| Inddrivelsesafdelingen i Hovedcentret har ansvaret for den overordnede faglige planlægning og styring af inddrivelsesområdet.
Dette indebærer, at Inddrivelsesafdelingen
- udfærdiger strategier
- udvikler metoder for inddrivelse
- styrer på landsplan processen med at implementere best practices
- leverer bidrag til kontrakter
- bearbejder restancestatistikker
- fastsætter fokusområder
- udarbejder faglige retningslinjer for inddrivelsesområdet
Inddrivelsesafdelingen i Hovedcentret er organiseret med en inddrivelsesdirektør og 4 kontorer, der udgøres af 2 juridiske kontorer vedrørende henholdsvis inddrivelsesret og bobehandling, et kontor vedrørende styring og systemer samt et kontor vedrørende proces- og udvikling.
Anmeldelsespligt (SKM2006.540.SKAT)►Fastlæggelse af anmeldelsespligten i bosager og snitfladen mellem skattecentrene, specialcentrene, Inddrivelsescentret og Hovedcentret. Fastlæggelse af hvilke krav, der er omfattet af en ansøgning om eftergivelse◄
Hovedcentrets opgaver i "bosager"
Udgangspunktet er, at det er skattecentret og/eller specialcentret og Inddrivelsescentret, der varetager restanceinddrivelsesmyndighedens opgaver, og tager stilling til de spørgsmål, der opstår i "bosagerne" i overensstemmelse med det administrationsgrundlag, der fremgår af Inddrivelsesvejledningen. Dette gælder dog ikke undtagelsesfrist. På de nedenfor nævnte områder ligger kompetencen således hos SKAT, Hovedcentret:
- Stillingtagen til, hvorvidt, der skal stilles sikkerhed til brug for et konkursbos anlæggelse af omstødelsessager, jf. konkurslovens kap. 8, samt varetagelse af kontakten til kurator vedrørende omstødelsessagens førelse.
- Stillingtagen til hvorvidt en afgørelse under behandlingen af konkursbegæringen eller under konkursboets behandling, skal kæres til domstolene
- Stillingtagen til, hvorvidt SKAT skal tage bekræftende til genmæle eller påstå frifindelse i en af et konkursbo anlagt sag mod SKAT om omstødelse af betalinger til SKAT, samt varetagelse af kontakten til Kammeradvokaten i forbindelse med sagens førelse.
- Stillingtagen til, hvorvidt en afgørelse under akkordforhandlingen eller afgørelsen om tvangsakkordens stadfæstelse skal kæres til domstolene.
- Anlæggelse af omstødelsessager i forbindelse med stadfæstelse af en tvangsakkord, jf. konkurslovens § 185.
- Stillingtagen til hvorvidt en afgørelse under behandlingen af gældssaneringssagen eller en kendelse om gældssanering skal kæres til domstolene
- Anlæggelse af omstødelsessager i forbindelse med stadfæstelse af en gældssanering, jf. konkurslovens § 222.
- Nedlæggelse af fogedforbud, jf. Inddrivelsesvejledningens afsnit D.1.4.2.6.3.
Opstår der i en "bosag" en af de ovenfor angivne situationer, skal sagen forelægges for SKAT, Hovedcentret, tillige med en indstilling i sagen.
Opmærksomheden henledes på, at der i visse af de ovenfor nævnte sager ofte er meget kort tid til rådighed til behandling af sagen, f.eks. er kærefristen kun på 14 dage. Sagens skal derfor forelægges for SKAT, Hovedcentret, så betids, at Hovedcentret får den fornødne tid til rådighed til en forsvarlig behandling af de nævnte sager. SKAT, Hovedcentret står gerne til rådighed for en eventuel forudgående telefonisk drøftelse af f.eks. spørgsmål om, hvorvidt en kendelse om gældssanering skal kæres.
Tvangsauktion over fast ejendomSkattecentrene skal sondre mellem henholdsvis anmodning om begæring af tvangsauktion over fast ejendom og budgivning på tvangsauktion over fast ejendom.
Det fremgår af Inddrivelsesvejledningen afsnit G.6.7.1.2, at skattecentrene ikke er bemyndiget til at begære eller byde på tvangsauktion over fast ejendom for krav tilhørende staten, men skal indtil videre anmode Hovedcentret om bemyndigelse hertil. Hvis skattecentret vurderer, at det vil være indbringende at begære en fast ejendom bortsolgt på tvangsauktion, skal sagen indtil videre sendes til Hovedcentret med en indstilling. Indstillingen skal opfylde de krav der fremgår af Inddrivelsesvejledningens afsnit G.6.7.12.1.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden eller en anden har begæret en fast ejendom bortsolgt på tvangsauktion, og der i ejendommen er lyst et udlæg foretaget af restanceinddrivelsesmyndigheden, skal skattecentret vurdere om det vil være indbringende at byde på ejendommen. Skattecentret skal foretage vurderingen efter samme kriterier som ved anmodning om begæring af tvangsauktion over fast ejendom, og indstillingen til Hovedcentret skal ligeledes indeholde de samme oplysninger og bilag som nævnt ovenfor, dog skal kopi af salgsopstillingen og eventuelle nye bilag mv. også vedlægges sagen. Der henvises nærmere til Inddrivelsesvejledningens afsnit G.6.7.12.3.
Skattecentret kan dog, uden forelæggelse for Hovedcentret, begære en fast ejendom sat på tvangsauktion på grundlag af ejendomsskatter, der er tillagt fortrinsret. Der henvises til oversigten i Inddrivelseshåndbogens afsnit 9.5. Skattecentret kan indtil videre anvende lokale advokater til brug for udarbejdelse af begæring om tvangsauktion mv.
Arrest Hvis skattecenteret finder, at betingelserne for at foretage arrest for et krav på skatter og afgifter er opfyldt, herunder at skattecenteret kan fremlægge de nødvendige dokumentationer og sandsynliggørelser, der er anført ovenfor, forelægges sagen for Hovedcentret, jf Inddrivelsesvejledningens afsnit G.9.8.. Forelæggelsen kan finde sted telefonisk på grund af sagens hastende karakter.
- Indbringelse af Landsskatterettens afgørelser for domstolene.
Hvis skattecentret og/eller specialcentre og Inddrivelsescentret finder, at en af Landsskatteretten truffet afgørelse skal indbringes for domstolene, skal sagen forelægges overfor Hovedcentret med en indstilling i sagen. |