For at opnå eftergivelse eller henstand kræves der en ansøgning fra debitor. Ansøgning om henstand se nærmere under punkt H.7.2.4.
►RIM er alene forpligtet til at lægge vægt på de oplysninger i ansøgningen, der konkret kan vurderes at være reelle for skyldneren, jf.
SKM2006.452.ØLR, der vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne under klagebehandling af ansøgning om gældseftergivelse kunne undlade at medtage en udgift til bolig, når skatteyderen under 1. instansbehandlingen havde oplyst at bo gratis og først under klagesagen oplyste at betale for leje af husrum hos sin datter. Østre Landsret udtalte, at det var tvivlsomt, hvorvidt skatteyderen reelt beboede værelset og betalte leje, og lagde i øvrigt vægt på det tidsmæssige sammenfald mellem skattemyndighedernes afslag på gældseftergivelse i 1. instans og oprettelse af lejekontrakt. Idet der i øvrigt ikke var begået sagsbehandlingsmæssige fejl, blev skattemyndighederne frifundet.◄