Vedrørende en mere uddybende beskrivelse af modregningsinstituttet henvises der til afsnit K.
Modregning i medfør af ML § 63I ML § 63, findes en særskilt bestemmelse om, at negativ moms ved nærliggende risiko for tab vedrørende skatter og afgifter kan tilbageholdes, således at den anvendes i senere positive momstilsvar, dog kun op til 1 år fra registreringstidspunktet.
Dette inddrivelsesinstrument relaterer sig til det forebyggende restancearbejde, men er nævnt, da tvangsinddrivelse for positive momstilsvar ikke kan ske, før det tilbageholdte beløb så at sige er "spist op" af positive momsbeløb.
Modregning inden sidste rettidige betalingsdag, jf. OPKL § 12, stk. 4.Negative angivelser kan i medfør af OPKL § 12, stk. 4, modregnes i positive skatte- og afgiftstilsvar inden sidste rettidige betalingsdag for de positive tilsvar.
Bestemmelsen bør kun anvendes i de tilfælde, hvor det ud fra en konkret vurdering må antages, at der er en væsentlig risiko for, at det positive afgiftstilsvar ikke vil blive indbetalt på sidste rettidige betalingsdag.
Bestemmelsen behandles ikke nærmere her, da også dette instrument må karakteriseres som et instrument til forebyggelse af, at restancer opstår.
Følgende forebyggende restanceinstrumenter virker i et samspil med egentlige restanceinstrumenter, hvorfor de kort nævnes her.
Indregnet restskat i medfør af KSL § 61, stk. 3.Der kan i medfør af KSL § 61, stk. 3, indregnes nye restskatter i forskudsregistreringen på et grundbeløb på 10.000 kr. Hvis en kontanthjælpmodtager er på varig hjælp, kan indregnet restskat medføre økonomisk trang, på grund af den nedsatte betalingsevne. Restskat kan derfor i visse situationer trækkes ud af forskudsregistreringen, og der vil kunne bevilges henstand for det udtrukne beløb. Henstand bevilges i givet fald af skattecentret.
Indregnet restancer i medfør af KSL § 61 A.Er der ikke fuldt ud indregnet nye restskatter, kan der i medfør af KSL § 61 A indregnes restancer op til et grundbeløb på 10.000 kr.
KSL § 61 A er i modsætning til KSL § 61, stk. 3, et egentligt restanceinddrivelsesinstrument. Skattecentret er bemyndiget til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om indregning af restskat efter KSL § 61 A, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 11, nr. 3.
Ved iværksættelse af lønindeholdelse skal der ved fastsættelse af indeholdelsesprocenten tages hensyn til indregnede restancer. Se herom i afsnit I.3.4.2.
Modregning i medfør af KSL §§ 62 og 62AInden tilbagebetaling af overskydende skat finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter AMFL § 15, stk. 1, 1. og 2. punktum, jf. KSL §§ 62, stk. 3, sidste punktum, og 62A, stk. 4 sidste punktum.
Vedrørende en mere uddybende beskrivelse af modregning henvises der til afsnit K. |