Parter:
         A
         
         
mod
         Skatteministeriet
         
      
 
      
      
      
      Afsagt af dommerne:
      
      3 dommere
      
      
      
      
      
      
      Parternes argumenter
      
      Sagsøgeren har gjort gældende, at en fortolkning af 6. momsdirektivs art. 13, punkt B, litra b, nr.
         1, er af præjudiciel betydning for afgørelse af rækkevidden af momslovens § 13, stk. 1,
         nr. 8, at der i forhold til problemstillingen i sagen er relevant tvivl om den rette fortolkning af
         direktivbestemmelsen, og at en forelæggelse for EF-domstolen er nødvendig for at give landsretten
         tilstrækkeligt grundlag for den rette fortolkning af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.
     
      
      Sagsøgte har gjort gældende, at sagen ikke indeholder EU-retlige tvivlsspørgsmål. Sagens
         afgørelse beror på en samlet, konkret vurdering af, om sagsøgerens udlejning under hensyn til den
         tidsmæssige udstrækning, ferieboligens faciliteter og matrikuleringen må anses for at være i
         konkurrence med hotelsektoren og dermed en i forhold til udlejning af værelser i hoteller "lignende"
         virksomhed. Hvis dette er tilfældet, er udlejningen omfattet af undtagelsen fra momsfritagelse i
         lovens § 13, stk. 1, nr. 8. Hvis ikke, er den omfattet af fritagelsen. Denne konkrete
         bevisbedømmelse skal afgøres af danske domstole.
     
      
      
      
      Begrundelse og konklusion
      
      De ændringer i momsloven, som med nogle senere ændringer, der er uden betydning for denne
         sag, har ført til den nu gældende udformning af lovens § 13, stk. 1, nr. 8, skete ved lov nr. 204 af 10. maj 1978, der havde
         til formål at gennemføre 6. momsdirektiv i dansk
         ret. Det gælder som et almindeligt princip for fortolkningen af national lovgivning, der tjener til
         gennemførelse af direktiver, at fortolkningen skal ske i lyset af direktivets ordlyd og formål og med
         henblik på at fremkalde det resultat, der tilstræbes ved EF-traktatens art. 249, stk. 3. Det er under
         sagen afgørende, om momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, skal fortolkes således, at ordene
         "og lignende" i udtrykket "værelser i hoteller og lignende" ikke omfatter en feriebolig som den,
         sagsøgeren udlejer i 1-2 uger ad gangen, med den virkning, at udlejning af en sådan feriebolig er
         fritaget for momspligten.
     
      
      Det er efter det anførte fortolkningsprincip af væsentlig betydning for dette spørgsmål, om det
         efter 6. momsdirektivs art. 13, punkt B, litra b, nr. 1, ligger inden for en medlemsstats bemyndigelse
         til at afgrænse sektorer med tilsvarende opgaver som hotelsektoren at fritage udlejning i 1-2 uger af
         en feriebolig fra momspligt på grundlag af en samlet vurdering af udlejningsperioden og andre
         omstændigheder, herunder at der ikke til boligen er knyttet faciliteter, som er fælles med andre, og at
         ferieboligen med tilknyttet udendørs areal er selvstændigt matrikuleret.
     
      
      Herefter, og da det må anses nødvendigt for en afklaring af fortolkningen, finder landsretten, at
         der bør forelægges EF-domstolen spørgsmål om fortolkningen af 6. momsdirektiv.
     
      
      
      Thi bestemmes:
      
      Der forelægges EF-domstolen spørgsmål vedrørende fortolkningen af 6. momsdirektiv artikel 13,
         punkt B, litra b, nr. 1.
     
      
      Der fastsættes herefter frist for sagsøgeren til efter drøftelse med sagsøgte at fremsende udkast
         til forelæggelse for EF-domstolen med spørgsmål.