►De fleste lønmodtagere har større lønindtægter end fradragsberettigede udgifter ved arbejdet i udlandet. Der findes imidlertid enkelte erhvervsgrupper, hvis lønindkomst ved arbejdet i udlandet er så lille, at de vil kunne have større fradrag end indtægter, se A.F.X. Dette overskydende fradrag ville uden en fradragsbegrænsning kunne anvendes til fradrag i den danske lønindtægt.
 
Det gælder derfor, at udgifter, der er fradragsberettigede efter LL § 9, stk. 1, (almindelige lønmodtagerfradrag i det omfang de overstiger 4.300 kr. (2000)), LL § 9 B, stk. 3, LL §§ 9 C og 9 D (befordringsfradrag), i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse, jf. LL § 9, stk. 2.◄