigives først, når de under afsnit E.2.1.3 nævnte betingelser er opfyldt. Pr. 1. juli 2003 anmelder virksomheden sig som momspligtig efter momsloven. Told- og skatteforvaltningen vil også ved denne anmeldelse kunne stille krav om sikkerhed, forudsat at betingelserne fortsat er tilstede. Der skal dog kun stilles sikkerhed for moms.